To Nanowrimo or not to Nanowrimo

Artikel 4 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Du har helt sikkert hørt om det, hvis du er forfatterspire eller forfatter og frekventerer forfattergrupperne på Facebook. Alligevel er der mange, som er i tvivl. Hvad er det der “nanimono” egentlig for noget, og er det noget for mig?

Nanowrimo står for NAtional NOvel WRIting MOnth og er et vedensomspændende fællesskab hvor forfattere tæsker tastaturet i stykker hvert år i november for at levere 50.000 ord på et manuskript.

Som trivselsredskab kan Nonowrimo være lige det, du har brug for eller helvedes forgård. Forfattere får øget trivsel ved at nedskrive deres historier, men midlet helliger ikke altid målet.

Uanset om du ser dig selv som en skribent, der kan skrive på kommando eller ej, så kan du blive en erfaring rigere ved at deltage – og måske lære noget om din ydeevne og udholdenhed i samme ombæring. Reglerne er så elastiske, at du kan deltage på hvilket niveau, du ønsker. Om du vil skrive på nyt eller gammelt materiale, skrive på flere manuskripter eller sætte et personligt mål lavere end 50k, så er det okay. Folkene bag konceptet må siges at være meget large.

Jeg er selv førstegangsdeltager i år (2017) og har det klare indtryk, at arrangørerne hellere ser en masse deltagere skrive på det niveau og med den tid, de har til rådighed frem for at insistere på, at man skal nå 50.000 ord for at kunne være sig selv bekendt. Arrangørerne inviterer deltagerne til at gøre brug af de tilknyttede sociale grupper, lære nye ligesindede at kende og lære af hinanden. Jeg har set forbløffende lidt information om, at det rent faktisk er en konkurrence, hvor nogen vinder til sidst. For mig har Nanowrimo først og fremmest karakter af et skrivefællesskab, hvor man hepper på og inspireres af hinanden. Dog er det vigtigt at minde om, at man kun kan vinde, hvis man leverer et vist produkt. Se gerne Nanowrimos hjemmeside for info.

Jeg tror på, at du kan få succes ved at skrive amok en hel måned, uanset om du sædvanligvis er den største plotter eller så frisindet, at du springer mellem 10 manuskripter. Jeg tror også på, at det modsatte kan være tilfældet. Du kan finde uanede ressourcer eller blive skræmt ud af kontoret af præstationsangsten. Det er svært at sige, hvordan du vil reagere, før du prøver det. Dog kan du selv søge indflydelse på dit forløb.

Jeg tror på, at du får den bedste trivsel ud af at overveje, hvordan du vil deltage. Hvis du står til slut og ikke har fået en fis ud af det, kan det være skønne spildte kræfter, som kunne være anvendt bedre. Du kunne måske også have fået et bedre resultat, hvis du havde forberedt dig og prioriteret skrivningen over det nyeste afsnit af Game of Thrones. Vent lidt … det er over 1½ ud i fremtiden. Oh ve, oh klage at skulle vente så længe *suk*.

Du kan med fordel reflektere over følgende:

  • Hvad er en realistisk målsætning for dig sat i relation til den mængde tid, du er villig til at afsætte til projektet?
  • Vil du kun skrive ud fra lyst eller reserverer du tid?
  • Vil du sige ‘nej’ til andre tilbud for at skrive under Nanowrimo?
  • Hvilket forarbejde kan du gøre ift. at researche og plotte, som gør dig fri til at skrive amok en hel måned?
  • Hvordan kan du afstemme med dit privatliv, så du har de bedste rammer for at skrive mest muligt?

Smid gerne en kommentar nedenunder. Vi kan lære så meget af hinanden.

  • Deltager du i Nanowrimo eller springer du over?
  • Oplever du at Nanowrimo er et trivselsredskab eller måske en stressfaktor for dig?

Klik her for at komme til Nanowrimos hjemmeside for mere info.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at komme tilbage til siden “Overblik” og find dit næste emne eller redskab.

Plotter eller pantser

Artikel 7 i serien “Forfatter, kend dig selv” .

(Forfatterens præferencer 6).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.

I de forrige fire artikler har du læst om præferencer for forfattere ud fra Jungs typepsykologi. Denne artikel handler om to begreber, som også er præferencer – de er blot opstået direkte i forfatternes verden og ikke fremelsket til at passe ind i forfattergerningen ud fra en psykologisk referenceramme, som jeg har gjort med Jungs. Jeg vil anbefale dig at læse de fire forrige artikler, inden du læser denne. Du kan komme videre ved at følge linket ovenfor – der ligger link til artiklerne i bunden af introduktionen.


At have præferencen plotter eller pantser fortæller noget om, hvordan du arbejder som forfatter.

Du vil opleve at finde fællestræk fra de fire forrige artikler, hvilket er ganske naturligt, da mange af processerne i at være plotter eller pantser er sammensatte delelementer fra de præferencer, du allerede har læst om.


En plotter er en forfatter, der holder af at planlægge sit arbejde nøje, inden han går i gang med at skrive. Plotterens hovedfokus kan eksempelvis være på karakterenes følelser og relationer (følende) eller på grundlæggende facts og teoretisk research (tænkende). Plotteren følger helst sin plan fra start til slut (vurderende), men nogle plottere har lettere end andre ved at tilpasse deres plot hen ad vejen (opfattende). En introvert plotter er særdeles tilbøjelig til at bure sig inde og plotte uden at sparre med andre, mens en ekstrovert plotter holder af at spille bold op ad fellow forfattere og nyde godt af deres indspark. En sansende plotter har øje for detaljerne her og nu, mens den intuitive plotter har sit primære fokus på historiens handling og indhold på længere sigt.

Plotterens store force er egenskaberne tålmodighed og grundighed i forarbejdet, hvilket resulterer i et solidt fundament at bygge historien på. Han har desuden ofte succes med at afslutte de projekter, hvor han påbegynder skriveprocessen.

Plotteren er desværre tilbøjelig til at blive usikker på, om han nu også har taget højde for alt der skal ske i løbet af historien. Han ender ofte med at afklare bare én ting mere og én ting mere, før han kan starte skrivefasen. Plotterens største risiko bliver således at grave sig så dybt ned i sit forberedende arbejde, at han aldrig kommer ud af starthullerne. Det er almindeligt, at plotteren har adskillige uudforskede idéer liggende i skuffen, som aldrig får opmærksomhed, fordi han sidder fast i ét projekt (vurderende). Alternativt har han for mange idéer, som udforskes og udbygges men aldrig kommer ud over rampen (opfattende). En anden risikofaktor er, at plotteren sidder fast i sit plot under skrivefasen – at han ikke evner at tilpasse sit plot, selvom det det ville være en fordel. Uønskede skrivestop sker ofte tidligt i skrivefasen, hvor plotterens usikkerhed over, om han nu har styr på det hele, er størst eller sidst i skrivefasen, hvor han ikke længere kan tvinge et plot, der ikke fungerer så godt som i starten, fremad.

Hvis du har præferencen plotter, så kunne du med fordel afprøve at:

  • rammesætte tidshorisonten for din planlægning, så du ikke ender i en uønsket “forberedelsessløjfe”, der afholder dig fra at skrive
  • spørge dig selv løbende i skrivefasen, om du har brug for at tilpasse dit plot og gøre det, selvom du irriteres over at skulle ændre på noget.

Jeg har ladet mig fortælle, at begrebet pantser stammer fra vendingen “fly by the seat of your pants,” men om dette passer kan jeg desværre ikke fastslå. Beskrivelsen af en pantser passer dog meget godt ind i definitionen af føromtalte vending. 

En pantser er en forfatter, der springer ud i historien og skriver, hvad der falder hende ind. Pantseren foretrækker ofte at være i en bestemt sindstilstand, hvis hun skal skrive (følende) eller sætte sig og vente på, at ordene kommer til hende (tænkende). Den intuitive pantser forholder sig til historiens begyndelse, midte og slutning på en gang, men den sansende forfatter udforsker hver enkelte nye idé, der melder sig her og nu. Den ekstroverte pantser brainstormer gerne i grupper og deler sine erfaringer, mens den introverte pantser foretrækker at flyve solo, også selvom hun ikke ved, hvor hun ender.

Pantserens store force er friheden og spontaniteten i hendes skrivearbejde. Pantseren ser muligheder og potentiale overalt og formår at lave plotændringer løbende.

Pantseren er tilbøjelig til påbegynde skrivefasen tidligt. Så tidligt, at hun ikke aner, hvor hun er på vej hen. Dette sætter pantseren i højrisiko for at fare vild og gå i stå med jævne mellemrum. Når en pantser fortæller, at hun har en skriveblokade, handler det ofte om, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre det som det næste, eller at hun handlingsmæssigt er endt i en blindgyde, hun ikke formår at bakke ud af, fordi hun mangler overblik. Pantseren udfordres ofte af ikke-færdiggjorte projekter. Hun overvældes let af løbske mindmaps og brainstorms, da alle idéer trækker i hende, og hun har lyst til at gå i kast med dem alle sammen. Endlig er pantseren sårbar ift. sit humør og den inspiration, som gerne skal komme til hende, for at hun kan skrive. Muser er upålidelige væsner at være afhængige af. For nogle pantsere betyder dette, at de ikke selv oplever at være herre over, hvornår de kan skrive og hvornår de ikke kan.

Hvis du har præferencen pantser, kunne du med fordel afprøve at:

  • Opbygge en struktur, som du kan holde ud at være i ved at afprøve og sammensætte redskaber, som hjælper dig, med at holde fokus og når du mister overblikket
  • Vente med at skrive til dit forarbejde har givet dig et minimum af overblik og retning.
  • Begrænse antallet af igangværende projekter

Det er muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste forfattere i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Du gør det sikkert også allerede, men du kan få endnu flere tangenter at spille på.

Det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen, fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen plotter eller pantser. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Gør op med dig selv, om du har præferencen plotter eller pantser
  • Overvej, hvor du kan tappe ind i den modsatte præference og vælg en passende udfordring for at udvide din horisont. Før udfordringen ud i (skrive)livet

Denne artikel afslutter temaet om forfatterens præferencer.

Næste artikel i serien “Forfatter, kend dig selv” er under udarbejdning.

Klik her for at komme tilbage til siden “Overblik” og find dit næste emne eller redskab.

 

Vurderende eller opfattende forfatter

Artikel 6 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 5).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.


Lige frem eller en tur rundt?

 

At have præferencen vurderende eller opfattende forfatter siger noget om din livsstil og hvordan du indretter dig i verden omkring dig.

 

 


Som vurderende forfatter er du strateg til fingerspidserne. Du er organiseret og elsker at lave lister i lange baner. Plotplaner og tidslinjer fylder på dit skrivebord, i dine skuffer i din hjerne. De er nøjagtige, gennemarbejdede og du gør dit yderste for at følge og fuldføre dem. Du foretrækker at kende hele vejen før du går den og udfordres, når nogen eller noget laver rav i dine planer. Du trives bedst med ét skriveprojekt ad gangen.

Som vurderende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at balancere dit privatliv og skriveliv, så du skaber plads til begge dele
  • Du arbejder fremad i støt tempo og overholder dine deadlines
  • Din stuktur er et anker, som du kan støtte dig til gennem et helt skriveforløb
  • Du er god til at adskille idéfase, skrivefase og redigeringsfase
  • Du overholder de aftaler, du laver med dig selv og andre om, hvornår du skal skrive, hvad du skal skrive og hvor meget/hvor længe du skal skrive

Som vurderende forfatter kan du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Udfordre dine planer hen ad vejen, så du åbner op for spontane indfald og nye muligheder
  • Skrive uden at planlægge – evt. som øvelse eller intuitiv skrivning
  • Tillade dig selv at springe frem og tilbage i idéfase, skrivefase og redigeringsfase, hvis situationen kræver det
  • Alliere dig med andre mere spontane forfattere og lade dem komme med forslag til dine plots
  • Afvige fra dine planer, se hvad der sker og øve dig i at blive i situationen, selvom din indre planlægger skriger “NEJ! Tilbage til planen, for Guds skyld!
  • Starte flere projekter op på en gang, skifte mellem dem og se, hvilke nye perspektiver, det giver dig.

Som opfattende forfatter er du den fødte kaospilot. Du jonglerer gerne mange projekter, trives når der er nye og spændende udfordringer i sigte og føler dig indespærret og kvalt af for meget struktur. Den opfattende forfatter kommer fra start til slut ad den rute, der nu engang falder ham ind undervejs.

Som opfattende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du formår at forholde dig til flere projekter på en gang
  • Du er robust overfor uforudsete ændringer eksempelvis som nye deadlines – du tager det som det kommer
  • Du hilser nye idéer og afstikkere velkommen og udforsker dem, når de dukker op
  • Du kan levere en nærmest overjordisk indsats for at blive færdig, når du er presset på tid
  • Dine tekster bærer præg af din eventyrlyst og den frihed, du skaber omkring dig.
  • Du har modet til at springe ud på ukendte dybder

Som opfattende forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Lægge en plan for dagens skriverier og holde dig til den i stedet for at køre ud af alle de tangenter du møder
  • Lægge langsigtede planer for dine skriveprojekter med mange milepæle
  • Have fokus på fuldførelsen af dine skriveprojekter og begrænse antallet af igangværende opgaver
  • Begynde dine projekter i god tid og arbejde lidt hver dag i stedet for i store blokke
  • Afstemme dine skriveplaner med dine omgivelser og overholde de aftaler, I laver for, hvornår du kan skrive og hvornår du skal hellige dig forpligtelser udenfor dit skriveliv
  • Gøre din research HELT færdig inden du begynder at skrive

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at en vurderende forfatter fremelsker spontanitet ved at skrive en længere tekst om det, der falder ham ind i det øjeblik, han sætter sig ved tastaturet. Et andet eksempel er den opfattende forfatter, som lægger en realistisk plan for, hvor meget hun skal skrive i sin ferie, og hvor hun skal holde fri med sin familie – og overholder det.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen opfattende og vurderende forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Klik her for at blive klogere på præferencerne plotter eller pantser

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex. Her vil du kunne læse mere om, hvordan dine præferencer kommer til udtryk ved at tage udgangspunkt i de fire bogstaver, hver præference henviser til:

  • Introvert eller Ekstrovert
  • Sansende eller iNtuitiv
  • Tænkende eller Følende
  • oPfattende eller vuderende (markeres med J efter den engelske angivelse Judging)

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Tænkende eller følende forfatter

Artikel 5 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 4).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.


 

At have præferencen tænkende eller følende forfatter fortæller noget om, hvordan du træffer beslutninger.

 

 


Som tænkende forfatter foretrækker du at analysere og bearbejde information, så dine beslutninger kan træffes logisk og objektivt. Dine tekster bærer præg af logikken, dine plots holder på den teoretiske bane, og du er tilbøjelig til at tjekke dine facts, før og mens du skriver, og så liiiiige en gang til bagefter. Som tænkende forfatter mærker du en tilfredshed, når du har valgt den logiske udvej på en plotknude, eller når du vælger en ændring ud fra analyser og gennemprøvning.

Som tænkende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Dine beskrivelser overlader tolkning til læseren, og du forstår at placere den præcise detalje, der får læseren til at skabe sine egne billeder
  • Din histories teoretiske grundlag holder stort set altid vand
  • Du er god til at holde roen, når du skal skrive om noget, der er grænseoverskridende
  • Du er ofte skarp, når det handler om skriveteori, og du kan se mening i mange af de “uskrevne regler” for skrivehåndværket
  • Du er god til at spørge “hvordan?”, når du researcher, skriver eller redigerer

Som tænkende forfatter kunne du udvide din horisont ved at:

  • Have særligt fokus på at skabe dybde og udforske det følelsesmæssige indhold i dine karakterer. På den måde undgår du at skabe “pap-figurer” der opfører sig, så det passer med den handling, du har udtænkt dig
  • Udfordre dine valg ift. handlingen ved at spørge dig selv: Hvad vil de menneskelig konsekvenser være, hvis jeg væger dette eller dette ift. min historie
  • Sætte dig selv i spil, når du skriver og holde fokus på, hvordan du selv ville føle og reagere i en given situation.
  • Bede om tekstfeedback fra mennesker, som du mener er “for følsomme til din smag”
  • Skrive et digt

Som følende forfatter er du i tæt kontakt med dine personlig værdier. Du har en stærk overbevisning om, hvad du mener er rigtigt og forkert, og det drager du nytte af, når du skal træffe beslutninger i dit skriveliv. Du foretrækker ofte at skrive, når du er i et bestemt humør, og dit skriveliv kan være påvirkelig af dit privatliv i stor grad.

Som følende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du skaber dine karakterer med dybde, så læseren oplever dem som rigtige mennesker
  • Dine tekster har ofte en ekstra “bonus” i form af etiske dilemmaer eller en morale. På den måde skaber dine tekster et efterspil for læseren længe efter, bogen er læst færdig
  • Du er ikke bange for at involvere dig personligt i dit projekt. På den måde skaber du ofte autencitet og fortællinger med sjæl, som din læser kan spejle sig i
  • Du er god til at spørge dig selv “hvorfor?”, når du researcher, skriver og redigerer

Som følende forfatter kunne du udvide din horisont ved at:

  • Være påpasselig med, hvor “synlig” du bliver som forfatter i en historie, der ikke handler om dig
  • Være hårdhændet, når du skal redigere, så du skærer de passager væk, der ikke bidrager til historien – også selvom du elsker dem
  • Bede en testlæser, som du oplever mere taktisk end dig selv, læse dine tekster igennem med det formål at påpege, hvornår hun oplever, at der går for meget patos i projektet
  • Sætte ekstra fokus på at skabe tydelige scener i din historie, så refleksioner, indre monologer og følelsesliv ikke tager overhånd og gør handlingen uklar

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at en tænkende forfatter sætter logikken til side og fordyber sig i processen at sætte moralske og etiske spørgsmålstegn ved sin historie. Et andet eksempel er den følende forfatter, der skaber en solid teoretisk velfunderet baggrund for sin historie, selvom han hellere vil springe den del over og beskæftige sig med karakterernes samspil.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen tænkende og følende forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Læs med i næste artikel og find ud af, om du har præferencen vurderende eller opfattende forfatter.

 

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex.

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Sansende eller intuitiv forfatter?

Artikel 4 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 3).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så klik her, før du læser videre.


 

At have præferencen sansende eller intuitiv forfatter fortæller noget om, hvilken “kanal” du opfatter verden gennem.

 

 

 


Som sansende forfatter foretrækker du at hente informationer gennem dine fem sanser. Din opmærksomhed er rettet mod det, der sker i og omkring dig her og nu. Du ser detaljerne før det store overblik, fakta før muligheder, og du går fremad et skridt ad gangen.

Som sansende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er en nøjagtig og grundig researcher
  • Du formår at være til stede i dine skriverier og forholde dig til det, du laver lige nu.
  • Du bruger de skriveredskaber, du har ved hånden og får det bedste ud af dem.
  • Du har styr på dine skriveprocesser og ved, hvad dit næste skridt skal være på vej mod din færdige bog.

Som sansende forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Opsøge og afprøve nye skriveredskaber og strategier – også selvom du foretrækker dem, du kender.
  • Udvide din idéfase og zoome ud, så du ser det store billede. Det kan give dig idéer, som du ellers ikke ville overveje.
  • Give plads til og gå med uventede plotændringer, selvom de ikke er en del af din oprindelige plan. Udforsk dem og se, om nye muligheder byder sig.
  • Lede efter “blød” og fantasifuld modvægt til alle dine hårde facts.
  • Begrænse mængden af fakta, som du forsøger at “snige” ind i dine historier, fordi du selv synes, det er så spændende eller fordi “alt dit hårde arbejde ikke skal være for ingenting.”

Som intuitiv forfatter foretrækker du at hente information ved at søge mønstre, sammenhænge og muligheder. Dit fokus er rettet mod fremtiden og det, der kan komme til at ske. Du ser helheder før detaljer og er gerne ti skridt foran andre.

Som intuitiv forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er fantasifuld og “hitte-på-som”.
  • Du har dit mål for øje og ved, hvor du gerne vil ende.
  • Du jonglerer med komplicerede plots og har en løsning på et ethvert problem, der måtte opstå en ad vejen.
  • Dit planlægningsarbejde er et kunstværk af forbindelser og sammenhænge: post its, sedler og mindmaps i skøn forening.

Som intuitiv forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Gå i detaljen og uddybe detaljerne i alle dine planer.
  • Øve dig i at blive korrekturlæsning og gennemskrivninger, selvom om det keder dig.
  • Rammesætte dig selv i, hv0rnår det hjælper dig at forfølge nye veje, og hvornår du har brug for at blive i det, du laver. Læs eventuelt artiklen om forfatterens idéblok, som er et simpelt redskab til dig, der gerne vil være bedre til at parkere idéer til senere brug.
  • Dykke ned i relevant research til at underbygge dine idéer, så dine påstande holder vand.
  • Gennemgå dit forrige skrivearbejde som det første for hver skrivesession.

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er den sansende forfatter, som laver en komplet plotplan, der rækker hele vejen i hans skriveprojekt uden at stoppe unødigt op for at fylde “kød på skellettet”. Et andet eksempel er den intuitive forfatter, som sætter et fantastisk mindmap på pause for at undersøge om det bærende element i historien kan lade sig gøre efter fysikkens love.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen sansende og intuitiv forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

 

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Klik her for at læse næste artikel i serien og find ud af om du har præferencen tænkende eller følende forfatter.

 

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typepsykologi.

Denne artikelserie udbygges løbende.

 

Forfatterens præferencer – introduktion

Artikel 2 i serien “Forfatter, kend dig selv” . 

(Forfatterens præferencer 1).

Hvor godt kender du dig selv som forfatter? Kender du alle dine finurligheder, dine styrker og dine udfordringer? Nej, vel?

Det er de færreste, der kender sig selv så godt, at de kan sige “ja” til ovenforstående, og eftersom du udvikler dig gennem et helt forfatteliv, er det nok også en umulig mission at lære sig selv helt at kende.

I denne artikelserie kommer du til at beskæftige dig med dine præferencer som forfatter.

Lyt først til denne lydfil – her får du lov til at afprøve begrebet præferencer på en legende let måde.


Præferencen er altså

  • det du fortrækker
  • her du er mest øvet
  • her du er dygtigst
  • her du trives bedst

Nogle gange hjælper præferencerne os – andre gange bliver de en begrænsning. Når du bliver stresset eller på anden måde udfordret, tyer du ofte til din præferencer mere ensporet, end hvis du har masser af overskud. Du vil altså være tilbøjelig til at tage skyklapper på og holde dig til det, du kender.

Som forfatter vil du også have præferencer. Der vil være ting, du gør, fordi du foretrækker dem, fordi du har god erfaring, og det er godt langt hen ad vejen. MEN, hvad hvis der ligger guld begravet? Hvad hvis du har mulighed for at få endnu flere tangenter at spille på?

Det er dét, som artikelserien om præferencer handler om – at du bliver bevidst om dine præferencer og undersøger dine muligheder for at udvide dit repertoire.

Du kommer til at beskæftige dig med præferencerne i 5 kategorier – At have præferencen:

  • Introvert eller ekstrovert forfatter
  • Tænkende eller følende forfatter
  • Intuitiv eller sansende forfatter
  • Opfattende eller vurderende forfatter
  • Plotter eller pantser

Hver kategori får sin egen artikel.

Klik her for at læse næste artikel i serien: Introvert eller ekstrovert forfatter.

Artiklerne om forfatterens præferencer hviler på Jungs typepsykologi.

Introvert eller ekstrovert forfatter?

Artikel 3 i serien “Forfatter, kend dig selv” .

(Forfatterens præferencer 2).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så klik her inden du læser videre.

Der er mange misforståelser omkring begreberne “introvert og ekstrovert”. En af misforståelserne går på, at introverte mennesker altid er småsure og svære at komme ind på, og ekstroverte mennesker altid er glade og med på en fest. Det holder ikke, hvis man tager udgangspunkt i Jungs typepsykologi.

At have præferencen introvert eller ekstrovert forfatter henviser til

  • hvor du henter din energi – hvor lader du op?
  • hvor du retter din energi – hvor er dit fokus?

Hvis du er ekstrovert forfatter vil du ofte være som en solfanger, der lades op af de mennesker du er i kontakt med i dit skriveliv. Dit fokus er udad. Du tænker oftest bedst, når du diskuterer med andre og omgiver dig gerne med andre. Kontakt med forfattere på nettet og IRL er guf for en ekstrovert forfatter. Du fortrækker, at der sker noget og sætter gerne gang i debatter. At sidde mange timer foran en skærm på din flade kan være en udfordring. Du må ud, gøre noget og lade op blandt andre. Den ekstroverte forfatter opererer ofte efter devisen: handle-tænke-handle.

Som ekstrovert forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at hente inspiration og lære fra andre forfattere
  • Du er en bonus som facilitator i en gruppe af forfattere
  • Det falder dig naturligt at være synlig for forlag, andre forfattere og læsere
  • Du springer ivrigt ud i samarbejde

Som ekstrovert forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Arbejde selvstændigt og søge rådgivning hos dig selv før andre
  • Blive i dét, du arbejder på i dit skriveliv LIGE NU og gøre det færdig, selvom du keder dig
  • Tænke før du taler og give plads til dem, der er mere afventende end dig
  • Prøve noget andet end “plejer” i dit skriveliv

Som introvert forfatter vil du ofte foretrække at lade op “i din hule”. Dit fokus er indad. Du tænker bedst, når du er for dig selv og har mulighed for at fordybe dig. Afbrydelser er ikke et hit. Ændringer forstyrrer din ro. Du holder af at beskæftige dig med idéer, tanker og refleksioner. Den introverte forfatter opererer ofte efter devisen: tænke-handle-tænke.

Som introvert forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at løse dine egne udfordringer
  • Du er fremragende til at fordybe dig i research og dine teksters dybe afkroge
  • Du præsenterer helst gennemarbejdet skriftligt materiale
  • Du kan udholde lange skriveperioder i dit eget selskab uden at miste energi

Som introvert forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • lade dig inspirere at andre forfattere på nettet eller i skrivegrupper og søge råd hos andre
  • gøre dig selv synlig og stille dig til rådighed overfor læsere, andre forfattere og forlag
  • Udfordre din komfortzone og skrive sammen med andre – enten fysisk ved siden af eller i et samarbejde
  • prøve noget andet end “plejer” i dit skriveliv

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at introverte forfattere lærer at være til rådighed for deres fans eller optræder på de sociale medier, selvom de hellere ville være fri. Et andet eksempel er den ekstroverte forfatter, der gennemfører en langvarig og indviklet historisk research, selvom hun meget hellere bare vil ud i verden med sin historie.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen introvert og ekstrovert forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

 

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Læs mere om forfatterens præferencer i næste artikel og find ud af, om du er sansende eller intuitiv forfatter.

 

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typepsykologi.

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Forfatterens idéblok

Artikel 3 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

At få brugbare idéer er en essentiel del af at skrive. Får du ingen idéer, kan du sidde fortabt foran den intimiderende hvide skærm, og får du for mange, kan du fare vild i dem og miste overblikket uden nogensinde at forlade startboksen. Hvis du er udfordret i at tøjle og få mest muligt ud af dine idéer, vil jeg anbefale dig at afprøve en idéblok.

Idéblokken er et sted, hvor du kan parkere alle de tanker som omhandler dit nuværende skriveprojekt og nye projekter. Idéblokken bruges til tanker, der forsøger at hale dig væk fra det, du laver lige nu. Idéblokken kan være alt lige fra en simpel A4blok eller bagsiden af den konvolut, der ligger nærmest til silkeindbundet pergamentpapir. Du bestemmer. Jeg bruger en ternet A5blok, som altid ligger på mit skrivebord.

Uanset om du holder af at have ét eller flere skriveprojekter kørende ad gangen, kan du med to hænder og et hoved kun skrive på et projekt i et givent øjeblik. Hvis du går med på hver eneste nye idé, er du i risiko for at køre i ring uden nogensinde at gøre noget færdigt.

 

”Reglerne” er som følger:

  • Brug idéblokken, når du skriver, researcher eller redigerer
  • Skriv dit spontane indfald ned så kort og præcist, du kan
  • Når noget er skrevet ned må det vente – uanset om det er en idé til en ny historie eller en idé, som skal bruges til den historie, du skriver på lige nu.
  • Selvom du hellere vil udforske din nye spændende idé, skal du lade den vente. Hvor længe afhænger af dig og din situation i øjeblikket.

En fætter til Idéblokken er lommebogen, som bæres med overalt. Her kan du nedfælde tanker og idéer, som kommer til dig, når du ikke skriver. Uanset hvad klokken er, og hvor du er henne, er det frygteligt at ”miste” en fantastisk replik eller en mageløs plotsløjfe, fordi du glemte den igen. Litterære juveler skal samles og beskyttes mod hukommelseshuller og andre vederstyggeligheder.

Læs gerne artiklen ”Mindfulness til forfattere”, hvis du har lyst til endnu et redskab, som kan bedre din koncentrationsevne og gøre dig til en mere nærværende forfatter.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for læse næste artikel i serien – om Nanowrimo som trivselsredskab.

Mindfulness til forfattere

Artikel 2 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Har du svært ved at forholde dig til ”langhårede meditationer”, rundkreds og bare tæer? Fortvivl ej – ForfatterTrivsels mindfulness til forfattere er en “kortklippet” udgave, som giver dig mulighed for at træne din

  • koncentrationsevne
  • evne til at fokusere
  • vedholdenhed
  • mentale udholdenhed

 

Et menneske tænker op mod 60.000 tanker i løbet af et døgn, og mange bruger enorme mængder energi på at undgå, skændes med, tyde og forholde sig til mange af disse tanker. Som forfatter kan det være svært at finde ro til at skrive – også selvom du har fundet tiden.

Det er almindeligt, at du som forfatter forstyrres af én tanke, mens du prøver at holde styr på en anden. Mens du læser dette, kan du blive afledt af tanker om aftensmaden, din arm, som klør, en opgave på jobbet eller at du burde skrive dine egne tekster i stedet for at læse mine. Lige nu gør distraktionen måske ikke så meget, men på tidspunkter hvor du har brug for at gøre noget vigtigt, som at skrive, kan du ende med at blive modløs, irriteret eller ked af det. Måske ender du med at slukke computeren. Det er, på godt jysk, træls når knolden kører i højeste tankegear, og tankerne omhandler alt andet end det, du satte dig foran skærmen for at skrive.

Mange forfattere, som holder af at bruge deres øjeblikkelige inspiration som primær drivkraft, kan opleve at skrivelysten forsvinder eller udebliver i perioder, hvor de har mange bekymringer. Sidstnævnte gælder forfattere generelt, men nogle mennesker er mere påvirkelige af deres bekymringer, og deres skriveliv bliver ligeledes sårbare.

Med mindfulness træner du dig selv til at

  • blive i dét, du skriver lige nu
  • undgå overspringshandlinger
  • skrive på trods af tanker, gør dig ked af det, får dig til at tvivle på dine evner som forfatter eller på anden måde hæmmer dig i dine skriverier

Når du arbejder med mindfulness er formålet at være til stede lige nu og lige her – ikke at gøre eller udrette noget, som kan måles.

Mindfulness kan med fordel laves inden du går i gang med eksempelvis at skrive, researche, redigere eller læse korrektur. Du kan også vælge at holde en ”mindfulness-pause”, hvis du har svært ved at samle dig om en opgave, du allerede er gået i gang med.

Gevinsten fra at træne mindfulness i dit forfatterliv kan brede sig til andre områder af dit liv Du kan blive bedre til at være nærværende i dét, du laver lige nu frem for hele tiden at være på vej mod det næste eller sidde fast i gammelt møg.

Giv dig tid. Mindfulness ”læres” ikke nødvendigvis på 3 gange. Med tiden kan det blive en integreret del af dit mindset. Du kan nyde gevinsten i form af produktive og nærværende skrivesessioner som er mindst mulig påvirkelig af dit stressniveau, dine hængepartier og omgivelsernes påvirkning.

Når du arbejder med mindfulness vil du, uden tvivl, opleve at dine tanker vil vandre, idéer vil komme og lyde vil kræve din opmærksomhed. Sådan er vores hjerner, og det kan du ikke lave om på. Det er vigtigt, at du ikke irriteres over denne naturlige tendens, men bare konstaterer det, og vender tilbage til øvelsen med venlighed.

Du kan med fordel bruge teknikken i dit skriveliv. Her skal du også vende tilbage til din tekst med venlighed, når du opdager, at du er løbet ud af en tangent. Uanset om tanken gør dig trist, vred eller bange, så behøver du ikke gå med den. Du skal ikke diskutere, reflektere eller på anden måde give den distraherende tanke, følelse eller lyd opmærksomhed. Vend bare tilbage til din tekst med venlighed.

ForfatterTrivsels mindfulness-øvelse 1: Tastaturet

ForfatterTrivsels mindfulness-øvelse 2: Diktaten

 

Læs næste artikel i serien om Forfatterens trivselsredskaber her: Forfatterens idéblok 

Denne artikelserie udbygges løbende.


Her kan du finde lydfiler med traditionel mindfulness.

Eksempler på korte, gratis mindfulness-øvelser:

http://www.pkf.name/lena-hoejgaard-isager/downloads/

Vælg ”Beroligende åndedræt” (lydfil) i højre side (8:27)

 

Fem minutters guided mindfulness meditation (5:30)

https://www.youtube.com/watch?v=H0gwBj7wKys

 

5 min. mindfulness. Vejrtrækningsøvelse med Stig Seberg (5:11)

https://www.youtube.com/watch?v=qbN93QMJhiE

 

Mindfulness med afspænding:

PTU – afspænding og mindfulness (8:04)

https://www.youtube.com/watch?v=RmKZa30VnSg&index=5&list=PLWvLQ6POa5PO78AXxnopNdGl0BnT0Ei8e

 

Forfatterens svære valg

Artikel 1 i serien Forfatterens trivselsredskaber.

Skal jeg skrive i nutid?

Skal jeg slå denne karakter ihjel i første kapitel?

Skal jeg vælge en jeg-fortæller?

Skal jeg lade historien ende lykkeligt?

Som forfatter skal du træffe valg. Mange valg. Du skal træffe valg i én uendelighed – både når du idé-udvikler, skriver og redigerer.  De lette valg går ofte ubemærket hen, men ofte har et valg negative konsekvenser uanset, hvad forfatteren vælger. Mange går i stå eller dribler udenom i håbet om, at en optimal løsning melder sig senere. Denne strategi fejler ofte, og vi ender med at tage “halve valg” presset af tiden, deadlines eller andre aftaler.

Flere muligheder, uden en tydelig favorit med få eller ingen “bagdele”, kan skabe forvirring i en forfatter-knold. Forvirringen kan lede til overspringshandlinger, undvigemanøvrer og andet, som forsinker din skriveproces unødigt.

Dette redskab handler om at skabe overblik. Ved at skrive dine overvejelser ned får du et bedre overblik over fordele og ulemper end ved at gå med det hele i tankeform. Overblikket kan hjælpe et valg på vej – også et svært valg.

Modellen virker umiddelbart simpel – ikke desto mindre kan den være effektiv for den “grublende forfatter” og virke forebyggende på valg taget af desperation.

Følg vejledningen og træf dine svære forfattervalg.

Du kan hente skabelonen her.

 

Læs næste artikel i serien Forfatterens trivselsredskaber her: Mindfulness til forfattere

Denne artikelserie udbygges løbende.