Hvad stiller man op med de uløselige problemer?

  • Artikel 2 i serien Forfatterens løsninger og værdier.

Som forfattere og forfatterspirer render vi ofte ind i udfordringer, der ikkesidder-fast-i-bildaek-tegnet har en permanent løsning. Ubehaget over at være fanget i et uløseligt problem kan få os til at sprælle for at komme væk, men uanset, hvor meget du kæmper for at undslippe, ender du i bedste fald med en stakket frist – en kort pause fra de negative tanker og de altfortærende følelser.

De fleste forfattere og forfatterspirer genkender temaerne i én eller flere af disse udfordringer:

  • Vi rammes af tvivl og mister troen på, at vi kan få noget fornuftigt ud af vores skriblerier.
  • Vi rammes af dårlig samvittighed, når hjemmet flyder, vasketøjskurven svømmer over og aftensmaden endnu en gang består af rugbrød, fordi vi blev væk i vores skriverier.
  • Vi fortæller os selv, at det er for dårligt, når vi distraheres fra datterens gymnastikopvisning, fordi vi måtte skrive slutningen til en historie ned i stikordsform for at være sikker på at få det hele med, før det forsvandt igen.
  • Vi rammes af præstationsangst, når vi skal vise vores ”hjerteblod på papir” frem og uanset hvor mange gange, vi fortæller os selv, at andre har det på samme måde, går nervøsiteten ikke væk. Den mindskes måske, når vi er sammen med venlige ligesindede, men angsten og usikkerheden vender tilbage. Nogle gange sniger den sig, andre gange rammer den for fuld hammer.

Forfattere med mange udgivelser bag sig udtaler, at de stadig bliver nervøse, når de skal vise en ny historie til en testlæser eller sende et manuskript ind til et forlag, de har haft et årelangt samarbejde med. Selvom forlaget har antaget forfatterens forrige manuskripter, og forfatteren har samarbejdet med sin redaktør under hele skriveprocessen på dette manuskript, kan forfatteren stadig ligge søvnløs og tvivle på, om dette manuskript nu også går igennem.

Hvordan kan de ske, at nogle forfattere og forfatterspirer arbejder støt fremad, mens andre holder månedlange pauser i skriverierne eller kaster sig over andre opgaver hver gang de støder på ubehag?

Min påstand er, at de holder det ud og arbejder fremad på trods af ubehaget. Og hvad mere er: at de oplever mindre ubehag, når de holder op med at slås mod de uløselige problemer.

At skifte mellem skriveprojekter kan være udmærket for den forfatter, der får ny energi og ”friske øjne”, når han vender tilbage til et henlagt skriveprojekt. For nogle er mange igangværende projekter en del af et velfungerende skriveliv med masser af trivsel.

For andre er de skiftende opgaver en desperat, impulsiv manøvre, somloeb-vaek-3-sportsmand skal fjerne en ubehagelig følelse eller tanke, eksempelvis om usikkerhed, tvivl eller præstationsangst. Her er der langt fra tale om trivsel, men i stedet en hovedløs jagt i ring, hvor forfatteren flygter fra følelserne og tankerne mere end fra projektet. Resultatet bliver ofte en ringe grad af fuldførelse og et forfatterliv med mange frustrationer.

Hvad stiller vi så op med de uløselige problemer?

  • Vi identificerer dem og bliver klogere på deres mønster og vores ”løsningsforsøg”.
  • Vi stopper med at forsøge at løse dem og slutter fred med, at det er et vilkår, at de dukker op fra tid til anden.
  • Vi øver os i at sætte fokus på de værdier, vi gerne vil leve vores privatliv og forfatterliv efter.

Min udfordring til dig er:

  • Identificer 3 af dine uløselige udfordringer i dit forfatterliv. Hvis du har svært ved at beskrive det, kan denne samling af forfatterudfordringer måske hjælpe dig med at zoome ind.
  • Undersøg, hvilke ubehagelige tanker og følelser dine udfordringer giver dig, og hvad du gør for at slippe væk eller ”løse dig ud af de uløselige problemer” og
  • Overvej, hvilke konsekvenser dine forsøg, på at løse problemet eller komme væk fra det, fører med sig på kort og lang sigt (Brug evt. dette skema).

Læs næste artikel i serien her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende

Er løsninger altid vejen frem?

  • Artikel 1 i serien Forfatterens løsninger og værdier

 

Forfatterens umulige mission.

3 tips til en fladere mave!

Sådan veksler du spildtid til skrivetid!

Sådan får du en flot plæne uden mos!

Sådan skriver du dig igennem en skriveblokade!

Det er let at finde gode og velmenende råd. Uanset, hvad du udfordres af som privatperson eller forfatter er der nogen, der kan fortælle dig, hvad du skal gøre for at løse dit problem.

Gode råd kan være ”dyre”, men de findes også frit tilgængelige, i troværdige og brugbare udgaver – og så er der naturligvis også alle de dårlige råd.

Vi er vant til, at der findes en løsning på ethvert problem – man skal bare finde den. Vi har en forventning om, at løsninger løser vores problemer. Punktum! Det er ikke meningen, at problemet skal komme tilbage i samme udgave. Hvis det melder sig igen, skal den oprindelige løsning gerne gøre en ende på problemet én gang for alle.

Mange forfatterspirer – og sikkert også erfarne forfattere – søger råd og vejledning blandt ligesindede, når de går i stå i deres skriveproces eller kommer i tvivl om eksempelvis plot eller dialog. Heldigvis er der mange, der gerne deler ud af deres oplevelser og erfaringer til stor hjælp for den, som søger råd.

Nogle forfattere inspireres af andres strategier til f.eks. at komme ud af en periode med stilstand i skriverierne – andre opfinder deres egne redskaber. Vi er alle forskellige og dét, der skaber forvirring for én forfatter løser måske knuden hos en anden.

MEN! Hvad stiller vi op med de udfordringer, hvor der ikke findes entraet-statue enkelt instruks eller en færdigstrikket totalløsning? Hvor du vender tilbage til den samme frustration gang på gang, og hvor andres råd og erfaringer ikke gør en forskel i længden?

Min kone synes, jeg skriver for meget!

Jeg har dårlig samvittighed overfor mine børn, når jeg skriver!

Jeg tvivler på mig selv!

Jeg kan ikke finde tid til at skrive!

Jeg er bange for at vise andre mine tekster!

Vores naturlige reaktion på noget ubehageligt er at fjerne os fra det. Hvis vi bare kan få det til at gå væk, slipper vi for at mærke ked-af-det-heden, den dårlige samvittighed, usikkerheden og alle de andre følelser og fornemmelse, der kan æde af vores kunstneriske sind.

Det er muligt at finde midlertidig lindring. En kortvarig pause fra den dårlige samvittighed, usikkerheden og tvivlen:

Den usikre forfatterspire gemmer sine tekster i skuffen og mærker panikken på ny hver gang, hun overvejer at vise teksterne til en ven. Hun venter til en anden dag. Selvom hun  stoler på sin ven og fortæller sig selv, at det nok skal gå, er det alligevel forbandet svært at tage springet. Er hendes tekster dømt til at blive i skuffen?

Den brødtyngede forælder udskyder sine skriverier til weekenden for så at have dårlig samvittighed, når han sætter sig til skærmen. Burde jeg ikke være sammen med mine børn, nu hvor vi har fri? Hvor længe bliver han siddende, før samvittigheden overtaler ham til at slukke computeren? Mon han er tilfreds med sin indsats eller sine prioriteringer?

Det er almindeligt og forventeligt, at vi gør som beskrevet ovenfor. Empatiske og pligtopfyldende mennesker vil forsøge at undgå at påføre andre ubehag, og vi vil forsøge at fjerne os fra vores eget ubehag.

Ofte bliver resultatet, at vi jager rundt i ring. Ubehaget lindres måskespiral-gaar-i-ring2 kortvarigt, men det vender tilbage – ofte i en forstærket udgave. Af og til tager det ”en ven” med, så dårlig samvittighed eksempelvis suppleres af irritation, tvivl eller afmagt. Den dårlige samvittighed kan også ændre fokus som i eksemplet med forfatteren, der føler, at han forsømmer sine børn, når han skriver. Nu kan han have dårlig samvittighed over forsømte skriverier. Hvordan kan han nogensinde ”vinde”?

Mon den usikre forfatterspire bliver ved med at skrive til skuffen? Bliver hun glad af det? Slipper hun én gang for alle af med ubehaget fra tvivlen på den måde?

Gad vide, hvor længe den forfatter, der også skal jonglere et forældreansvar kan opretholde glæden ved at skrive, hvis han hele tiden har dårlig samvittighed? Bliver han irriteret på sig selv? På sine skriverier? På sine børn?

Min påstand er: Nogle udfordringer og problemer kan løses permanent – andre kan ikke.

De udfordringer, der ikke kan løses permanent fylder mere, hvis vi bliver ved med at forsøge at løse dem – også selvom det er velmenende og velovervejede forsøg.

Der kan være en fordel i at holde op med at kæmpe mod kviksandet. Jo mere du spræller, des bedre sidder du fast, og des flere kræfter bruger du.figur-klemt-under-sten

Se mere i denne video

 

Min udfordring til dig er:

  • Undersøg om du har en forfatterudfordring, der ikke har en permanent løsning men i stedet er vedvarende og/eller tilbagevendende.
  • Lav gerne en skitse, som i videoen, over alle de måder du forsøger at løse dit uløselige problem/få det på afstand.
  • Overvej hvor meget krudt du bruger på at danse udenom, undvige og løse dit uløselige problem.

Giv dig tid til at kapere, at du ikke kan løse alle dine problemer og udfordringer!

Når du er færdig med at ”panikke” over, at der findes problemer og udfordringer, der ikke har en endelig løsning, så læs næste artikel i denne serie.

Denne artikelserie udbygges løbende.