Da jeg sprang ud af forfatterskabet

Releaseparty

23. november 2019 er en dag, jeg aldrig glemmer. Flyfabrikken slog dørene op til mit releaseparty, og hold nu maul hvor var det fedt. Kender du det der med, at alle indtryk flyder sammen og går op i en højere enhed? Det var sådan en dag. Uanset, hvor jeg vendte mig hen, blev jeg mødt af smilende ansigter på de mange mennesker, der var kommet fra nær og fjern for at være glade sammen med mig på dag, hvor jeg for alvor sprang ud af forfatterskabet. Jeg holdt foredrag, oplæsning, signerede og krammede i vildskab.

Det var overvældende – mere end 70 store og små kiggede forbi til åbent hus, og flere blev efterfølgende til pizza og tømning af fadølsankeret. Selvom jeg var hjemme og iført nattøj klokken 21, kunne jeg lige så godt have været en uge på Roskilde-Festival.

Det var sådan en dag, hvor taknemmeligheden er allestedsnærværende. Tænk sig, at så mange mennesker satte tid af til at fejre min drøm. Familie, venner, naboer, forfatterkollegaer – der dukkede sågar en journalist op, og jeg blev interviewet til en potcast med støtte fra den Jyske Kunstfond.

Lige under taknemmeligheden sniger ydmygheden sig frem, men jeg har også givet mig selv lov til at være stolt som bare fanden. Den dag var kulminationen på 6 års arbejde. En del af vejen har været en drøm; fantastisk, vidunderlig og fyldt med skønne oplevelser og venlige mennesker. Den andet del har været det sværeste, jeg nogensinde har gjort; Opslidende, når noget ikke var godt nok (og det skete og sker stadig tit), når jeg ikke havde tilstrækkelig erfaring og måtte skrive om og om igen. Og igen. Lukkede døre, afslag og følelsen af, at alle andre lykkedes, og jeg sad fast i kviksandet uden muligheder og indflydelse sugede i perioder energien og troen, på det kunne lykkes, ud af mig.

Engang fik jeg ad vide fra en redaktør, der lige havde afvist mit manuskript, at jeg skulle blive ved sammen med opfordringen om at vende tilbage. At forskellen på dem, som ender med at udgive og dem, der ikke gør, er at de sidste gav op. Det har siddet i mig lige siden. Jeg gav ikke op, og selvom vejen foran mig stadig er lang, og jeg har meget at lære, er den fantastiske fest én af de mange milepæle, jeg har været så privilegeret at opleve i løbet af de seneste 6 år, siden jeg begyndte at skrive.

Hvilke milepæle fremtiden byder på, må jeg vente og se, men ét er sikkert: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at de bliver i tråd med mine værdier og drømme.

Klik her for at få det fulde overblik over det mest fantastiske 2019

Året der gik – 2019

2019 har været det vildeste år. Jeg debuterede som romanforfatter med de 2 første bøger i Sandrytterserien, var med i en antologien ’Det nådesløse daggry’ og bestod min svendeprøve som novelleredaktør med antologien ’Mørkets gerninger’.

På den festlige front holdt jeg releaseparty på Flyfabrikken, hvor mere end 70 mennesker dukkede op til en skøn eftermiddag. Jeg skræmte små og store til et Halloween-løb og har allerede en skummel plan for næste år. Fantasyfestivallen, Sløngeldage i Skanderborg og Bogforum var alle pragtfulde messeoplevelser.

På skrivefronten blev det til en realistisk ungdomsroman om skyggeprostitution – mere om det i det nye år. I skrivende stund arbejder jeg på endnu en realistisk YA samt 3. og sidste sandrytterbog, hvor du finder ud af, hvordan det hele gik med Saran og Teon, efter sandenergien svigtede og Byzonen fik hedeslag.

2020 ser allerede ud til at blive mindst lige så spændende som 2019. Flere bøger vil udkomme, og jeg har allerede takket ja til de første redaktøropgaver. 2020 bliver også året, hvor jeg investerer mere økonomi i mit skriveliv end nogensinde før ved at gå ned i tid på mit civile arbejde, så jeg får en skrivemandag hver uge.

Flere har spurgt mig, hvor jeg finder tiden og energien til de mange projekter, og helt ærligt så aner jeg det ikke. Jeg har altid været typen, der fordybede mig i én ting, gjorde det færdig og evaluerede før næste projekt. I år har jeg givet los, prioriteret benhårdt, kastet mig ud i nye ting og stolet på, at tingene gik op i sidste ende. Begge tilgange har deres fordele, men jeg oplever klart at være mest produktiv med min nye stil, så længe jeg passer på ikke at forsøge at æde elefanten i én bid. Fremadrettet hjælper det med garanti også betragteligt, at jeg nu får en ekstra dag til forfatterlivet.

Tusind tak til dig, som læser med på bloggen, følger mig på facebook, Instagram eller modtager mit nyhedsbrev – og en ekstra tak til dig, der læser min bøger. Det er et trist hverv at være forfatter, hvis ingen sætter pris på og bakker op om dit arbejde. I den kategori føler jeg mig som verdens heldigste forfatter-kartoffel.

Tak for dig og på gensyn i 2020.

Klik her for at komme tilbage til siden ‘Overblik’ og vælg dit næste emne.

Bogforum 2019

Man har et standpunkt, til man tager et nyt. I et for mig ekstremt travlt efterår med redaktørlærlinge-opgave af jævnt stort omfang, et releaseparty og et Fantasyfestival med reception og mange praktiske opgaver for forlaget Calibat afskrev jeg Bogforum i år. God beslutning. Helt sikkert. Og fornuftigt. Det er jo godt at være fornuftig … men også lidt kedeligt.

Da første- og sidstnævnte var henholdsvis veltilrettelagt og veloverstået, kriblede det i min indre selskabsdiva for at få det hele med – ikke mindst fordi forlaget Petunia fejrede forfattere og udgivelser med en stor reception, hvor mange af ”mine” forfatter ville dukke op. Når man har brugt mange – som i rigtig mange – timer på at udvælge, redigere og venligt gennemtæske andre forfatteres manuskripter, samle det hele i en skøn antologi med den fedeste forside, så er det på jysk jævnt træls at sidde hjemme, mens alle andre hilser på, krammer, gramser på bogen og glæder sig over en lækker fællesindsats.

Heldigvis var der både orangebilletter, rejsemakker og en roomie på bud – der blev dømt ROADTRIP! før jeg nåede at konsultere min fornuft, som i dette tilfælde heldigvis holdt kæft.

Det var en ubeskrivelig stor oplevelse af møde ”mine” forfattere fra antologien ’Mørkets gerninger’. Nogle var erfarne forfattere, mens andre fejrede første udgivelse. En enkelt sågar første oplevelse med at vise sine tekster til nogen som helst. Ever! Jeg føler mig så heldig og privilegeret og mærkede en tillid fra forfatterne til trods for, at jeg som redaktør er nådesløs petitesse-rytter og flue-kne… Ja, du ved, hvad jeg mener. Flere kom sågar og takkede for en god oplevelse med at få deres manuskripter dissekerede, og jeg kunne takke modsat for så fede tekster at arbejde med samt deres dedikation til opgaven. Fra novellerne blev udvalgte til antologien blev sendt til tryk gik der under 4 uger, hvor vi alle sammen sled os gennem redigeringen. De uger arbejdede jeg i snit 95 timer, men det var det hele værd. Dog har jeg fået lovning på en længere frist fra forelægger Rikke Ella Andrup, hvis vil gentager succesen til næste år 🙂

Har du en modbydelig skøn YA-gysernovelle på lager eller idéen til én, kan jeg kun opfordre dig til at gå i gang med at skrive den og holde øje med indkaldelser i 2020.

Vil du med til fest? Klik her for at få releasepartyet med.