Mine bedste råd til at skabe langvarige forandringer

Artikel 9 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 5)

Hvis du har snydt og er hoppet direkte til denne artikel UDEN at have læst de foregående 4 artikler om forandringer, så klik venligst her og få det hele med.

 

Her kommer mine bedste råd til at skabe forandringer der holder:

  • Være tydelig på, hvad du ønsker at forandre.
  • Undlad at blande dine forandringsønsker sammen. Lav hellere 2 forandringsprojekter, hvis du har mere end ét forandringsønske. Vær dog opmærksom på at begrænse dig i antallet af projekter, så du ikke mister overblikket og/eller pusten, før du er kommet i gang.
  • Overvej, hvad du må investere for at opnå din forandring – eksempelvis tid, penge eller disciplin.
  • Overvej, hvad du må ofre eller nedprioritere for at opnå din forandring – eksempelvis kvalitetstid eller frihed til at gøre, hvad der passer dig, når det passer dig.
  • Overvej, om dit forandringsønske har indflydelse på andre – eksempelvis samlever, børn, venner eller arbejde.
  • Overvej, om du har brug for at forventningsafstemme med andre – eksempelvis partner eller venner.
  • Overvej, om du har brug for hjælp fra andre – eksempelvis andre forfattere eller din partner.
  • Overvej hvad du gøre/huske dig selv på for at leve med, at der sikkert kommer et slip fra tid til anden? Eksempelvis huskesætninger under skriveunderlaget eller noget, der tidligere har hjulpet dig med at være nænsom mod dig selv.
  • Overvej, hvordan du kommer tilbage til din indsats, hvis hverdagen slår dig ud af kurs – eksempelvis indsatser, som du har erfaringer med virker, når du skal levere en stor indsats eller at plotte tid til projektet ind i din kalender.
  • Overvej om der er gode mellemveje, som kan gavne din forandringsproces. Eksempelvis: det er okay at bytte min skrivedag tirsdag med en anden ugedag.
  • Overvej, om der er restriktioner, som er nødvendige. Eksempelvis at lægge mobiltelefonen ud og lukke SOME.

Skriv hele molevitten ned. Når du er presset/stresset vil du have større risiko for at vende tilbage til dét, du kender bedst, og det er heller ikke i disse perioder, at din hjerne svømmer over af gode idéer og overblik.

Til sidst vil jeg ønske dig al held og lykke med at skabe varige forandringer i dit forfatterliv. Det er bare med at gå om bord i processen, for du kan være helt sikker på én ting: Hvis du ikke gør noget anderledes får du mere af det samme.

Smid gerne en kommentar nedenunder, hvis du har erfaringer at dele ud af. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at komme tilbage til siden ‘Overblik’ og find dit næste emne eller redskab.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Kage-eksemplet i forandringen

Artikel 8 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 4)

Det sidste felt i forandringscirklen er tilbagefaldet. I misbrugshenseender taler man både om slip og tilbagefald. Et ‘slip’ er, som ordet antyder, et kort ”glid” – en afgrænset ikke-gavnlig adfærd, som afbrydes, og efterfølgende vender man tilbage til planen. Et tilbagefald er, som forandringscirklen viser, både tilbagevenden til den gamle adfærd, men hvad mere ødelæggende er, at det også kan være tilbagevending til de gamle tanker.

Det er altså muligt at rette op, selvom man vakler. Men vi mennesker er til (alle) tider komplicerede væsner – vi har det med at give fortabt for hurtigt. I dag kræver det kage at forklare.

I skal nu have et eksempel, som blev vist på fjernsyn for nogle år tilbage. Et slankeeksperiment, hvor en slankegruppe blev delt i to.

Gruppe 1 fik serveret et stykke helt fantastisk kage. De fik den sande kaloriemængde oplyst og beskeden: “Når du har spist dette stykke kage, så er din kur ødelagt resten af ugen.”

Gruppe 2 fik ligeledes serveret et stykke forrygende lækker kage. De fik oplyst et lavt (og ukorrekt) kalorieindhold og fik beskeden: “Du kan sagtens spise dette stykke kage. Det ændrer ikke på din kur.”

Begge grupper skulle spise kagen. Efterfølgende fik de frie hænder til at administrere et kagebord af himmelske proportioner. Gruppe 1 åd løs og argumenterede med, at ”det jo var lige meget, for kuren var allerede ødelagt, og så kunne de lige så godt give los”. Studier viser, at mennesker med den indstilling er i forøget risiko for at komme endnu længere væk fra deres forandring i tiden derefter.

Gruppe 2 var tilbageholdende, fordi de trods alt troede på, at det stadig nyttede. De havde jo ikke syndet så meget, at det ødelagde noget.

Hvad har det så med forfatterlivet at gøre, overvejer du måske? Jeg tror at de fleste har gættet, at det er bedøvende lige meget, om det handler om kager, alkohol, motion eller forfatterliv. Principperne er de samme: Hvis du ikke tillader dig selv plads til at glide af og til, så styrer du lige mod tilbagefaldsfasen og er i risiko for at vende tilbage til udgangspunktet, fordi det ”alligevel er ødelagt og kan være lige meget.” De misforståede krav om perfektion er et helt tema for sig (måske en idé til næste serie i ForfatterTrivsel :)), men her kommer de til udtryk i den uheldige indstilling, som kan betyde forskellen på et slip og et tilbagefald.

Det nytter. Det nytter helt vidt, selvom du har haft 5 slips i form af dagligdagsindgreb i din plan om at indføre en fast skrivedag. Du kan altid starte den nye dag eller uge på en frisk. Det nytter at bevare håbet og acceptere, at slip kan være en fast del af at skabe varige forandringer i et forfatterliv.

Selv hvis det ender med et tilbagefald, er ikke jordens undergang. Her skal jeg bede dig rulle din forestillingsevne ud og se forandringscirkelen som en spiral. Det kan godt være, at du skal et par gange rundt i karrusellen, men du bygger ovenpå dine erfaringer hver gang. Det ville være dejligt, hvis du efter et tilbagefald brugte mindst mulig tid i førovervejelsen og måske hoppede direkte ned i en ny overvejelse, fordi du i princippet stadig gerne vil forandre.

Alle mennesker har prøvet at gå i gang med noget nyt og vende tilbage til det gamle. Nogle gange skal vi samle kræfter til en ny tur – andre gange kører vi på med det samme. Jeg tror på, at man har en fordel i at være oplyst og huske på, at det som regel kun er os selv, der punker os i knolden ved tilbagefald, og den slags nedsættende selvpineri er der i virkeligheden slet ingen grund til.

Jeg har skrevet det før og gør det igen: Vær venlig overfor dig selv. Det kan man sagtens være selvom man er velholdende og disciplineret.

  • Hvilke erfaringer har du med slip og tilbagefald?
  • Er det svært eller let for dig at fastholde håbet og troen på, at det nytter, selvom du glider?
  • Er du venlig ved dig selv?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I den sidste artikel giver jeg dig nogle konkrete råd til din forberedelse, så du kan give dig selv det bedste udgangspunkt for at skabe en forandring, der holder. Klik her for at komme videre.

 

 

Forandringer, der holder i længden

Artikel 7 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 3)

I denne artikel tager din vejledning udgangspunkt i ’forandringscirklen’, så du har et visuelt redskab at forholde dig til. Jeg går ikke så meget op i, hvor motiveret du er på en skala fra 1-10 for at ændre på noget. Jeg tror i stedet på, at du får de bedste forudsætninger, hvis du forholder dig til, hvor du er i processen. Det giver det bedste udgangspunkt for forandringer, der holder i længden.

Først og fremmest: man skal ikke forandre noget, bare fordi man kan. Der vil være mange områder i dit skriveliv, som du er tilfreds med – der hvor du ikke ønsker at ændre noget. I forandringscirklen er det svarende til førovervejelse. Eksempelvis: jeg ønsker ikke at ændre på min evne til at læse korrektur.

På den anden side kan der være områder i dit skriveliv, som du går og grubler over. Måske overvejer du fordelene ved at melde dig til et kursus, eller måske overvejer du at lægge en fast skrivedag på ugen på samme måde, som andre går til tennis. Her er du i overvejelsesfasen. Der kan man blive et kort sekund eller læææææænge. Du kender dig selv bedst og ved, om du har tendens til at overveje tingene ihjel uden at foretage dig noget, eller om du popper som popcorn, hver gang du får en idé.

Hvis du træffer en beslutning om at ændre på f.eks. din målsætning for, hvornår du skal være færdig med første gennemskrivning, så burde du gå i gang med at forberede din indsats. Desværre har vi en uheldig tendens til at springe med på ivrigheds-ekspressen og gå i gang med det samme uden at overveje, hvad vi gør, når vi møder forhindringer som arbejde, havearbejde, svigermor (undskyld :)) sygdom eller udtrætning. Den forrige artikel behandlede ’woohoo-fælden’, og har du ikke læst den, så klik venligst her og læs, før du går videre.

I forberedelsesfasen lægger du dine strategier. Store og små langsigtede forandringer kan have store og små konsekvenser for dig selv og dine omgivelser. Du kan måske have brug for at stille nogle rammer op for dig selv. Eksempelvis: Hvis jeg har ferie/er syg/er sur/træt osv. behøver jeg ikke skrive/skal jeg stadig skrive lige så meget. Nogle mennesker elsker stramme rammer – andre gør ikke. Fælles for alle er dog, at det er din forberedelse, der skal holde røven oppe på dine forandring, når hverdagen rammer dig. Hvis du ikke forbereder dig og forholder dig bare en smule til, hvordan du vil holde fast i din forandring, når det endnu ikke er blevet en vane, så smutter den let fra dig, hver gang dit liv ikke følger planen – og hvor tit gør det egentlig det? Størstedelen af de gode intentioner, der smuldrer og bliver til nul og nix bunder i, at forfatterne ikke forbereder sig men kaster sig ud i langsigtede projektet på ren begejstring og wohoo-energi. Hvis du kun skal holde dampen oppe i en kort periode, så er du måske heldig, at det går fint. Hvis du skal lave en forandring, der holder fremover, så vil jeg påstå, at du har stor risiko for at fejle, hvis du ikke forbereder dig.

I handlefasen sætter du i gang. Hvis du har lavet en god forberedelse, starter du på et niveau, du har mulighed for at holde ved lige. Du er også bevidst om, at planer ofte må tilpasses for at få hverdagen til at fungere, og du ved, hvordan du vil tilpasse. Derfor kommer det ikke som et chok for dig, hvis du ikke skriver hele din ferie som planlagt, eller hvis din datter bliver syg. Du slipper for skuffelsen ved ikke at levere en perfekt indsats, fordi du allerede på forhånd har sluttet fred med, at livet er uforudsigeligt. Du holder dig også for øje, at du har forpligtelser overfor dine omgivelser – og det sætter de nok pris på 🙂

Teori og praksis passer ikke altid sammen, og dine forudsigelser, om hvordan dit ”fine nye skriveliv” kommer til at se ud, holder sjældent stik hele vejen. I vedligeholdsfasen bruger du din forberedelse til at holde fast i forandringen, selvom du rammes af hverdagen og må tilpasse dig.

Den blå pil symboliserer det øjeblik, hvor forandringen er gennemført. Du er færdig … med denne forandring. Flere kloge mennesker har udtalt sig om, hvor længe det tager at gøre en forandring til en ny vane. Et gennemsnit er ca. 3 måneder. Hvis du har arbejdet med og gennemført en forandring om en ugentlig skrivedag, så vil du nu vende tilbage til de nye vaner, hvis du er kommet på afveje af livs-årsager.

Et menneske har ofte gang i mange forandringscirkler ad gangen. Husk at skille dine cirkler ad, hvis du sætter gang i flere forandringer på én gang. Begræns dig gerne i det hele taget, så du ikke drukner i dine gode intentioner 🙂

  • Har du prøvet at gennemføre en forandring i dit forfatterliv, som er blevet dit nye “plejer”?
  • Forudser du, at det bliver let eller svært for dig at lave langsigtede forandringer, der holder?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I næste artikel skal du læse om kager. Ja, kager. Store, lækre tænder-i-vand-løbende kager.

Og hvad det har med forandringer at gøre, finder du ud af ved at klikke her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.