Mine bedste råd til at skabe langvarige forandringer

Artikel 9 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 5)

Hvis du har snydt og er hoppet direkte til denne artikel UDEN at have læst de foregående 4 artikler om forandringer, så klik venligst her og få det hele med.

 

Her kommer mine bedste råd til at skabe forandringer der holder:

  • Være tydelig på, hvad du ønsker at forandre.
  • Undlad at blande dine forandringsønsker sammen. Lav hellere 2 forandringsprojekter, hvis du har mere end ét forandringsønske. Vær dog opmærksom på at begrænse dig i antallet af projekter, så du ikke mister overblikket og/eller pusten, før du er kommet i gang.
  • Overvej, hvad du må investere for at opnå din forandring – eksempelvis tid, penge eller disciplin.
  • Overvej, hvad du må ofre eller nedprioritere for at opnå din forandring – eksempelvis kvalitetstid eller frihed til at gøre, hvad der passer dig, når det passer dig.
  • Overvej, om dit forandringsønske har indflydelse på andre – eksempelvis samlever, børn, venner eller arbejde.
  • Overvej, om du har brug for at forventningsafstemme med andre – eksempelvis partner eller venner.
  • Overvej, om du har brug for hjælp fra andre – eksempelvis andre forfattere eller din partner.
  • Overvej hvad du gøre/huske dig selv på for at leve med, at der sikkert kommer et slip fra tid til anden? Eksempelvis huskesætninger under skriveunderlaget eller noget, der tidligere har hjulpet dig med at være nænsom mod dig selv.
  • Overvej, hvordan du kommer tilbage til din indsats, hvis hverdagen slår dig ud af kurs – eksempelvis indsatser, som du har erfaringer med virker, når du skal levere en stor indsats eller at plotte tid til projektet ind i din kalender.
  • Overvej om der er gode mellemveje, som kan gavne din forandringsproces. Eksempelvis: det er okay at bytte min skrivedag tirsdag med en anden ugedag.
  • Overvej, om der er restriktioner, som er nødvendige. Eksempelvis at lægge mobiltelefonen ud og lukke SOME.

Skriv hele molevitten ned. Når du er presset/stresset vil du have større risiko for at vende tilbage til dét, du kender bedst, og det er heller ikke i disse perioder, at din hjerne svømmer over af gode idéer og overblik.

Til sidst vil jeg ønske dig al held og lykke med at skabe varige forandringer i dit forfatterliv. Det er bare med at gå om bord i processen, for du kan være helt sikker på én ting: Hvis du ikke gør noget anderledes får du mere af det samme.

Smid gerne en kommentar nedenunder, hvis du har erfaringer at dele ud af. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at komme tilbage til siden ‘Overblik’ og find dit næste emne eller redskab.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Kage-eksemplet i forandringen

Artikel 8 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 4)

Det sidste felt i forandringscirklen er tilbagefaldet. I misbrugshenseender taler man både om slip og tilbagefald. Et ‘slip’ er, som ordet antyder, et kort ”glid” – en afgrænset ikke-gavnlig adfærd, som afbrydes, og efterfølgende vender man tilbage til planen. Et tilbagefald er, som forandringscirklen viser, både tilbagevenden til den gamle adfærd, men hvad mere ødelæggende er, at det også kan være tilbagevending til de gamle tanker.

Det er altså muligt at rette op, selvom man vakler. Men vi mennesker er til (alle) tider komplicerede væsner – vi har det med at give fortabt for hurtigt. I dag kræver det kage at forklare.

I skal nu have et eksempel, som blev vist på fjernsyn for nogle år tilbage. Et slankeeksperiment, hvor en slankegruppe blev delt i to.

Gruppe 1 fik serveret et stykke helt fantastisk kage. De fik den sande kaloriemængde oplyst og beskeden: “Når du har spist dette stykke kage, så er din kur ødelagt resten af ugen.”

Gruppe 2 fik ligeledes serveret et stykke forrygende lækker kage. De fik oplyst et lavt (og ukorrekt) kalorieindhold og fik beskeden: “Du kan sagtens spise dette stykke kage. Det ændrer ikke på din kur.”

Begge grupper skulle spise kagen. Efterfølgende fik de frie hænder til at administrere et kagebord af himmelske proportioner. Gruppe 1 åd løs og argumenterede med, at ”det jo var lige meget, for kuren var allerede ødelagt, og så kunne de lige så godt give los”. Studier viser, at mennesker med den indstilling er i forøget risiko for at komme endnu længere væk fra deres forandring i tiden derefter.

Gruppe 2 var tilbageholdende, fordi de trods alt troede på, at det stadig nyttede. De havde jo ikke syndet så meget, at det ødelagde noget.

Hvad har det så med forfatterlivet at gøre, overvejer du måske? Jeg tror at de fleste har gættet, at det er bedøvende lige meget, om det handler om kager, alkohol, motion eller forfatterliv. Principperne er de samme: Hvis du ikke tillader dig selv plads til at glide af og til, så styrer du lige mod tilbagefaldsfasen og er i risiko for at vende tilbage til udgangspunktet, fordi det ”alligevel er ødelagt og kan være lige meget.” De misforståede krav om perfektion er et helt tema for sig (måske en idé til næste serie i ForfatterTrivsel :)), men her kommer de til udtryk i den uheldige indstilling, som kan betyde forskellen på et slip og et tilbagefald.

Det nytter. Det nytter helt vidt, selvom du har haft 5 slips i form af dagligdagsindgreb i din plan om at indføre en fast skrivedag. Du kan altid starte den nye dag eller uge på en frisk. Det nytter at bevare håbet og acceptere, at slip kan være en fast del af at skabe varige forandringer i et forfatterliv.

Selv hvis det ender med et tilbagefald, er ikke jordens undergang. Her skal jeg bede dig rulle din forestillingsevne ud og se forandringscirkelen som en spiral. Det kan godt være, at du skal et par gange rundt i karrusellen, men du bygger ovenpå dine erfaringer hver gang. Det ville være dejligt, hvis du efter et tilbagefald brugte mindst mulig tid i førovervejelsen og måske hoppede direkte ned i en ny overvejelse, fordi du i princippet stadig gerne vil forandre.

Alle mennesker har prøvet at gå i gang med noget nyt og vende tilbage til det gamle. Nogle gange skal vi samle kræfter til en ny tur – andre gange kører vi på med det samme. Jeg tror på, at man har en fordel i at være oplyst og huske på, at det som regel kun er os selv, der punker os i knolden ved tilbagefald, og den slags nedsættende selvpineri er der i virkeligheden slet ingen grund til.

Jeg har skrevet det før og gør det igen: Vær venlig overfor dig selv. Det kan man sagtens være selvom man er velholdende og disciplineret.

  • Hvilke erfaringer har du med slip og tilbagefald?
  • Er det svært eller let for dig at fastholde håbet og troen på, at det nytter, selvom du glider?
  • Er du venlig ved dig selv?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I den sidste artikel giver jeg dig nogle konkrete råd til din forberedelse, så du kan give dig selv det bedste udgangspunkt for at skabe en forandring, der holder. Klik her for at komme videre.

 

 

Forandringer, der holder i længden

Artikel 7 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 3)

I denne artikel tager din vejledning udgangspunkt i ’forandringscirklen’, så du har et visuelt redskab at forholde dig til. Jeg går ikke så meget op i, hvor motiveret du er på en skala fra 1-10 for at ændre på noget. Jeg tror i stedet på, at du får de bedste forudsætninger, hvis du forholder dig til, hvor du er i processen. Det giver det bedste udgangspunkt for forandringer, der holder i længden.

Først og fremmest: man skal ikke forandre noget, bare fordi man kan. Der vil være mange områder i dit skriveliv, som du er tilfreds med – der hvor du ikke ønsker at ændre noget. I forandringscirklen er det svarende til førovervejelse. Eksempelvis: jeg ønsker ikke at ændre på min evne til at læse korrektur.

På den anden side kan der være områder i dit skriveliv, som du går og grubler over. Måske overvejer du fordelene ved at melde dig til et kursus, eller måske overvejer du at lægge en fast skrivedag på ugen på samme måde, som andre går til tennis. Her er du i overvejelsesfasen. Der kan man blive et kort sekund eller læææææænge. Du kender dig selv bedst og ved, om du har tendens til at overveje tingene ihjel uden at foretage dig noget, eller om du popper som popcorn, hver gang du får en idé.

Hvis du træffer en beslutning om at ændre på f.eks. din målsætning for, hvornår du skal være færdig med første gennemskrivning, så burde du gå i gang med at forberede din indsats. Desværre har vi en uheldig tendens til at springe med på ivrigheds-ekspressen og gå i gang med det samme uden at overveje, hvad vi gør, når vi møder forhindringer som arbejde, havearbejde, svigermor (undskyld :)) sygdom eller udtrætning. Den forrige artikel behandlede ’woohoo-fælden’, og har du ikke læst den, så klik venligst her og læs, før du går videre.

I forberedelsesfasen lægger du dine strategier. Store og små langsigtede forandringer kan have store og små konsekvenser for dig selv og dine omgivelser. Du kan måske have brug for at stille nogle rammer op for dig selv. Eksempelvis: Hvis jeg har ferie/er syg/er sur/træt osv. behøver jeg ikke skrive/skal jeg stadig skrive lige så meget. Nogle mennesker elsker stramme rammer – andre gør ikke. Fælles for alle er dog, at det er din forberedelse, der skal holde røven oppe på dine forandring, når hverdagen rammer dig. Hvis du ikke forbereder dig og forholder dig bare en smule til, hvordan du vil holde fast i din forandring, når det endnu ikke er blevet en vane, så smutter den let fra dig, hver gang dit liv ikke følger planen – og hvor tit gør det egentlig det? Størstedelen af de gode intentioner, der smuldrer og bliver til nul og nix bunder i, at forfatterne ikke forbereder sig men kaster sig ud i langsigtede projektet på ren begejstring og wohoo-energi. Hvis du kun skal holde dampen oppe i en kort periode, så er du måske heldig, at det går fint. Hvis du skal lave en forandring, der holder fremover, så vil jeg påstå, at du har stor risiko for at fejle, hvis du ikke forbereder dig.

I handlefasen sætter du i gang. Hvis du har lavet en god forberedelse, starter du på et niveau, du har mulighed for at holde ved lige. Du er også bevidst om, at planer ofte må tilpasses for at få hverdagen til at fungere, og du ved, hvordan du vil tilpasse. Derfor kommer det ikke som et chok for dig, hvis du ikke skriver hele din ferie som planlagt, eller hvis din datter bliver syg. Du slipper for skuffelsen ved ikke at levere en perfekt indsats, fordi du allerede på forhånd har sluttet fred med, at livet er uforudsigeligt. Du holder dig også for øje, at du har forpligtelser overfor dine omgivelser – og det sætter de nok pris på 🙂

Teori og praksis passer ikke altid sammen, og dine forudsigelser, om hvordan dit ”fine nye skriveliv” kommer til at se ud, holder sjældent stik hele vejen. I vedligeholdsfasen bruger du din forberedelse til at holde fast i forandringen, selvom du rammes af hverdagen og må tilpasse dig.

Den blå pil symboliserer det øjeblik, hvor forandringen er gennemført. Du er færdig … med denne forandring. Flere kloge mennesker har udtalt sig om, hvor længe det tager at gøre en forandring til en ny vane. Et gennemsnit er ca. 3 måneder. Hvis du har arbejdet med og gennemført en forandring om en ugentlig skrivedag, så vil du nu vende tilbage til de nye vaner, hvis du er kommet på afveje af livs-årsager.

Et menneske har ofte gang i mange forandringscirkler ad gangen. Husk at skille dine cirkler ad, hvis du sætter gang i flere forandringer på én gang. Begræns dig gerne i det hele taget, så du ikke drukner i dine gode intentioner 🙂

  • Har du prøvet at gennemføre en forandring i dit forfatterliv, som er blevet dit nye “plejer”?
  • Forudser du, at det bliver let eller svært for dig at lave langsigtede forandringer, der holder?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I næste artikel skal du læse om kager. Ja, kager. Store, lækre tænder-i-vand-løbende kager.

Og hvad det har med forandringer at gøre, finder du ud af ved at klikke her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Wohoo-fælden

Artikel 6 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 2)

De fleste forfattere ønsker at skrive mest muligt. For nogle er det en bog om året, for andre mindre eller mere. Uanset, hvad dine ambitioner er, kommer du til at tage udgangspunkt i dit skriveliv, som det er lige nu, hvis du vil forandre noget.

Vi inspireres af vores omgivelser. Hvis du ønsker at blive en mere produktiv skribent, vil du måske søge viden fra dem, der skriver på den måde, du ønsker. Der er enorme mængder information, gode råd og andres erfaringer at hente på nettet. Særligt via SOME har du adgang til guldgruber, overflødighedshorn og andre klichéer af lækre tilbud med instruktion og ”Sådan lykkedes det for mig.”

De fleste mennesker har ikke svært ved at ønske sig noget, og ofte har de også en fornemmelse for, hvordan de ”lige får det gjort.” Mange springer ud i et forandringsprojekt med gode intentioner, stor ivrighed men ender med at sidde fast i wohoo-fælden, før de opgiver og går tilbage til det, der var før ønsket om forandring poppede op.

Om det er slankekure, oprydningsprojekter, renovering af hjemmet, nye træningsrutiner eller at prioritere din skrivning med 3 skrivedage om ugen kan du falde i wohoo-fælden.

Wohoo-fælden er et udtryk for den periode, hvor du er begejstret for det fantastiske tiltag, du har sat gang i. Her fortæller du stolt, at du er så motiveret, og ofte kvitterer dine omgivelser med at rose og heppe dig på vej den første tid. Og det går godt. Skide godt. Du knokler på. Den første uge … og så begynder dit projekt at ændre karakter fra noget, der kørte på ren Wohoo-energi til at blive noget, du skal anstrenge dig for at opretholde. Der sker med stor sandsynlighed et eller andet omkring dig, som forstyrrer projektet, men som hovedregel er det ganske enkelt svært at holde gang i en proces, hvis du kun benytter dig af wohoo-drivkraft.

Et eksempel uden skriverelevans:

”Jeg ønsker at tabe mig ved at ændre min kost og dyrke mere motion.”

Derfor melder du dig selvfølgelig straks ind i et træningscenter første januar, og rydder ALT usundt + stivelse ud af hjemmet. Du med meddeler mand og børn, “at det nu er sådan det er.” Du deler måske på facebook, at du er bikiniklar til sommer, og du husker naturligvis at poste billeder af din mad og dig selv i træningstøj. Du knokler på, træner 3 dage om ugen, æder gulerødder og selleri i spandevis og læser om slankekure og andres præstationer. I weekenden skal du så til fest, eller måske har din datter fødselsdag. Du kan da bare smage en smule, og hvis du bare holder dig fra sodavand og øl, kan du sagtens drikke gin og danskvand (adr!). Ugen efter er du på internatkursus, så du får ikke lige trænet. Du er påpasselig med maden, men må jo spise det der er. Efter den først måned går det op for dig, at der har sneget sig sukkerholdige elementer ind i kageskabet igen. Du irriteres over, at din familie stadig spiser usundt, og din mand ikke gider med dig i træningscenter. I løbet af februar vender du langsomt men sikkert tilbage til mit ”gamle liv,” men du vil selvfølgelig stadig gerne tabe dig.

Et eksempel med forfatterrelevans:

”Jeg ønsker at skrive min bog færdig.”

Du starter computeren efter arbejde hver eneste dag, og skriver til du er træt, for nu skal det altså være. Du melder dig ind i 2 tempogrupper, hvor I hepper på hinanden, og du er overbevist om, at denne gang lykkes det. Du melder dine mål ud i forfattergrupper på SOME eller til din betalæser: “Du kan godt forberede dig på at modtage en stor mængde til testlæsning. Jeg siger det bare.” Du køber en Forfatter-almanak. Nu kan det ikke gå galt. Om onsdagen er din datter syg. Du skriver så godt du kan mellem opkastningerne og tager din notesbog med til familiefesten lørdag. Din kone ser så mærkeligt på dig. Hun er fjern, og når du spørger hende om, hvad der er galt, siger hun at du er fraværende og nedprioriterer hende og børnene. For god ordens skyld skærer du ned på mængden af skrivetid men irriteres over, at du ikke har mere tid i hverdagen. Du plages af lidt dårlig samvittighed, fordi du ikke følger din tempogruppe, men samtidig orker du ikke at efterleve den statspurt, du lagde ud med. Efter nogle uger med fuld skrald på jobbet, rengøring, havearbejde og forældreansvar er det igen lidt tilfældigt, hvornår du skriver. Det er endnu en gang  blevet til ”lige, når jeg kan finde tid, men jeg vil rigtig gerne skrive mere.”

Fælles for begge eksempler er, at ønsket og den første energibølge ikke kan bære et projekt i længden. Selvom du har de bedste intentioner, drømme og en stor mængde frihed i sit liv, kræver forandringer indsatser på flere planer for at holde. Denne artikelserie er skrevet i første del af 2018. Januar er højsæson for forandringer, og ofte holder disse kun et par måneder.

Hvis du sidder lige nu og tænker: ”Fordømte spegesild og vandbakkelser! Jeg er dumpet i wohoo-fælden med mit skriveforsæt,” så følg med i de næste artikler. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan undgå fælden og lave forandringer, der holder.

  • Har du prøvet at dumpe i wohoo-fælden i dit skriveliv?
  • Del meget gerne dine tanker og oplevelser i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at læse næste artikel i serien.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Når forfattere vil forandre – Intro

Artikel 5 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 1)

Hvert år omkring nytår gør mange danskere status. Vi overvejer, hvad der gik godt og skidt i løbet af året, og vi lægger planer for næste år. Dette gælder naturligvis også mange forfattere. I slutningen af 2017 kom et arbejdsredskab, ‘Forfatter almanak 2018’, i handlen og inspirerede os til at gøre 2018 til et fremragende skriveår. Jeg er selv med på bølgen, naturligvis. Vi må endelig ikke gå ned på lækkert udstyr. Almanakken er i min verden et skide godt trivselsredskab for forfattere og forfatterspirer – både dem som er udfordrede i at arbejde struktureret og dem, som finder strukturen naturlig.  Jeg vælger dog alligevel at udvide paletten med en artikelserie, så vi også kommer en tur omkring forfatterens personlige maskinrum, når det handler om at lave forandringer.

‘Forandring’ er blevet et modeord. Vi skal være omstillingsparate og hylde forandringer, fordi det bringer os fremad. Nogle gange føles det, som om vi får stoppet forandringer ned i halsen og tvinges til at tygge på vejen – også dem, der er forklædt som mørbrad men viser sig at være seje og fyldt med brusk. Jeg tror på, at det kan være sundt med forandringer, men også at vi bedst forholder os til dem, når de kommer i et tempo, indhold og en størrelse, vi kan overskue. Lige så vigtigt er det, at vi har de bedste vilkår for at holde forandringerne ved lige, så det ikke bliver endnu en slankekur eller løbeplan, der led “det-var-sgu-alligevel-for-anstrengende-døden” i løbet af februar. De forandringer, du selv vælger til, kan også være snedige størrelser, som bare venter på, at du slipper grebet en anelse, før de stikker af fra dig.

Hvis du har besluttet dig for at lave en forandring i dit forfatterliv, kan du med fordel læse med i ForfatterTrivsels artikler de næste måneder. Her tager jeg fat på emnet ‘forandringer’ – hvad kan du gøre for at holde dig selv i dine forandringer, og hvordan udgår du de klassiske faldgrupper? Jeg tager naturligvis udgangspunkt i forfattergerningen, men har også en lille fortælling om kager. Det må være passende i januar med alle slankekurene.

Hvis du har skrevet dig op til mit nyhedsbrev, modtager du som altid den VIP-service at få en hilsen i din indbakke, når en artikel er blevet tilgængelig.

Jeg håber, du har lyst til at skabe og holde fast i det forfatterliv, du drømmer om – også når hverdagen rammer, når stædighed ikke er nok, og når du hellere vil lave alt muligt andet end at skrive.

Overvej gerne allerede nu:

  • Hvilke tiltag har du allerede prøvet for at nærme dig et bedre forfatterliv?
  • Hvad gik godt, og hvad blev til ingenting?
  • Hvorfor tror du, at tingene gik godt eller skidt?

Del gerne dine overvejelser og erfaringer i kommentarfeltet – vi kan lære så eget af hinanden.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at læse om wohoo-fælden. Alle tiders forandringfordærver.

 

To Nanowrimo or not to Nanowrimo

Artikel 4 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Du har helt sikkert hørt om det, hvis du er forfatterspire eller forfatter og frekventerer forfattergrupperne på Facebook. Alligevel er der mange, som er i tvivl. Hvad er det der “nanimono” egentlig for noget, og er det noget for mig?

Nanowrimo står for NAtional NOvel WRIting MOnth og er et vedensomspændende fællesskab hvor forfattere tæsker tastaturet i stykker hvert år i november for at levere 50.000 ord på et manuskript.

Som trivselsredskab kan Nonowrimo være lige det, du har brug for eller helvedes forgård. Forfattere får øget trivsel ved at nedskrive deres historier, men midlet helliger ikke altid målet.

Uanset om du ser dig selv som en skribent, der kan skrive på kommando eller ej, så kan du blive en erfaring rigere ved at deltage – og måske lære noget om din ydeevne og udholdenhed i samme ombæring. Reglerne er så elastiske, at du kan deltage på hvilket niveau, du ønsker. Om du vil skrive på nyt eller gammelt materiale, skrive på flere manuskripter eller sætte et personligt mål lavere end 50k, så er det okay. Folkene bag konceptet må siges at være meget large.

Jeg er selv førstegangsdeltager i år (2017) og har det klare indtryk, at arrangørerne hellere ser en masse deltagere skrive på det niveau og med den tid, de har til rådighed frem for at insistere på, at man skal nå 50.000 ord for at kunne være sig selv bekendt. Arrangørerne inviterer deltagerne til at gøre brug af de tilknyttede sociale grupper, lære nye ligesindede at kende og lære af hinanden. Jeg har set forbløffende lidt information om, at det rent faktisk er en konkurrence, hvor nogen vinder til sidst. For mig har Nanowrimo først og fremmest karakter af et skrivefællesskab, hvor man hepper på og inspireres af hinanden. Dog er det vigtigt at minde om, at man kun kan vinde, hvis man leverer et vist produkt. Se gerne Nanowrimos hjemmeside for info.

 

Jeg tror på, at du kan få succes ved at skrive amok en hel måned, uanset om du sædvanligvis er den største plotter eller så frisindet, at du springer mellem 10 manuskripter. Jeg tror også på, at det modsatte kan være tilfældet. Du kan finde uanede ressourcer eller blive skræmt ud af kontoret af præstationsangsten. Det er svært at sige, hvordan du vil reagere, før du prøver det. Dog kan du selv søge indflydelse på dit forløb.

Jeg tror på, at du får den bedste trivsel ud af at overveje, hvordan du vil deltage. Hvis du står til slut og ikke har fået en fis ud af det, kan det være skønne spildte kræfter, som kunne være anvendt bedre. Du kunne måske også have fået et bedre resultat, hvis du havde forberedt dig og prioriteret skrivningen over det nyeste afsnit af Game of Thrones. Vent lidt … det er over 1½ ud i fremtiden. Oh ve, oh klage at skulle vente så længe *suk*.

Du kan med fordel reflektere over følgende:

  • Hvad er en realistisk målsætning for dig sat i relation til den mængde tid, du er villig til at afsætte til projektet?
  • Vil du kun skrive ud fra lyst eller reserverer du tid?
  • Vil du sige ‘nej’ til andre tilbud for at skrive under Nanowrimo?
  • Hvilket forarbejde kan du gøre ift. at researche og plotte, som gør dig fri til at skrive amok en hel måned?
  • Hvordan kan du afstemme med dit privatliv, så du har de bedste rammer for at skrive mest muligt?

Smid gerne en kommentar nedenunder. Vi kan lære så meget af hinanden.

  • Deltager du i Nanowrimo eller springer du over?
  • Oplever du at Nanowrimo er et trivselsredskab eller måske en stressfaktor for dig?

Klik her for at komme til Nanowrimos hjemmeside for mere info.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at læse næste artikel i serien og bliv klogere på, hvordan du skaber og vedligeholder de forandringer, som skal give dig et bedre skriveliv.

 

Plotter eller pantser

Artikel 7 i serien “Forfatter, kend dig selv” .

(Forfatterens præferencer 6).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.

I de forrige fire artikler har du læst om præferencer for forfattere ud fra Jungs typepsykologi. Denne artikel handler om to begreber, som også er præferencer – de er blot opstået direkte i forfatternes verden og ikke fremelsket til at passe ind i forfattergerningen ud fra en psykologisk referenceramme, som jeg har gjort med Jungs. Jeg vil anbefale dig at læse de fire forrige artikler, inden du læser denne. Du kan komme videre ved at følge linket ovenfor – der ligger link til artiklerne i bunden af introduktionen.


At have præferencen plotter eller pantser fortæller noget om, hvordan du arbejder som forfatter.

Du vil opleve at finde fællestræk fra de fire forrige artikler, hvilket er ganske naturligt, da mange af processerne i at være plotter eller pantser er sammensatte delelementer fra de præferencer, du allerede har læst om.


En plotter er en forfatter, der holder af at planlægge sit arbejde nøje, inden han går i gang med at skrive. Plotterens hovedfokus kan eksempelvis være på karakterenes følelser og relationer (følende) eller på grundlæggende facts og teoretisk research (tænkende). Plotteren følger helst sin plan fra start til slut (vurderende), men nogle plottere har lettere end andre ved at tilpasse deres plot hen ad vejen (opfattende). En introvert plotter er særdeles tilbøjelig til at bure sig inde og plotte uden at sparre med andre, mens en ekstrovert plotter holder af at spille bold op ad fellow forfattere og nyde godt af deres indspark. En sansende plotter har øje for detaljerne her og nu, mens den intuitive plotter har sit primære fokus på historiens handling og indhold på længere sigt.

Plotterens store force er egenskaberne tålmodighed og grundighed i forarbejdet, hvilket resulterer i et solidt fundament at bygge historien på. Han har desuden ofte succes med at afslutte de projekter, hvor han påbegynder skriveprocessen.

Plotteren er desværre tilbøjelig til at blive usikker på, om han nu også har taget højde for alt der skal ske i løbet af historien. Han ender ofte med at afklare bare én ting mere og én ting mere, før han kan starte skrivefasen. Plotterens største risiko bliver således at grave sig så dybt ned i sit forberedende arbejde, at han aldrig kommer ud af starthullerne. Det er almindeligt, at plotteren har adskillige uudforskede idéer liggende i skuffen, som aldrig får opmærksomhed, fordi han sidder fast i ét projekt (vurderende). Alternativt har han for mange idéer, som udforskes og udbygges men aldrig kommer ud over rampen (opfattende). En anden risikofaktor er, at plotteren sidder fast i sit plot under skrivefasen – at han ikke evner at tilpasse sit plot, selvom det det ville være en fordel. Uønskede skrivestop sker ofte tidligt i skrivefasen, hvor plotterens usikkerhed over, om han nu har styr på det hele, er størst eller sidst i skrivefasen, hvor han ikke længere kan tvinge et plot, der ikke fungerer så godt som i starten, fremad.

Hvis du har præferencen plotter, så kunne du med fordel afprøve at:

  • rammesætte tidshorisonten for din planlægning, så du ikke ender i en uønsket “forberedelsessløjfe”, der afholder dig fra at skrive
  • spørge dig selv løbende i skrivefasen, om du har brug for at tilpasse dit plot og gøre det, selvom du irriteres over at skulle ændre på noget.

Jeg har ladet mig fortælle, at begrebet pantser stammer fra vendingen “fly by the seat of your pants,” men om dette passer kan jeg desværre ikke fastslå. Beskrivelsen af en pantser passer dog meget godt ind i definitionen af føromtalte vending. 

En pantser er en forfatter, der springer ud i historien og skriver, hvad der falder hende ind. Pantseren foretrækker ofte at være i en bestemt sindstilstand, hvis hun skal skrive (følende) eller sætte sig og vente på, at ordene kommer til hende (tænkende). Den intuitive pantser forholder sig til historiens begyndelse, midte og slutning på en gang, men den sansende forfatter udforsker hver enkelte nye idé, der melder sig her og nu. Den ekstroverte pantser brainstormer gerne i grupper og deler sine erfaringer, mens den introverte pantser foretrækker at flyve solo, også selvom hun ikke ved, hvor hun ender.

Pantserens store force er friheden og spontaniteten i hendes skrivearbejde. Pantseren ser muligheder og potentiale overalt og formår at lave plotændringer løbende.

Pantseren er tilbøjelig til påbegynde skrivefasen tidligt. Så tidligt, at hun ikke aner, hvor hun er på vej hen. Dette sætter pantseren i højrisiko for at fare vild og gå i stå med jævne mellemrum. Når en pantser fortæller, at hun har en skriveblokade, handler det ofte om, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre det som det næste, eller at hun handlingsmæssigt er endt i en blindgyde, hun ikke formår at bakke ud af, fordi hun mangler overblik. Pantseren udfordres ofte af ikke-færdiggjorte projekter. Hun overvældes let af løbske mindmaps og brainstorms, da alle idéer trækker i hende, og hun har lyst til at gå i kast med dem alle sammen. Endlig er pantseren sårbar ift. sit humør og den inspiration, som gerne skal komme til hende, for at hun kan skrive. Muser er upålidelige væsner at være afhængige af. For nogle pantsere betyder dette, at de ikke selv oplever at være herre over, hvornår de kan skrive og hvornår de ikke kan.

Hvis du har præferencen pantser, kunne du med fordel afprøve at:

  • Opbygge en struktur, som du kan holde ud at være i ved at afprøve og sammensætte redskaber, som hjælper dig, med at holde fokus og når du mister overblikket
  • Vente med at skrive til dit forarbejde har givet dig et minimum af overblik og retning.
  • Begrænse antallet af igangværende projekter

Det er muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste forfattere i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Du gør det sikkert også allerede, men du kan få endnu flere tangenter at spille på.

Det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen, fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen plotter eller pantser. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Gør op med dig selv, om du har præferencen plotter eller pantser
  • Overvej, hvor du kan tappe ind i den modsatte præference og vælg en passende udfordring for at udvide din horisont. Før udfordringen ud i (skrive)livet

Denne artikel afslutter temaet om forfatterens præferencer.

Næste artikel i serien “Forfatter, kend dig selv” er under udarbejdning.

Klik her for at komme tilbage til siden “Overblik” og find dit næste emne eller redskab.

 

Vurderende eller opfattende forfatter

Artikel 6 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 5).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.


Lige frem eller en tur rundt?

 

At have præferencen vurderende eller opfattende forfatter siger noget om din livsstil og hvordan du indretter dig i verden omkring dig.

 

 


Som vurderende forfatter er du strateg til fingerspidserne. Du er organiseret og elsker at lave lister i lange baner. Plotplaner og tidslinjer fylder på dit skrivebord, i dine skuffer i din hjerne. De er nøjagtige, gennemarbejdede og du gør dit yderste for at følge og fuldføre dem. Du foretrækker at kende hele vejen før du går den og udfordres, når nogen eller noget laver rav i dine planer. Du trives bedst med ét skriveprojekt ad gangen.

Som vurderende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at balancere dit privatliv og skriveliv, så du skaber plads til begge dele
  • Du arbejder fremad i støt tempo og overholder dine deadlines
  • Din stuktur er et anker, som du kan støtte dig til gennem et helt skriveforløb
  • Du er god til at adskille idéfase, skrivefase og redigeringsfase
  • Du overholder de aftaler, du laver med dig selv og andre om, hvornår du skal skrive, hvad du skal skrive og hvor meget/hvor længe du skal skrive

Som vurderende forfatter kan du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Udfordre dine planer hen ad vejen, så du åbner op for spontane indfald og nye muligheder
  • Skrive uden at planlægge – evt. som øvelse eller intuitiv skrivning
  • Tillade dig selv at springe frem og tilbage i idéfase, skrivefase og redigeringsfase, hvis situationen kræver det
  • Alliere dig med andre mere spontane forfattere og lade dem komme med forslag til dine plots
  • Afvige fra dine planer, se hvad der sker og øve dig i at blive i situationen, selvom din indre planlægger skriger “NEJ! Tilbage til planen, for Guds skyld!
  • Starte flere projekter op på en gang, skifte mellem dem og se, hvilke nye perspektiver, det giver dig.

Som opfattende forfatter er du den fødte kaospilot. Du jonglerer gerne mange projekter, trives når der er nye og spændende udfordringer i sigte og føler dig indespærret og kvalt af for meget struktur. Den opfattende forfatter kommer fra start til slut ad den rute, der nu engang falder ham ind undervejs.

Som opfattende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du formår at forholde dig til flere projekter på en gang
  • Du er robust overfor uforudsete ændringer eksempelvis som nye deadlines – du tager det som det kommer
  • Du hilser nye idéer og afstikkere velkommen og udforsker dem, når de dukker op
  • Du kan levere en nærmest overjordisk indsats for at blive færdig, når du er presset på tid
  • Dine tekster bærer præg af din eventyrlyst og den frihed, du skaber omkring dig.
  • Du har modet til at springe ud på ukendte dybder

Som opfattende forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Lægge en plan for dagens skriverier og holde dig til den i stedet for at køre ud af alle de tangenter du møder
  • Lægge langsigtede planer for dine skriveprojekter med mange milepæle
  • Have fokus på fuldførelsen af dine skriveprojekter og begrænse antallet af igangværende opgaver
  • Begynde dine projekter i god tid og arbejde lidt hver dag i stedet for i store blokke
  • Afstemme dine skriveplaner med dine omgivelser og overholde de aftaler, I laver for, hvornår du kan skrive og hvornår du skal hellige dig forpligtelser udenfor dit skriveliv
  • Gøre din research HELT færdig inden du begynder at skrive

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at en vurderende forfatter fremelsker spontanitet ved at skrive en længere tekst om det, der falder ham ind i det øjeblik, han sætter sig ved tastaturet. Et andet eksempel er den opfattende forfatter, som lægger en realistisk plan for, hvor meget hun skal skrive i sin ferie, og hvor hun skal holde fri med sin familie – og overholder det.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen opfattende og vurderende forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Klik her for at blive klogere på præferencerne plotter eller pantser

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex. Her vil du kunne læse mere om, hvordan dine præferencer kommer til udtryk ved at tage udgangspunkt i de fire bogstaver, hver præference henviser til:

  • Introvert eller Ekstrovert
  • Sansende eller iNtuitiv
  • Tænkende eller Følende
  • oPfattende eller vuderende (markeres med J efter den engelske angivelse Judging)

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Tænkende eller følende forfatter

Artikel 5 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 4).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.


 

At have præferencen tænkende eller følende forfatter fortæller noget om, hvordan du træffer beslutninger.

 

 


Som tænkende forfatter foretrækker du at analysere og bearbejde information, så dine beslutninger kan træffes logisk og objektivt. Dine tekster bærer præg af logikken, dine plots holder på den teoretiske bane, og du er tilbøjelig til at tjekke dine facts, før og mens du skriver, og så liiiiige en gang til bagefter. Som tænkende forfatter mærker du en tilfredshed, når du har valgt den logiske udvej på en plotknude, eller når du vælger en ændring ud fra analyser og gennemprøvning.

Som tænkende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Dine beskrivelser overlader tolkning til læseren, og du forstår at placere den præcise detalje, der får læseren til at skabe sine egne billeder
  • Din histories teoretiske grundlag holder stort set altid vand
  • Du er god til at holde roen, når du skal skrive om noget, der er grænseoverskridende
  • Du er ofte skarp, når det handler om skriveteori, og du kan se mening i mange af de “uskrevne regler” for skrivehåndværket
  • Du er god til at spørge “hvordan?”, når du researcher, skriver eller redigerer

Som tænkende forfatter kunne du udvide din horisont ved at:

  • Have særligt fokus på at skabe dybde og udforske det følelsesmæssige indhold i dine karakterer. På den måde undgår du at skabe “pap-figurer” der opfører sig, så det passer med den handling, du har udtænkt dig
  • Udfordre dine valg ift. handlingen ved at spørge dig selv: Hvad vil de menneskelig konsekvenser være, hvis jeg væger dette eller dette ift. min historie
  • Sætte dig selv i spil, når du skriver og holde fokus på, hvordan du selv ville føle og reagere i en given situation.
  • Bede om tekstfeedback fra mennesker, som du mener er “for følsomme til din smag”
  • Skrive et digt

Som følende forfatter er du i tæt kontakt med dine personlig værdier. Du har en stærk overbevisning om, hvad du mener er rigtigt og forkert, og det drager du nytte af, når du skal træffe beslutninger i dit skriveliv. Du foretrækker ofte at skrive, når du er i et bestemt humør, og dit skriveliv kan være påvirkelig af dit privatliv i stor grad.

Som følende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du skaber dine karakterer med dybde, så læseren oplever dem som rigtige mennesker
  • Dine tekster har ofte en ekstra “bonus” i form af etiske dilemmaer eller en morale. På den måde skaber dine tekster et efterspil for læseren længe efter, bogen er læst færdig
  • Du er ikke bange for at involvere dig personligt i dit projekt. På den måde skaber du ofte autencitet og fortællinger med sjæl, som din læser kan spejle sig i
  • Du er god til at spørge dig selv “hvorfor?”, når du researcher, skriver og redigerer

Som følende forfatter kunne du udvide din horisont ved at:

  • Være påpasselig med, hvor “synlig” du bliver som forfatter i en historie, der ikke handler om dig
  • Være hårdhændet, når du skal redigere, så du skærer de passager væk, der ikke bidrager til historien – også selvom du elsker dem
  • Bede en testlæser, som du oplever mere taktisk end dig selv, læse dine tekster igennem med det formål at påpege, hvornår hun oplever, at der går for meget patos i projektet
  • Sætte ekstra fokus på at skabe tydelige scener i din historie, så refleksioner, indre monologer og følelsesliv ikke tager overhånd og gør handlingen uklar

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at en tænkende forfatter sætter logikken til side og fordyber sig i processen at sætte moralske og etiske spørgsmålstegn ved sin historie. Et andet eksempel er den følende forfatter, der skaber en solid teoretisk velfunderet baggrund for sin historie, selvom han hellere vil springe den del over og beskæftige sig med karakterernes samspil.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen tænkende og følende forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Læs med i næste artikel og find ud af, om du har præferencen vurderende eller opfattende forfatter.

 

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex.

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Sansende eller intuitiv forfatter?

Artikel 4 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 3).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så klik her, før du læser videre.


 

At have præferencen sansende eller intuitiv forfatter fortæller noget om, hvilken “kanal” du opfatter verden gennem.

 

 

 


Som sansende forfatter foretrækker du at hente informationer gennem dine fem sanser. Din opmærksomhed er rettet mod det, der sker i og omkring dig her og nu. Du ser detaljerne før det store overblik, fakta før muligheder, og du går fremad et skridt ad gangen.

Som sansende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er en nøjagtig og grundig researcher
  • Du formår at være til stede i dine skriverier og forholde dig til det, du laver lige nu.
  • Du bruger de skriveredskaber, du har ved hånden og får det bedste ud af dem.
  • Du har styr på dine skriveprocesser og ved, hvad dit næste skridt skal være på vej mod din færdige bog.

Som sansende forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Opsøge og afprøve nye skriveredskaber og strategier – også selvom du foretrækker dem, du kender.
  • Udvide din idéfase og zoome ud, så du ser det store billede. Det kan give dig idéer, som du ellers ikke ville overveje.
  • Give plads til og gå med uventede plotændringer, selvom de ikke er en del af din oprindelige plan. Udforsk dem og se, om nye muligheder byder sig.
  • Lede efter “blød” og fantasifuld modvægt til alle dine hårde facts.
  • Begrænse mængden af fakta, som du forsøger at “snige” ind i dine historier, fordi du selv synes, det er så spændende eller fordi “alt dit hårde arbejde ikke skal være for ingenting.”

Som intuitiv forfatter foretrækker du at hente information ved at søge mønstre, sammenhænge og muligheder. Dit fokus er rettet mod fremtiden og det, der kan komme til at ske. Du ser helheder før detaljer og er gerne ti skridt foran andre.

Som intuitiv forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er fantasifuld og “hitte-på-som”.
  • Du har dit mål for øje og ved, hvor du gerne vil ende.
  • Du jonglerer med komplicerede plots og har en løsning på et ethvert problem, der måtte opstå en ad vejen.
  • Dit planlægningsarbejde er et kunstværk af forbindelser og sammenhænge: post its, sedler og mindmaps i skøn forening.

Som intuitiv forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Gå i detaljen og uddybe detaljerne i alle dine planer.
  • Øve dig i at blive korrekturlæsning og gennemskrivninger, selvom om det keder dig.
  • Rammesætte dig selv i, hv0rnår det hjælper dig at forfølge nye veje, og hvornår du har brug for at blive i det, du laver. Læs eventuelt artiklen om forfatterens idéblok, som er et simpelt redskab til dig, der gerne vil være bedre til at parkere idéer til senere brug.
  • Dykke ned i relevant research til at underbygge dine idéer, så dine påstande holder vand.
  • Gennemgå dit forrige skrivearbejde som det første for hver skrivesession.

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er den sansende forfatter, som laver en komplet plotplan, der rækker hele vejen i hans skriveprojekt uden at stoppe unødigt op for at fylde “kød på skellettet”. Et andet eksempel er den intuitive forfatter, som sætter et fantastisk mindmap på pause for at undersøge om det bærende element i historien kan lade sig gøre efter fysikkens love.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen sansende og intuitiv forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

 

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Klik her for at læse næste artikel i serien og find ud af om du har præferencen tænkende eller følende forfatter.

 

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typepsykologi.

Denne artikelserie udbygges løbende.