Da jeg sprang ud af forfatterskabet

Releaseparty

23. november 2019 er en dag, jeg aldrig glemmer. Flyfabrikken slog dørene op til mit releaseparty, og hold nu maul hvor var det fedt. Kender du det der med, at alle indtryk flyder sammen og går op i en højere enhed? Det var sådan en dag. Uanset, hvor jeg vendte mig hen, blev jeg mødt af smilende ansigter på de mange mennesker, der var kommet fra nær og fjern for at være glade sammen med mig på dag, hvor jeg for alvor sprang ud af forfatterskabet. Jeg holdt foredrag, oplæsning, signerede og krammede i vildskab.

Det var overvældende – mere end 70 store og små kiggede forbi til åbent hus, og flere blev efterfølgende til pizza og tømning af fadølsankeret. Selvom jeg var hjemme og iført nattøj klokken 21, kunne jeg lige så godt have været en uge på Roskilde-Festival.

Det var sådan en dag, hvor taknemmeligheden er allestedsnærværende. Tænk sig, at så mange mennesker satte tid af til at fejre min drøm. Familie, venner, naboer, forfatterkollegaer – der dukkede sågar en journalist op, og jeg blev interviewet til en potcast med støtte fra den Jyske Kunstfond.

Lige under taknemmeligheden sniger ydmygheden sig frem, men jeg har også givet mig selv lov til at være stolt som bare fanden. Den dag var kulminationen på 6 års arbejde. En del af vejen har været en drøm; fantastisk, vidunderlig og fyldt med skønne oplevelser og venlige mennesker. Den andet del har været det sværeste, jeg nogensinde har gjort; Opslidende, når noget ikke var godt nok (og det skete og sker stadig tit), når jeg ikke havde tilstrækkelig erfaring og måtte skrive om og om igen. Og igen. Lukkede døre, afslag og følelsen af, at alle andre lykkedes, og jeg sad fast i kviksandet uden muligheder og indflydelse sugede i perioder energien og troen, på det kunne lykkes, ud af mig.

Engang fik jeg ad vide fra en redaktør, der lige havde afvist mit manuskript, at jeg skulle blive ved sammen med opfordringen om at vende tilbage. At forskellen på dem, som ender med at udgive og dem, der ikke gør, er at de sidste gav op. Det har siddet i mig lige siden. Jeg gav ikke op, og selvom vejen foran mig stadig er lang, og jeg har meget at lære, er den fantastiske fest én af de mange milepæle, jeg har været så privilegeret at opleve i løbet af de seneste 6 år, siden jeg begyndte at skrive.

Hvilke milepæle fremtiden byder på, må jeg vente og se, men ét er sikkert: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at de bliver i tråd med mine værdier og drømme.

Klik her for at få det fulde overblik over det mest fantastiske 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *