Forfatterens præferencer – introduktion

Artikel 2 i serien “Forfatter, kend dig selv” . 

(Forfatterens præferencer 1).

Hvor godt kender du dig selv som forfatter? Kender du alle dine finurligheder, dine styrker og dine udfordringer? Nej, vel?

Det er de færreste, der kender sig selv så godt, at de kan sige “ja” til ovenforstående, og eftersom du udvikler dig gennem et helt forfatteliv, er det nok også en umulig mission at lære sig selv helt at kende.

I denne artikelserie kommer du til at beskæftige dig med dine præferencer som forfatter.

Lyt først til denne lydfil – her får du lov til at afprøve begrebet præferencer på en legende let måde.


Præferencen er altså

  • det du fortrækker
  • her du er mest øvet
  • her du er dygtigst
  • her du trives bedst

Nogle gange hjælper præferencerne os – andre gange bliver de en begrænsning. Når du bliver stresset eller på anden måde udfordret, tyer du ofte til din præferencer mere ensporet, end hvis du har masser af overskud. Du vil altså være tilbøjelig til at tage skyklapper på og holde dig til det, du kender.

Som forfatter vil du også have præferencer. Der vil være ting, du gør, fordi du foretrækker dem, fordi du har god erfaring, og det er godt langt hen ad vejen. MEN, hvad hvis der ligger guld begravet? Hvad hvis du har mulighed for at få endnu flere tangenter at spille på?

Det er dét, som artikelserien om præferencer handler om – at du bliver bevidst om dine præferencer og undersøger dine muligheder for at udvide dit repertoire.

Du kommer til at beskæftige dig med præferencerne i 5 kategorier – At have præferencen:

  • Introvert eller ekstrovert forfatter
  • Tænkende eller følende forfatter
  • Intuitiv eller sansende forfatter
  • Opfattende eller vurderende forfatter
  • Plotter eller pantser

Hver kategori får sin egen artikel.

Klik her for at læse næste artikel i serien: Introvert eller ekstrovert forfatter.

Artiklerne om forfatterens præferencer hviler på Jungs typepsykologi.

Introvert eller ekstrovert forfatter?

Artikel 3 i serien “Forfatter, kend dig selv” .

(Forfatterens præferencer 2).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så klik her inden du læser videre.

Der er mange misforståelser omkring begreberne “introvert og ekstrovert”. En af misforståelserne går på, at introverte mennesker altid er småsure og svære at komme ind på, og ekstroverte mennesker altid er glade og med på en fest. Det holder ikke, hvis man tager udgangspunkt i Jungs typepsykologi.

At have præferencen introvert eller ekstrovert forfatter henviser til

  • hvor du henter din energi – hvor lader du op?
  • hvor du retter din energi – hvor er dit fokus?

Hvis du er ekstrovert forfatter vil du ofte være som en solfanger, der lades op af de mennesker du er i kontakt med i dit skriveliv. Dit fokus er udad. Du tænker oftest bedst, når du diskuterer med andre og omgiver dig gerne med andre. Kontakt med forfattere på nettet og IRL er guf for en ekstrovert forfatter. Du fortrækker, at der sker noget og sætter gerne gang i debatter. At sidde mange timer foran en skærm på din flade kan være en udfordring. Du må ud, gøre noget og lade op blandt andre. Den ekstroverte forfatter opererer ofte efter devisen: handle-tænke-handle.

Som ekstrovert forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at hente inspiration og lære fra andre forfattere
  • Du er en bonus som facilitator i en gruppe af forfattere
  • Det falder dig naturligt at være synlig for forlag, andre forfattere og læsere
  • Du springer ivrigt ud i samarbejde

Som ekstrovert forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Arbejde selvstændigt og søge rådgivning hos dig selv før andre
  • Blive i dét, du arbejder på i dit skriveliv LIGE NU og gøre det færdig, selvom du keder dig
  • Tænke før du taler og give plads til dem, der er mere afventende end dig
  • Prøve noget andet end “plejer” i dit skriveliv

Som introvert forfatter vil du ofte foretrække at lade op “i din hule”. Dit fokus er indad. Du tænker bedst, når du er for dig selv og har mulighed for at fordybe dig. Afbrydelser er ikke et hit. Ændringer forstyrrer din ro. Du holder af at beskæftige dig med idéer, tanker og refleksioner. Den introverte forfatter opererer ofte efter devisen: tænke-handle-tænke.

Som introvert forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at løse dine egne udfordringer
  • Du er fremragende til at fordybe dig i research og dine teksters dybe afkroge
  • Du præsenterer helst gennemarbejdet skriftligt materiale
  • Du kan udholde lange skriveperioder i dit eget selskab uden at miste energi

Som introvert forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • lade dig inspirere at andre forfattere på nettet eller i skrivegrupper og søge råd hos andre
  • gøre dig selv synlig og stille dig til rådighed overfor læsere, andre forfattere og forlag
  • Udfordre din komfortzone og skrive sammen med andre – enten fysisk ved siden af eller i et samarbejde
  • prøve noget andet end “plejer” i dit skriveliv

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at introverte forfattere lærer at være til rådighed for deres fans eller optræder på de sociale medier, selvom de hellere ville være fri. Et andet eksempel er den ekstroverte forfatter, der gennemfører en langvarig og indviklet historisk research, selvom hun meget hellere bare vil ud i verden med sin historie.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen introvert og ekstrovert forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

 

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Læs mere om forfatterens præferencer i næste artikel og find ud af, om du er sansende eller intuitiv forfatter.

 

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typepsykologi.

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Forfatterens idéblok

Artikel 3 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

At få brugbare idéer er en essentiel del af at skrive. Får du ingen idéer, kan du sidde fortabt foran den intimiderende hvide skærm, og får du for mange, kan du fare vild i dem og miste overblikket uden nogensinde at forlade startboksen. Hvis du er udfordret i at tøjle og få mest muligt ud af dine idéer, vil jeg anbefale dig at afprøve en idéblok.

Idéblokken er et sted, hvor du kan parkere alle de tanker som omhandler dit nuværende skriveprojekt og nye projekter. Idéblokken bruges til tanker, der forsøger at hale dig væk fra det, du laver lige nu. Idéblokken kan være alt lige fra en simpel A4blok eller bagsiden af den konvolut, der ligger nærmest til silkeindbundet pergamentpapir. Du bestemmer. Jeg bruger en ternet A5blok, som altid ligger på mit skrivebord.

Uanset om du holder af at have ét eller flere skriveprojekter kørende ad gangen, kan du med to hænder og et hoved kun skrive på et projekt i et givent øjeblik. Hvis du går med på hver eneste nye idé, er du i risiko for at køre i ring uden nogensinde at gøre noget færdigt.

 

”Reglerne” er som følger:

  • Brug idéblokken, når du skriver, researcher eller redigerer
  • Skriv dit spontane indfald ned så kort og præcist, du kan
  • Når noget er skrevet ned må det vente – uanset om det er en idé til en ny historie eller en idé, som skal bruges til den historie, du skriver på lige nu.
  • Selvom du hellere vil udforske din nye spændende idé, skal du lade den vente. Hvor længe afhænger af dig og din situation i øjeblikket.

En fætter til Idéblokken er lommebogen, som bæres med overalt. Her kan du nedfælde tanker og idéer, som kommer til dig, når du ikke skriver. Uanset hvad klokken er, og hvor du er henne, er det frygteligt at ”miste” en fantastisk replik eller en mageløs plotsløjfe, fordi du glemte den igen. Litterære juveler skal samles og beskyttes mod hukommelseshuller og andre vederstyggeligheder.

Læs gerne artiklen ”Mindfulness til forfattere”, hvis du har lyst til endnu et redskab, som kan bedre din koncentrationsevne og gøre dig til en mere nærværende forfatter.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for læse næste artikel i serien – om Nanowrimo som trivselsredskab.

Mindfulness til forfattere

Artikel 2 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Har du svært ved at forholde dig til ”langhårede meditationer”, rundkreds og bare tæer? Fortvivl ej – ForfatterTrivsels mindfulness til forfattere er en “kortklippet” udgave, som giver dig mulighed for at træne din

  • koncentrationsevne
  • evne til at fokusere
  • vedholdenhed
  • mentale udholdenhed

 

Et menneske tænker op mod 60.000 tanker i løbet af et døgn, og mange bruger enorme mængder energi på at undgå, skændes med, tyde og forholde sig til mange af disse tanker. Som forfatter kan det være svært at finde ro til at skrive – også selvom du har fundet tiden.

Det er almindeligt, at du som forfatter forstyrres af én tanke, mens du prøver at holde styr på en anden. Mens du læser dette, kan du blive afledt af tanker om aftensmaden, din arm, som klør, en opgave på jobbet eller at du burde skrive dine egne tekster i stedet for at læse mine. Lige nu gør distraktionen måske ikke så meget, men på tidspunkter hvor du har brug for at gøre noget vigtigt, som at skrive, kan du ende med at blive modløs, irriteret eller ked af det. Måske ender du med at slukke computeren. Det er, på godt jysk, træls når knolden kører i højeste tankegear, og tankerne omhandler alt andet end det, du satte dig foran skærmen for at skrive.

Mange forfattere, som holder af at bruge deres øjeblikkelige inspiration som primær drivkraft, kan opleve at skrivelysten forsvinder eller udebliver i perioder, hvor de har mange bekymringer. Sidstnævnte gælder forfattere generelt, men nogle mennesker er mere påvirkelige af deres bekymringer, og deres skriveliv bliver ligeledes sårbare.

Med mindfulness træner du dig selv til at

  • blive i dét, du skriver lige nu
  • undgå overspringshandlinger
  • skrive på trods af tanker, gør dig ked af det, får dig til at tvivle på dine evner som forfatter eller på anden måde hæmmer dig i dine skriverier

Når du arbejder med mindfulness er formålet at være til stede lige nu og lige her – ikke at gøre eller udrette noget, som kan måles.

Mindfulness kan med fordel laves inden du går i gang med eksempelvis at skrive, researche, redigere eller læse korrektur. Du kan også vælge at holde en ”mindfulness-pause”, hvis du har svært ved at samle dig om en opgave, du allerede er gået i gang med.

Gevinsten fra at træne mindfulness i dit forfatterliv kan brede sig til andre områder af dit liv Du kan blive bedre til at være nærværende i dét, du laver lige nu frem for hele tiden at være på vej mod det næste eller sidde fast i gammelt møg.

Giv dig tid. Mindfulness ”læres” ikke nødvendigvis på 3 gange. Med tiden kan det blive en integreret del af dit mindset. Du kan nyde gevinsten i form af produktive og nærværende skrivesessioner som er mindst mulig påvirkelig af dit stressniveau, dine hængepartier og omgivelsernes påvirkning.

Når du arbejder med mindfulness vil du, uden tvivl, opleve at dine tanker vil vandre, idéer vil komme og lyde vil kræve din opmærksomhed. Sådan er vores hjerner, og det kan du ikke lave om på. Det er vigtigt, at du ikke irriteres over denne naturlige tendens, men bare konstaterer det, og vender tilbage til øvelsen med venlighed.

Du kan med fordel bruge teknikken i dit skriveliv. Her skal du også vende tilbage til din tekst med venlighed, når du opdager, at du er løbet ud af en tangent. Uanset om tanken gør dig trist, vred eller bange, så behøver du ikke gå med den. Du skal ikke diskutere, reflektere eller på anden måde give den distraherende tanke, følelse eller lyd opmærksomhed. Vend bare tilbage til din tekst med venlighed.

ForfatterTrivsels mindfulness-øvelse 1: Tastaturet

ForfatterTrivsels mindfulness-øvelse 2: Diktaten

 

Læs næste artikel i serien om Forfatterens trivselsredskaber her: Forfatterens idéblok 

Denne artikelserie udbygges løbende.


Her kan du finde lydfiler med traditionel mindfulness.

Eksempler på korte, gratis mindfulness-øvelser:

http://www.pkf.name/lena-hoejgaard-isager/downloads/

Vælg ”Beroligende åndedræt” (lydfil) i højre side (8:27)

 

Fem minutters guided mindfulness meditation (5:30)

https://www.youtube.com/watch?v=H0gwBj7wKys

 

5 min. mindfulness. Vejrtrækningsøvelse med Stig Seberg (5:11)

https://www.youtube.com/watch?v=qbN93QMJhiE

 

Mindfulness med afspænding:

PTU – afspænding og mindfulness (8:04)

https://www.youtube.com/watch?v=RmKZa30VnSg&index=5&list=PLWvLQ6POa5PO78AXxnopNdGl0BnT0Ei8e

 

Forfatterens svære valg

Artikel 1 i serien Forfatterens trivselsredskaber.

Skal jeg skrive i nutid?

Skal jeg slå denne karakter ihjel i første kapitel?

Skal jeg vælge en jeg-fortæller?

Skal jeg lade historien ende lykkeligt?

Som forfatter skal du træffe valg. Mange valg. Du skal træffe valg i én uendelighed – både når du idé-udvikler, skriver og redigerer.  De lette valg går ofte ubemærket hen, men ofte har et valg negative konsekvenser uanset, hvad forfatteren vælger. Mange går i stå eller dribler udenom i håbet om, at en optimal løsning melder sig senere. Denne strategi fejler ofte, og vi ender med at tage “halve valg” presset af tiden, deadlines eller andre aftaler.

Flere muligheder, uden en tydelig favorit med få eller ingen “bagdele”, kan skabe forvirring i en forfatter-knold. Forvirringen kan lede til overspringshandlinger, undvigemanøvrer og andet, som forsinker din skriveproces unødigt.

Dette redskab handler om at skabe overblik. Ved at skrive dine overvejelser ned får du et bedre overblik over fordele og ulemper end ved at gå med det hele i tankeform. Overblikket kan hjælpe et valg på vej – også et svært valg.

Modellen virker umiddelbart simpel – ikke desto mindre kan den være effektiv for den “grublende forfatter” og virke forebyggende på valg taget af desperation.

Følg vejledningen og træf dine svære forfattervalg.

Du kan hente skabelonen her.

 

Læs næste artikel i serien Forfatterens trivselsredskaber her: Mindfulness til forfattere

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Forfatter, stå ved dig selv!

Artikel 1 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

 

Hvornår er man forfatter? Det spørger mange skrivende sig selv og hinanden om. Der er adskillige definitioner, og nogle af dem vil gøre dig glad og fortrøstningsfuld, mens andre vil pille modet ud af din skrivemarv – særligt hvis du er spire, forfatter-wanna-be, in spe eller på anden måde håbefuld.

Du kan skræmmes af anmeldere, lektørudtalelser og den ”litterære elite”, af bøger om skriveteknik, skrivekunst og skrivehåndværk – ej at forglemme dine omgivelsers forventninger til alle de penge, du kommer til at tjene.”

Det er fristende at overveje, hvordan du kommer til at passe ind. Hvordan bliver du en seriøs forfatter? Hvilke genrer roses af anmelderne for tiden? Hvilke forlag er de rigtige?

Har du husket at spørge dig selv, hvad du ønsker? Ved du, hvad du ønsker at skrive, og hvad du ønsker at opnå med dit forfatterskab? Ved du, hvem du har lyst til at være som forfatter?

Jeg har personligt prøvet at blive målt, vejet og fundet for let, fordi jeg skriver fantasy og horror. Jeg fik elevatorblikket af en gruppe digtere og et overbærende smil.

Jeg har oplevet at blive betragtet som en snyltende amøbe, der vil mænge sig, fordi jeg vovede at melde mig ind i Dansk Forfatterforening som associeret medlem. Foreningens ønske er blandt andet at hjælpe debutanter til at træde deres første forfatterskridt på anstændige kontrakter. Det associerede medlemskab er en kærkommen velkomstmåtte for håbefulde skribenter. Der er dog, ifølge fagbladet, anonyme kilder, som ikke ønsker at blive associeret med sådan nogle som mig. Som mente at Dansk Forfatterforening havde udviklet sig til en ” …motionsklub, hvor alle kan melde sig ind og hvor amatørforfattere pynter sig med lånte fjer.”

Ved et bryllup overhørte jeg en samtale udvikle sig til en diskussion ved nabobordet. Den konservatorieuddannede musiker argumenterede overfor sin borddame for påstanden: Bamses Venner er ikke god musik. Han forsøgte sig med analyser af teksten og sammenholdt antallet af akkorder med en klaversonate af Beethoven som en målestok over genrernes forskellige kompleksitet. Det var forgæves. Borddamen insisterede på at måle kvaliteten i et musikstykke på, hvor glad det gjorde hende. Efter adskillige minutters debat bankede borddamen i den hvide dug og erklærede, at hun ville skide på hans lange uddannelse”, og at “hun ville have lov til at synes, at Bamses Venner er god musik!” Den unge mand undskyldte. Jeg gætter på, at han ikke havde til hensigt at støde nogen, men også at han mente, at han havde ret.

Hvem har ret? Hvem kan bestemme, hvad et godt musikstykke er? I hinandens ”verdner” vil begge måske komme til kort. Hvis vi alle skrev de samme historier og lavede den samme kunst, hvis vi alle var så talentfulde, at vi levede op til Forfatterskolens adgangskrav, ville vi måske få ophøjet ensretning og kvalitetssikring af litteraturen. Jeg synes, at det lyder ualmindeligt kedeligt! Jeg har uforgængelig respekt for de forfattere, som formår at tryllebinde, udfordre og oplyse mig, som ryster min grundvold, gør mig forelsket eller får mig til at græde. Jeg nyder dog også historier, der “bare” underholder mig. En familiefortælling udgør en uerstattelig værdi, også selvom værdien først og først og fremmest kommer til udtryk for familiens medlemmer.

Jeg elsker at skrive fantasy og horror! Det er ubetinget de genrer, som får min mentale vandmølle til at spinne hurtigere end ordenes strøm kan drive den. Jeg meldte mig ind i Dansk Forfatterforening, fordi jeg gerne vil bakke op om indsatsen, foreningen gør for forfatteres vilkår. Jeg ønsker at benytte mig af de muligheder, foreningen tilbyder, når jeg står med min første kontrakt i hånden. Indtil da vil jeg ikke undskylde, at jeg er her. Jeg insisterer på retten til at være i det litterære univers, uanset hvad jeg skriver, til hvem jeg skriver, og med hvilke ambitioner jeg skriver.

Det er et vilkår, at du vil opleve mennesker, der ikke mener at du ikke er fin nok på grund af dit forlag eller mangel på samme, dit valg af genre eller din erfaring. Nogle vil kalde disse mennesker snobber. Jeg påstår at de, ligesom parterne i bryllupsdiskussionen, har retten til at mene, hvad de vil. Du kan erklære dig enig eller uenig i udmeldingerne, men du kan ikke forhindre dem.

Jeg ville være en tåbe, hvis jeg ikke oplyste mig om forfatterbranchens vilkår for f.eks. antagelse af et manuskript, hvis jeg havde ambitioner om at blive udgivet. På samme måde, ville jeg være et skarn, hvis jeg ikke puklede skrivepulten ud af bukserne for at nå mine forfatterdrømme. Endelig anser jeg mig selv for et fjols, hvis jeg ikke skriver som den jeg er, i de genrer jeg elsker. Jeg håber, at jeg kan udvikle mig som skribent, lige så længe jeg skriver. Jeg drømmer om at leve af mit forfatterskab, men lige nu er jeg den, jeg er.

Stå ved dig selv.

Min påstand er, at du vil få en højere grad af tilfredshed med dig selv og dit skriveliv, hvis du står ved, hvem du er som skribent, forfatter, forfatterspire, eller hvad du ønsker at kalde dig. Uanset om du går efter international anerkendelse, Nobels litteraturpris, at skrive dig ud af et traume fra fortiden eller nedskrive din mormors historie til din datter, så er det en del af din forfatteridentitet. Jeg tror også, at du vil få lettere ved at yde den indsats der passer til dine ambitioner, hvis du er stolt af det, du skriver.

Hvis du forsøger at være noget, du ikke er for at passe ind eller få anerkendelse, sætter du i bedste fald røven op i klaskehøjde. I værste fald bruger du et helt skriveliv på at skrive tekster, du ikke holder af.

Uanset om du skriver til skuffen, dine børn, dig selv eller boghandleren, for Gyldendal, Alt for damerne eller dit eget forlag har du retten til at være her. De individer eller grupperinger, som frygter for deres forfattertroner, fordi andre skriver, har problemet.

Denne smøre er en hyldest til alle de skrivende mennesker der, trods forskellige positioner, står sammen om at elske bogstaver, ord, fortællinger, skrivekunsten, skrivehåndværket og meget mere i det litterære univers.

Skulle du rende ind i et eksemplar af den litterære snob, så bær over med ham. Hvis du ikke kan modstå trangen, så kild ham og træk ham kærligt den fnysende næse, men husk at to forkerte ikke gør en rigtig. Debatter er sunde, og vi har godt af at blive udfordrede. Til dagligt tror jeg dog, at hver forfatter får den bedste trivsel ud af at skrive på egen skrivemaskine.

Min udfordring til dig: Lav en liste og bliv bevidst om

  • hvorfor du skriver
  • hvilke ambitioner du har til dit forfatterliv
  • hvad du elsker at skrive om

 

Næste artikel i denne serie handler om forfatterens præferencer. Klik her for at komme videre.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Den “lille” forskel – løsningsfokus og værdifokus

  • Artikel 5 i serien Forfatterens løsninger og værdier

Når du har identificeret dit første uløselige problem og sluttet fred med, at der ikke findes en komplet løsning, der én gang for alle vil fjerne det, så kommer arbejdet med problem nummer 2 og 3 ofte lettere. Det sværeste er som regel at slutte freden – sådan rigtig slutte fred. Det ligger så dybt i os at tænke i løsninger, når vi står midt i problemet. De ubehagelige tanker og følelser trækker i os – uanset, om vi med vores fornuft godt ved, at det er en stakket frist. At problemet vender tilbage.

At stoppe op og være nysgerrig på det ubehagelige kan virke direkte tåbeligt, hvis man eksempelvis kun kan tænke på at komme væk fra den altfortærende dårlige samvittighed, som forfattere kan have op til, under og efter en længere skriveperiode.

Når børnene eller din partner savner dig eller stiller spørgsmålstegn ved dine prioriteringer, er første instinkt ofte at stoppe med at skrive. Forfatteren kan også gå til modstand mod kravene og de krævende eller lukke sig inde og håbe, at ”det går væk”. På samme måde kan et ubegrundet afslag fra drømmeforlaget forsøges løst med et nyt print, en ny konvolut og en ny modtager. Håbet er intakt, og du slipper for at mærke skuffelsen. Alternativet kan være at opgive – så slipper du for at forholde dig til noget som helst. I et stykke tid. Bliver du tilfreds med dit skriveliv på denne måde?

 

monster
Lær dit forfattermonster at kende

Hvorfor ikke prøve at invitere monsteret med til te? Er det grusomt hele vejen igennem? Kunne dit moster være berettiget?

Hvorfor skal jeg have fokus på det negative? Jeg er da ikke masochist, tænker du måske, og nej, det er du måske ikke. Derfor kunne du alligevel få noget brugbart ud af at lære mere om dine egne uløselige problemer og fungere på trods af ubehaget ved dem – i stedet for at flygte gang på gang i et kapløb, du umuligt kan vinde.

Er det forkert at blive skuffet over et afslag, hvis du har lagt måneder og år i et skriveprojekt? Har du mindre ret til at drømme og være engageret i dine skriverier, hvis du ikke bliver antaget af forlaget? Er din skuffelse forventelig? Er alle de negative tanker og selvbebrejdelser, der rammer dig, sandheder, bare fordi du tænker dem? Kunne det være en fordel, hvis du kunne blive i situationen, holde skuffelsen ud, lade være med at gøre tankerne til sandhed og så tage den derfra?

Hvad er der galt i at have dårlig samvittighed overfor dine børn eller din partner, hvis den kommer ud fra dit ønske om at være en nærværende og

Forfatter og forælder
Forfatter og forælder

kærlig far, mor eller partner? Er det en negativ menneskelig kvalitet at ønske, at du kan være to steder på én gang, fordi du elsker flere ting i livet? Kunne der være en fordel i at blive i situationen, undlade at gøre de selvbebrejdende tanker til sandhed og fuldføre dét, du har sat dig for?

Kan du skrive og være kreativ, selvom det tomme papir griner af dig? Ja, det kan du godt.

Kan du skrive og være kreativ, selvom du tvivler på dine egne evner? Ja, det kan du godt.

Kan du skrive og være kreativ, selvom du er træt, er ked af det eller sur på din chef? Ja, det kan du godt.

Kan du skrive og være kreativ, selvom du ved, at andre ønsker, at du prioriterede dem i stedet? Ja, det kan du godt.

 

Hvis din sandhed for at ”være forfatter” eller ”være forælder” er defineret ud fra et ideal, eksempelvis at udgive bøger i flæng og blive berømt, eller som forælder at være til stedet på alle tidspunkter, dit barn kunne ønske, du var tilgængelig, er du på en umulig mission. Hvis du dunker dig selv oveni hovedet, fordi du ikke kan levere en 100%-indsats over alt og hele tiden, så er du ikke god ved dig selv.

Vi kan bilde os selv hvad som helst ind, når vi er ked af det, frustrerede eller på anden måde oplever negativt ladede følelser. Det er også relativt let at tro på, at du er verdens dårligste forfatter eller forælder, hvis du mærker dårlig samvittighed eller tanker om at være en dårlig skribent.

Ofte handler vore tanker ikke om sandheden – de handler i stedet om det vi frygter eller ønsker os. Derfor er det godt at være bevidst om dine værdier på forskellige livsområder. De fortæller dig, hvad du mener, er rigtigt og værdifuldt – også når livet er svært at går imod dine ønsker og drømme.

draabe-laver-ringe-blaa
Dopplereffekt når det er bedst

Når du holder fast i dine værdier, har du lettere ved at være overbærende overfor dig selv. Du har lettere ved at være i dit liv, selvom det er svært lige nu.

At være forfattere eller forfatterspire kræver, at du bruger en vis mængde tid og opmærksomhed væk fra resten af verden. Der er rigtig mange måder at gøre dette på. Hvis du slutter fred med, at du ikke kan løse din dårlige samvittighed, OG lever tæt på dine værdier i dit forfatterliv og forældreliv, så vil en ”behagelig bivirkning” ofte være, at den dårlige samvittighed fylder mindre.

Det er paradoksalt: når du stopper med at slås mod dit uløselige problem, fylder ubehaget mindre! Ikke desto mindre, er det ofte dét, der sker. Du stopper med at bruge krudt på at levere en umulig indsats og nedgøre dig selv i processen. I stedet gør du det så godt, du kan i tråd med dine værdier.

Se mere i denne video

Min udfordring til dig er:

  • Vælg et livsområde, som har en høj prioritering i dit liv og vælg 3-5 værdier. Gør det samme for livsområdet forfatterliv. Brug gerne denne liste som inspiration. Du kan finde en oversigt over livsområder i artikel 3 i denne serie. Husk at du skal vælge ord, som afspejler dét du finder værdifuldt – det skal IKKE afspejle dit liv lige nu.
  • Skriv ned for begge områder: Hvad du kan gøre lige nu, resten af i dag og i denne uge, som ligger i tråd med dine værdier og/eller bringer dig tættere på dine værdier.
  • GØR DET!

 

Læs første artikel i serien Forfatterens løsninger og værdier her

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at komme tilbage til siden “Overblik” og find dit næste emne eller redskab.

 

Værdier – del 2, introduktion fortsat

  • Artikel 4 i serien Forfatterens løsninger og værdier.

I artikel 3 i denne artikelserie påstod jeg at

  • Værdier er personlige. De skal ikke forsvares eller begrundes
  • Alle mennesker har værdier. De kan være mere eller mindre bevidste om dem
  • Værdier kan variere alt efter livsområde
  • Værdier kan ændre sig henover et liv
  • Et menneske kan leve i relativ overensstemmelse med sine værdier eller langt fra dem. De forskellige livsområder følger ikke nødvendigvis hinanden.
  • Man bliver generelt mere tilfreds, jo tættere man lever på sine værdier.

I dagens Danmark kan man dårligt vende sig uden at støde på målsætning i en eller anden form. Om det er en global udgave vedrørende CO2-udslip, kommunernes budgetter, vedrørende normeringen på jobbet, de forskellige tests i børnenes skoler eller lokalplanen i din grundejerforening, stilles vi overfor kravet om målbare resultater. Hvad skal det ende ud med? Hvad vil du opnå? Hvad er resultatet?

Værdier handler ikke om mål. Værdier er ikke noget, man kan opnå eller blive færdig med. At fungere i samspil med sine værdier er en fantastisk rejse, der aldrig ender.fyrtaarn

Værdier er som et fyrtårn – vi kan navigere efter dem, de leder os på vej og hjælper os, men det er ikke meningen, at vi skal ”sejle ind i dem”.

Nogle gange kræver omstændighederne, at vi går på kompromis med vores værdier. Andre gange oplever vi, at andre ”træder” på vores værdier. At blive ”trådt” på sine værdier er ganske simpelt ubehageligt, og det er ikke usædvanligt, at vi har behov for at reagere, når nogen ”vader hen over” vores værdier uanset om det er tilsigtet eller grundet tankeløshed.

Forskellen mellem disse to kan være, at vi selv er med til at bestemme, hvor vi giver køb, når vi går på kompromis.

Hvis du finder det værdifuldt at have frihed, selvstændighed og kunst i dit forfatterliv, kan du finde det pinefuldt at skulle skrive teksten til et VVS-katalog for at betale huslejen. Måske skal du indrette dig efter en rammefast kontrakt på et forlag, hvis du vil udgive hos dem.

Hvis du vægter fordybelse, ro, flid og nøjagtighed kan du blive voldsomt udfordret af at komme i en skrivegruppe med en flyvsk personlighed, som ikke afleverer sine tekster til tiden, springer over hvor gærdet er lavest og kommenterer på dine tekster med en højlydt energi, som irriterer dig.

Hvorfor går vi på kompromis?

Måske giver VVS-kataloget penge nok til, at du ikke skal bekymre dig om huslejen de næste 3 måneder. Måske betyder det mere for dig at udgive din bog, end at få det præcis så frit, som du kunne ønske dig, Måske er den skrivemakker, der stresser dig den, som du lærer allermest af, en kærlig og empatisk sjæl og en forbandet dygtig skribent.

Måske er det mere værdifuldt for dig at have tag over hovedet, end altid kun at skrive dét, du elsker, og måske er det mere værdifuldt for dig at få kvalificeret sparring, end at alle du sparer med nødvendigvis er ligesom dig.

Hvis du skulle undgå alt det, der ikke falder fuldstændig i tråd med dine værdier, ville du komme ud på en umulig og misforstået mission med storbaad-sidder-fast-i-sand risiko for, at du begynder at ”løse” uløselige problemer igen.

Hvis den bedste løsning bag dør nummer et ikke findes kan den næstbedste være at foretrække frem for at sidde i fast i ærgrelsen over at dør nummer et var låst. Små skridt i retningen af dine værdier er lige så værdige og vigtige som de større. Ofte er små skridt lettere at overskue og påbegynde.

Når du bevæger dig i retningen af dine værdier bliver du mere robust overfor de udfordringer, der uvilkårligt vil komme i dit liv. Du bliver bedre til at holde ud og holde ved – også selv om du oplever angst, usikkerhed og tvivl.

Robustheden gør det lettere for dig at undlade at forsøge at løse dine uløselige udfordringer. En vidunderlig bivirkning er, at de uløselige problemer fylder mindre i dine tanker og dit følelsesliv, når du ikke længere behøver slås mod dem.

 

Min udfordring til dig er:

  • Brug de værdier, du fandt frem tid i forrige artikel i relation til dit forfatterliv og skriv ned:
  • Hvad kan jeg gøre i dag, og i løbet af næste uge og den næste måned, som bringer mig tættere på én eller flere af mine værdier i mit forfatterliv?
  • Hvad kan jeg gøre lige nu, som bringer mit tættere på mine værdier i mit forfatterliv?
  • GØR DET!

Hold det enkelt, overskueligt og tilgængeligt. Husk at små skridt i retningen af dine værdier er lige så værdige og vigtige som de større. Ofte er små skridt lettere at overskue og påbegynde.

Læs mere om fordelene ved at have fokus på dine værdier her

Læs første artikel i serien Forfatterens løsninger og værdier her

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Værdier – del 1, introduktion

  • Artikel 3 i serien Forfatterens løsninger og værdier

ForfatterTrivsels definition af værdier er ikke et spørgsmål om valuta ellerkaffeboenner-danner-hjerte-i-haender andre fysiske kostbarheder. Det handler om de begreber, vi hver især oplever som værende værdifuldt.

Værdier er personlige, og de skal ikke forsvares – ej heller begrundes. Ethvert menneske har retten til at definere sine egne værdier. Nogle mennesker oplever, at frihed er værdifuldt, andre kærlighed mens andre igen vægter fornuft eller måske fællesskab højest.

Vores værdier varierer alt afhængig af, hvilket et livsområde, det drejer sig om, og de kan ændre sig gennem et liv.

 

En måde at opdele et liv i områder kan være følgende:

  • Forfatterskab/skriveinteresse (får naturligvis sit eget domæne)
  • Forældreskab
  • Fritid
  • Parforhold
  • Spiritualitet/religion
  • Familierelationer (som ikke omfatter børn og partnere)
  • Venskaber/sociale relationer
  • Samfundsliv/borgerskab
  • Arbejde
  • Uddannelse/opkvalificering
  • Fysisk velbefindende

Alle mennesker har værdier. Nogle er yderst bevidste om dem, mensfamilie-i-lille-bil andre aldrig har skænket dem en koncentreret tanke. Selv på områder, hvor vi kun har lidt eller ingen erfaring er vi i stand til at forestille os, hvad vi finder værdifuldt. Eksempelvis kan en person uden børn relativt let give udtryk for, hvad han eller hun finder værdifuldt i et forældreskab. Nybegyndere i parforholdets mysterier ved ofte, hvad de sætter pris på i ved en partner eller i et forhold, og det kan være fuldstændig forskelligt fra det han eller hun har set ved sine forældre, i en tv-serie eller læst om i sin yndlingsbog.

Hvis vi samlede 100 forfattere og forfatterspirer og bad dem fortælle, hvad der er værdifuldt for et godt forfatterliv, ville der helt sikkert være overlap, men min påstand er, at der ville være mindst lige så mange variationer.arbejde-udenfor-med-computer

Hvis vi samlede 100 ikke-skrivende personer og stillede dem det samme spørgsmål, ville de måske definere det værdifulde forfatterliv meget anderledes end de skrivende.

Pointen er, som nævnt tidligere, at alle har retten til at definere, hvad de finder værdifuldt i et givent livsområde.

Værdier fortæller ikke noget om, hvordan vi lever vore liv lige nu – det fortæller, hvad vi mener et værdifuldt liv er.

De fleste mennesker vil opleve at komme væk fra deres værdier i løbet af et liv – i større eller mindre grad. Eksempelvis kan en ægtefælle, som værdsætter ærlighed og troskab være utro, og en mor, som ønsker at fremme frihed og selvstændighed i sit forældreskab, kan blive omklamrende og dominerende af frygt for at hendes børn kommer til skade. Skræmmende meget vold i parforhold vokser ud af kombinationen af kærlighed, usikkerhed og angst. At have frihed, erfaring og status i sit forfatterliv er ikke forsikring mod  præstationsangst.

Min påstand er: jo længere væk fra dine værdier, du lever dit liv, desto mindre tilfreds er du. Jo tættere på dine værdier, du lever dit liv, desto mere tilfreds er du.

 

Min udfordring til dig er:

  • Find 3-5 ord, som fortæller hvad du mener er værdifuldt i et forfatterskab. (Husk at du ikke skal beskrive, hvordan du lever dit forfatterliv lige nu). Du kan evt. bruge denne samling af værdiord til inspiration).

Du kan læse mere om værdier her

Læs første artikel i serien Forfatterens løsninger og værdier her

 

Denne artikelserie udbygges løbende

 

 

Hvad stiller man op med de uløselige problemer?

  • Artikel 2 i serien Forfatterens løsninger og værdier.

Som forfattere og forfatterspirer render vi ofte ind i udfordringer, der ikkesidder-fast-i-bildaek-tegnet har en permanent løsning. Ubehaget over at være fanget i et uløseligt problem kan få os til at sprælle for at komme væk, men uanset, hvor meget du kæmper for at undslippe, ender du i bedste fald med en stakket frist – en kort pause fra de negative tanker og de altfortærende følelser.

De fleste forfattere og forfatterspirer genkender temaerne i én eller flere af disse udfordringer:

  • Vi rammes af tvivl og mister troen på, at vi kan få noget fornuftigt ud af vores skriblerier.
  • Vi rammes af dårlig samvittighed, når hjemmet flyder, vasketøjskurven svømmer over og aftensmaden endnu en gang består af rugbrød, fordi vi blev væk i vores skriverier.
  • Vi fortæller os selv, at det er for dårligt, når vi distraheres fra datterens gymnastikopvisning, fordi vi måtte skrive slutningen til en historie ned i stikordsform for at være sikker på at få det hele med, før det forsvandt igen.
  • Vi rammes af præstationsangst, når vi skal vise vores ”hjerteblod på papir” frem og uanset hvor mange gange, vi fortæller os selv, at andre har det på samme måde, går nervøsiteten ikke væk. Den mindskes måske, når vi er sammen med venlige ligesindede, men angsten og usikkerheden vender tilbage. Nogle gange sniger den sig, andre gange rammer den for fuld hammer.

Forfattere med mange udgivelser bag sig udtaler, at de stadig bliver nervøse, når de skal vise en ny historie til en testlæser eller sende et manuskript ind til et forlag, de har haft et årelangt samarbejde med. Selvom forlaget har antaget forfatterens forrige manuskripter, og forfatteren har samarbejdet med sin redaktør under hele skriveprocessen på dette manuskript, kan forfatteren stadig ligge søvnløs og tvivle på, om dette manuskript nu også går igennem.

Hvordan kan de ske, at nogle forfattere og forfatterspirer arbejder støt fremad, mens andre holder månedlange pauser i skriverierne eller kaster sig over andre opgaver hver gang de støder på ubehag?

Min påstand er, at de holder det ud og arbejder fremad på trods af ubehaget. Og hvad mere er: at de oplever mindre ubehag, når de holder op med at slås mod de uløselige problemer.

At skifte mellem skriveprojekter kan være udmærket for den forfatter, der får ny energi og ”friske øjne”, når han vender tilbage til et henlagt skriveprojekt. For nogle er mange igangværende projekter en del af et velfungerende skriveliv med masser af trivsel.

For andre er de skiftende opgaver en desperat, impulsiv manøvre, somloeb-vaek-3-sportsmand skal fjerne en ubehagelig følelse eller tanke, eksempelvis om usikkerhed, tvivl eller præstationsangst. Her er der langt fra tale om trivsel, men i stedet en hovedløs jagt i ring, hvor forfatteren flygter fra følelserne og tankerne mere end fra projektet. Resultatet bliver ofte en ringe grad af fuldførelse og et forfatterliv med mange frustrationer.

Hvad stiller vi så op med de uløselige problemer?

  • Vi identificerer dem og bliver klogere på deres mønster og vores ”løsningsforsøg”.
  • Vi stopper med at forsøge at løse dem og slutter fred med, at det er et vilkår, at de dukker op fra tid til anden.
  • Vi øver os i at sætte fokus på de værdier, vi gerne vil leve vores privatliv og forfatterliv efter.

Min udfordring til dig er:

  • Identificer 3 af dine uløselige udfordringer i dit forfatterliv. Hvis du har svært ved at beskrive det, kan denne samling af forfatterudfordringer måske hjælpe dig med at zoome ind.
  • Undersøg, hvilke ubehagelige tanker og følelser dine udfordringer giver dig, og hvad du gør for at slippe væk eller ”løse dig ud af de uløselige problemer” og
  • Overvej, hvilke konsekvenser dine forsøg, på at løse problemet eller komme væk fra det, fører med sig på kort og lang sigt (Brug evt. dette skema).

Læs næste artikel i serien her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende