Mine bedste råd til at skabe langvarige forandringer

Artikel 9 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 5)

Hvis du har snydt og er hoppet direkte til denne artikel UDEN at have læst de foregående 4 artikler om forandringer, så klik venligst her og få det hele med.

 

Her kommer mine bedste råd til at skabe forandringer der holder:

  • Være tydelig på, hvad du ønsker at forandre.
  • Undlad at blande dine forandringsønsker sammen. Lav hellere 2 forandringsprojekter, hvis du har mere end ét forandringsønske. Vær dog opmærksom på at begrænse dig i antallet af projekter, så du ikke mister overblikket og/eller pusten, før du er kommet i gang.
  • Overvej, hvad du må investere for at opnå din forandring – eksempelvis tid, penge eller disciplin.
  • Overvej, hvad du må ofre eller nedprioritere for at opnå din forandring – eksempelvis kvalitetstid eller frihed til at gøre, hvad der passer dig, når det passer dig.
  • Overvej, om dit forandringsønske har indflydelse på andre – eksempelvis samlever, børn, venner eller arbejde.
  • Overvej, om du har brug for at forventningsafstemme med andre – eksempelvis partner eller venner.
  • Overvej, om du har brug for hjælp fra andre – eksempelvis andre forfattere eller din partner.
  • Overvej hvad du gøre/huske dig selv på for at leve med, at der sikkert kommer et slip fra tid til anden? Eksempelvis huskesætninger under skriveunderlaget eller noget, der tidligere har hjulpet dig med at være nænsom mod dig selv.
  • Overvej, hvordan du kommer tilbage til din indsats, hvis hverdagen slår dig ud af kurs – eksempelvis indsatser, som du har erfaringer med virker, når du skal levere en stor indsats eller at plotte tid til projektet ind i din kalender.
  • Overvej om der er gode mellemveje, som kan gavne din forandringsproces. Eksempelvis: det er okay at bytte min skrivedag tirsdag med en anden ugedag.
  • Overvej, om der er restriktioner, som er nødvendige. Eksempelvis at lægge mobiltelefonen ud og lukke SOME.

Skriv hele molevitten ned. Når du er presset/stresset vil du have større risiko for at vende tilbage til dét, du kender bedst, og det er heller ikke i disse perioder, at din hjerne svømmer over af gode idéer og overblik.

Til sidst vil jeg ønske dig al held og lykke med at skabe varige forandringer i dit forfatterliv. Det er bare med at gå om bord i processen, for du kan være helt sikker på én ting: Hvis du ikke gør noget anderledes får du mere af det samme.

Smid gerne en kommentar nedenunder, hvis du har erfaringer at dele ud af. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at komme tilbage til siden ‘Overblik’ og find dit næste emne eller redskab.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Kage-eksemplet i forandringen

Artikel 8 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 4)

Det sidste felt i forandringscirklen er tilbagefaldet. I misbrugshenseender taler man både om slip og tilbagefald. Et ‘slip’ er, som ordet antyder, et kort ”glid” – en afgrænset ikke-gavnlig adfærd, som afbrydes, og efterfølgende vender man tilbage til planen. Et tilbagefald er, som forandringscirklen viser, både tilbagevenden til den gamle adfærd, men hvad mere ødelæggende er, at det også kan være tilbagevending til de gamle tanker.

Det er altså muligt at rette op, selvom man vakler. Men vi mennesker er til (alle) tider komplicerede væsner – vi har det med at give fortabt for hurtigt. I dag kræver det kage at forklare.

I skal nu have et eksempel, som blev vist på fjernsyn for nogle år tilbage. Et slankeeksperiment, hvor en slankegruppe blev delt i to.

Gruppe 1 fik serveret et stykke helt fantastisk kage. De fik den sande kaloriemængde oplyst og beskeden: “Når du har spist dette stykke kage, så er din kur ødelagt resten af ugen.”

Gruppe 2 fik ligeledes serveret et stykke forrygende lækker kage. De fik oplyst et lavt (og ukorrekt) kalorieindhold og fik beskeden: “Du kan sagtens spise dette stykke kage. Det ændrer ikke på din kur.”

Begge grupper skulle spise kagen. Efterfølgende fik de frie hænder til at administrere et kagebord af himmelske proportioner. Gruppe 1 åd løs og argumenterede med, at ”det jo var lige meget, for kuren var allerede ødelagt, og så kunne de lige så godt give los”. Studier viser, at mennesker med den indstilling er i forøget risiko for at komme endnu længere væk fra deres forandring i tiden derefter.

Gruppe 2 var tilbageholdende, fordi de trods alt troede på, at det stadig nyttede. De havde jo ikke syndet så meget, at det ødelagde noget.

Hvad har det så med forfatterlivet at gøre, overvejer du måske? Jeg tror at de fleste har gættet, at det er bedøvende lige meget, om det handler om kager, alkohol, motion eller forfatterliv. Principperne er de samme: Hvis du ikke tillader dig selv plads til at glide af og til, så styrer du lige mod tilbagefaldsfasen og er i risiko for at vende tilbage til udgangspunktet, fordi det ”alligevel er ødelagt og kan være lige meget.” De misforståede krav om perfektion er et helt tema for sig (måske en idé til næste serie i ForfatterTrivsel :)), men her kommer de til udtryk i den uheldige indstilling, som kan betyde forskellen på et slip og et tilbagefald.

Det nytter. Det nytter helt vidt, selvom du har haft 5 slips i form af dagligdagsindgreb i din plan om at indføre en fast skrivedag. Du kan altid starte den nye dag eller uge på en frisk. Det nytter at bevare håbet og acceptere, at slip kan være en fast del af at skabe varige forandringer i et forfatterliv.

Selv hvis det ender med et tilbagefald, er ikke jordens undergang. Her skal jeg bede dig rulle din forestillingsevne ud og se forandringscirkelen som en spiral. Det kan godt være, at du skal et par gange rundt i karrusellen, men du bygger ovenpå dine erfaringer hver gang. Det ville være dejligt, hvis du efter et tilbagefald brugte mindst mulig tid i førovervejelsen og måske hoppede direkte ned i en ny overvejelse, fordi du i princippet stadig gerne vil forandre.

Alle mennesker har prøvet at gå i gang med noget nyt og vende tilbage til det gamle. Nogle gange skal vi samle kræfter til en ny tur – andre gange kører vi på med det samme. Jeg tror på, at man har en fordel i at være oplyst og huske på, at det som regel kun er os selv, der punker os i knolden ved tilbagefald, og den slags nedsættende selvpineri er der i virkeligheden slet ingen grund til.

Jeg har skrevet det før og gør det igen: Vær venlig overfor dig selv. Det kan man sagtens være selvom man er velholdende og disciplineret.

  • Hvilke erfaringer har du med slip og tilbagefald?
  • Er det svært eller let for dig at fastholde håbet og troen på, at det nytter, selvom du glider?
  • Er du venlig ved dig selv?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I den sidste artikel giver jeg dig nogle konkrete råd til din forberedelse, så du kan give dig selv det bedste udgangspunkt for at skabe en forandring, der holder. Klik her for at komme videre.

 

 

Forandringer, der holder i længden

Artikel 7 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 3)

I denne artikel tager din vejledning udgangspunkt i ’forandringscirklen’, så du har et visuelt redskab at forholde dig til. Jeg går ikke så meget op i, hvor motiveret du er på en skala fra 1-10 for at ændre på noget. Jeg tror i stedet på, at du får de bedste forudsætninger, hvis du forholder dig til, hvor du er i processen. Det giver det bedste udgangspunkt for forandringer, der holder i længden.

Først og fremmest: man skal ikke forandre noget, bare fordi man kan. Der vil være mange områder i dit skriveliv, som du er tilfreds med – der hvor du ikke ønsker at ændre noget. I forandringscirklen er det svarende til førovervejelse. Eksempelvis: jeg ønsker ikke at ændre på min evne til at læse korrektur.

På den anden side kan der være områder i dit skriveliv, som du går og grubler over. Måske overvejer du fordelene ved at melde dig til et kursus, eller måske overvejer du at lægge en fast skrivedag på ugen på samme måde, som andre går til tennis. Her er du i overvejelsesfasen. Der kan man blive et kort sekund eller læææææænge. Du kender dig selv bedst og ved, om du har tendens til at overveje tingene ihjel uden at foretage dig noget, eller om du popper som popcorn, hver gang du får en idé.

Hvis du træffer en beslutning om at ændre på f.eks. din målsætning for, hvornår du skal være færdig med første gennemskrivning, så burde du gå i gang med at forberede din indsats. Desværre har vi en uheldig tendens til at springe med på ivrigheds-ekspressen og gå i gang med det samme uden at overveje, hvad vi gør, når vi møder forhindringer som arbejde, havearbejde, svigermor (undskyld :)) sygdom eller udtrætning. Den forrige artikel behandlede ’woohoo-fælden’, og har du ikke læst den, så klik venligst her og læs, før du går videre.

I forberedelsesfasen lægger du dine strategier. Store og små langsigtede forandringer kan have store og små konsekvenser for dig selv og dine omgivelser. Du kan måske have brug for at stille nogle rammer op for dig selv. Eksempelvis: Hvis jeg har ferie/er syg/er sur/træt osv. behøver jeg ikke skrive/skal jeg stadig skrive lige så meget. Nogle mennesker elsker stramme rammer – andre gør ikke. Fælles for alle er dog, at det er din forberedelse, der skal holde røven oppe på dine forandring, når hverdagen rammer dig. Hvis du ikke forbereder dig og forholder dig bare en smule til, hvordan du vil holde fast i din forandring, når det endnu ikke er blevet en vane, så smutter den let fra dig, hver gang dit liv ikke følger planen – og hvor tit gør det egentlig det? Størstedelen af de gode intentioner, der smuldrer og bliver til nul og nix bunder i, at forfatterne ikke forbereder sig men kaster sig ud i langsigtede projektet på ren begejstring og wohoo-energi. Hvis du kun skal holde dampen oppe i en kort periode, så er du måske heldig, at det går fint. Hvis du skal lave en forandring, der holder fremover, så vil jeg påstå, at du har stor risiko for at fejle, hvis du ikke forbereder dig.

I handlefasen sætter du i gang. Hvis du har lavet en god forberedelse, starter du på et niveau, du har mulighed for at holde ved lige. Du er også bevidst om, at planer ofte må tilpasses for at få hverdagen til at fungere, og du ved, hvordan du vil tilpasse. Derfor kommer det ikke som et chok for dig, hvis du ikke skriver hele din ferie som planlagt, eller hvis din datter bliver syg. Du slipper for skuffelsen ved ikke at levere en perfekt indsats, fordi du allerede på forhånd har sluttet fred med, at livet er uforudsigeligt. Du holder dig også for øje, at du har forpligtelser overfor dine omgivelser – og det sætter de nok pris på 🙂

Teori og praksis passer ikke altid sammen, og dine forudsigelser, om hvordan dit ”fine nye skriveliv” kommer til at se ud, holder sjældent stik hele vejen. I vedligeholdsfasen bruger du din forberedelse til at holde fast i forandringen, selvom du rammes af hverdagen og må tilpasse dig.

Den blå pil symboliserer det øjeblik, hvor forandringen er gennemført. Du er færdig … med denne forandring. Flere kloge mennesker har udtalt sig om, hvor længe det tager at gøre en forandring til en ny vane. Et gennemsnit er ca. 3 måneder. Hvis du har arbejdet med og gennemført en forandring om en ugentlig skrivedag, så vil du nu vende tilbage til de nye vaner, hvis du er kommet på afveje af livs-årsager.

Et menneske har ofte gang i mange forandringscirkler ad gangen. Husk at skille dine cirkler ad, hvis du sætter gang i flere forandringer på én gang. Begræns dig gerne i det hele taget, så du ikke drukner i dine gode intentioner 🙂

  • Har du prøvet at gennemføre en forandring i dit forfatterliv, som er blevet dit nye “plejer”?
  • Forudser du, at det bliver let eller svært for dig at lave langsigtede forandringer, der holder?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I næste artikel skal du læse om kager. Ja, kager. Store, lækre tænder-i-vand-løbende kager.

Og hvad det har med forandringer at gøre, finder du ud af ved at klikke her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Wohoo-fælden

Artikel 6 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 2)

De fleste forfattere ønsker at skrive mest muligt. For nogle er det en bog om året, for andre mindre eller mere. Uanset, hvad dine ambitioner er, kommer du til at tage udgangspunkt i dit skriveliv, som det er lige nu, hvis du vil forandre noget.

Vi inspireres af vores omgivelser. Hvis du ønsker at blive en mere produktiv skribent, vil du måske søge viden fra dem, der skriver på den måde, du ønsker. Der er enorme mængder information, gode råd og andres erfaringer at hente på nettet. Særligt via SOME har du adgang til guldgruber, overflødighedshorn og andre klichéer af lækre tilbud med instruktion og ”Sådan lykkedes det for mig.”

De fleste mennesker har ikke svært ved at ønske sig noget, og ofte har de også en fornemmelse for, hvordan de ”lige får det gjort.” Mange springer ud i et forandringsprojekt med gode intentioner, stor ivrighed men ender med at sidde fast i wohoo-fælden, før de opgiver og går tilbage til det, der var før ønsket om forandring poppede op.

Om det er slankekure, oprydningsprojekter, renovering af hjemmet, nye træningsrutiner eller at prioritere din skrivning med 3 skrivedage om ugen kan du falde i wohoo-fælden.

Wohoo-fælden er et udtryk for den periode, hvor du er begejstret for det fantastiske tiltag, du har sat gang i. Her fortæller du stolt, at du er så motiveret, og ofte kvitterer dine omgivelser med at rose og heppe dig på vej den første tid. Og det går godt. Skide godt. Du knokler på. Den første uge … og så begynder dit projekt at ændre karakter fra noget, der kørte på ren Wohoo-energi til at blive noget, du skal anstrenge dig for at opretholde. Der sker med stor sandsynlighed et eller andet omkring dig, som forstyrrer projektet, men som hovedregel er det ganske enkelt svært at holde gang i en proces, hvis du kun benytter dig af wohoo-drivkraft.

Et eksempel uden skriverelevans:

”Jeg ønsker at tabe mig ved at ændre min kost og dyrke mere motion.”

Derfor melder du dig selvfølgelig straks ind i et træningscenter første januar, og rydder ALT usundt + stivelse ud af hjemmet. Du med meddeler mand og børn, “at det nu er sådan det er.” Du deler måske på facebook, at du er bikiniklar til sommer, og du husker naturligvis at poste billeder af din mad og dig selv i træningstøj. Du knokler på, træner 3 dage om ugen, æder gulerødder og selleri i spandevis og læser om slankekure og andres præstationer. I weekenden skal du så til fest, eller måske har din datter fødselsdag. Du kan da bare smage en smule, og hvis du bare holder dig fra sodavand og øl, kan du sagtens drikke gin og danskvand (adr!). Ugen efter er du på internatkursus, så du får ikke lige trænet. Du er påpasselig med maden, men må jo spise det der er. Efter den først måned går det op for dig, at der har sneget sig sukkerholdige elementer ind i kageskabet igen. Du irriteres over, at din familie stadig spiser usundt, og din mand ikke gider med dig i træningscenter. I løbet af februar vender du langsomt men sikkert tilbage til mit ”gamle liv,” men du vil selvfølgelig stadig gerne tabe dig.

Et eksempel med forfatterrelevans:

”Jeg ønsker at skrive min bog færdig.”

Du starter computeren efter arbejde hver eneste dag, og skriver til du er træt, for nu skal det altså være. Du melder dig ind i 2 tempogrupper, hvor I hepper på hinanden, og du er overbevist om, at denne gang lykkes det. Du melder dine mål ud i forfattergrupper på SOME eller til din betalæser: “Du kan godt forberede dig på at modtage en stor mængde til testlæsning. Jeg siger det bare.” Du køber en Forfatter-almanak. Nu kan det ikke gå galt. Om onsdagen er din datter syg. Du skriver så godt du kan mellem opkastningerne og tager din notesbog med til familiefesten lørdag. Din kone ser så mærkeligt på dig. Hun er fjern, og når du spørger hende om, hvad der er galt, siger hun at du er fraværende og nedprioriterer hende og børnene. For god ordens skyld skærer du ned på mængden af skrivetid men irriteres over, at du ikke har mere tid i hverdagen. Du plages af lidt dårlig samvittighed, fordi du ikke følger din tempogruppe, men samtidig orker du ikke at efterleve den statspurt, du lagde ud med. Efter nogle uger med fuld skrald på jobbet, rengøring, havearbejde og forældreansvar er det igen lidt tilfældigt, hvornår du skriver. Det er endnu en gang  blevet til ”lige, når jeg kan finde tid, men jeg vil rigtig gerne skrive mere.”

Fælles for begge eksempler er, at ønsket og den første energibølge ikke kan bære et projekt i længden. Selvom du har de bedste intentioner, drømme og en stor mængde frihed i sit liv, kræver forandringer indsatser på flere planer for at holde. Denne artikelserie er skrevet i første del af 2018. Januar er højsæson for forandringer, og ofte holder disse kun et par måneder.

Hvis du sidder lige nu og tænker: ”Fordømte spegesild og vandbakkelser! Jeg er dumpet i wohoo-fælden med mit skriveforsæt,” så følg med i de næste artikler. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan undgå fælden og lave forandringer, der holder.

  • Har du prøvet at dumpe i wohoo-fælden i dit skriveliv?
  • Del meget gerne dine tanker og oplevelser i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at læse næste artikel i serien.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Når forfattere vil forandre – Intro

Artikel 5 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 1)

Hvert år omkring nytår gør mange danskere status. Vi overvejer, hvad der gik godt og skidt i løbet af året, og vi lægger planer for næste år. Dette gælder naturligvis også mange forfattere. I slutningen af 2017 kom et arbejdsredskab, ‘Forfatter almanak 2018’, i handlen og inspirerede os til at gøre 2018 til et fremragende skriveår. Jeg er selv med på bølgen, naturligvis. Vi må endelig ikke gå ned på lækkert udstyr. Almanakken er i min verden et skide godt trivselsredskab for forfattere og forfatterspirer – både dem som er udfordrede i at arbejde struktureret og dem, som finder strukturen naturlig.  Jeg vælger dog alligevel at udvide paletten med en artikelserie, så vi også kommer en tur omkring forfatterens personlige maskinrum, når det handler om at lave forandringer.

‘Forandring’ er blevet et modeord. Vi skal være omstillingsparate og hylde forandringer, fordi det bringer os fremad. Nogle gange føles det, som om vi får stoppet forandringer ned i halsen og tvinges til at tygge på vejen – også dem, der er forklædt som mørbrad men viser sig at være seje og fyldt med brusk. Jeg tror på, at det kan være sundt med forandringer, men også at vi bedst forholder os til dem, når de kommer i et tempo, indhold og en størrelse, vi kan overskue. Lige så vigtigt er det, at vi har de bedste vilkår for at holde forandringerne ved lige, så det ikke bliver endnu en slankekur eller løbeplan, der led “det-var-sgu-alligevel-for-anstrengende-døden” i løbet af februar. De forandringer, du selv vælger til, kan også være snedige størrelser, som bare venter på, at du slipper grebet en anelse, før de stikker af fra dig.

Hvis du har besluttet dig for at lave en forandring i dit forfatterliv, kan du med fordel læse med i ForfatterTrivsels artikler de næste måneder. Her tager jeg fat på emnet ‘forandringer’ – hvad kan du gøre for at holde dig selv i dine forandringer, og hvordan udgår du de klassiske faldgrupper? Jeg tager naturligvis udgangspunkt i forfattergerningen, men har også en lille fortælling om kager. Det må være passende i januar med alle slankekurene.

Hvis du har skrevet dig op til mit nyhedsbrev, modtager du som altid den VIP-service at få en hilsen i din indbakke, når en artikel er blevet tilgængelig.

Jeg håber, du har lyst til at skabe og holde fast i det forfatterliv, du drømmer om – også når hverdagen rammer, når stædighed ikke er nok, og når du hellere vil lave alt muligt andet end at skrive.

Overvej gerne allerede nu:

  • Hvilke tiltag har du allerede prøvet for at nærme dig et bedre forfatterliv?
  • Hvad gik godt, og hvad blev til ingenting?
  • Hvorfor tror du, at tingene gik godt eller skidt?

Del gerne dine overvejelser og erfaringer i kommentarfeltet – vi kan lære så eget af hinanden.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at læse om wohoo-fælden. Alle tiders forandringfordærver.

 

To Nanowrimo or not to Nanowrimo

Artikel 4 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Du har helt sikkert hørt om det, hvis du er forfatterspire eller forfatter og frekventerer forfattergrupperne på Facebook. Alligevel er der mange, som er i tvivl. Hvad er det der “nanimono” egentlig for noget, og er det noget for mig?

Nanowrimo står for NAtional NOvel WRIting MOnth og er et vedensomspændende fællesskab hvor forfattere tæsker tastaturet i stykker hvert år i november for at levere 50.000 ord på et manuskript.

Som trivselsredskab kan Nonowrimo være lige det, du har brug for eller helvedes forgård. Forfattere får øget trivsel ved at nedskrive deres historier, men midlet helliger ikke altid målet.

Uanset om du ser dig selv som en skribent, der kan skrive på kommando eller ej, så kan du blive en erfaring rigere ved at deltage – og måske lære noget om din ydeevne og udholdenhed i samme ombæring. Reglerne er så elastiske, at du kan deltage på hvilket niveau, du ønsker. Om du vil skrive på nyt eller gammelt materiale, skrive på flere manuskripter eller sætte et personligt mål lavere end 50k, så er det okay. Folkene bag konceptet må siges at være meget large.

Jeg er selv førstegangsdeltager i år (2017) og har det klare indtryk, at arrangørerne hellere ser en masse deltagere skrive på det niveau og med den tid, de har til rådighed frem for at insistere på, at man skal nå 50.000 ord for at kunne være sig selv bekendt. Arrangørerne inviterer deltagerne til at gøre brug af de tilknyttede sociale grupper, lære nye ligesindede at kende og lære af hinanden. Jeg har set forbløffende lidt information om, at det rent faktisk er en konkurrence, hvor nogen vinder til sidst. For mig har Nanowrimo først og fremmest karakter af et skrivefællesskab, hvor man hepper på og inspireres af hinanden. Dog er det vigtigt at minde om, at man kun kan vinde, hvis man leverer et vist produkt. Se gerne Nanowrimos hjemmeside for info.

 

Jeg tror på, at du kan få succes ved at skrive amok en hel måned, uanset om du sædvanligvis er den største plotter eller så frisindet, at du springer mellem 10 manuskripter. Jeg tror også på, at det modsatte kan være tilfældet. Du kan finde uanede ressourcer eller blive skræmt ud af kontoret af præstationsangsten. Det er svært at sige, hvordan du vil reagere, før du prøver det. Dog kan du selv søge indflydelse på dit forløb.

Jeg tror på, at du får den bedste trivsel ud af at overveje, hvordan du vil deltage. Hvis du står til slut og ikke har fået en fis ud af det, kan det være skønne spildte kræfter, som kunne være anvendt bedre. Du kunne måske også have fået et bedre resultat, hvis du havde forberedt dig og prioriteret skrivningen over det nyeste afsnit af Game of Thrones. Vent lidt … det er over 1½ ud i fremtiden. Oh ve, oh klage at skulle vente så længe *suk*.

Du kan med fordel reflektere over følgende:

  • Hvad er en realistisk målsætning for dig sat i relation til den mængde tid, du er villig til at afsætte til projektet?
  • Vil du kun skrive ud fra lyst eller reserverer du tid?
  • Vil du sige ‘nej’ til andre tilbud for at skrive under Nanowrimo?
  • Hvilket forarbejde kan du gøre ift. at researche og plotte, som gør dig fri til at skrive amok en hel måned?
  • Hvordan kan du afstemme med dit privatliv, så du har de bedste rammer for at skrive mest muligt?

Smid gerne en kommentar nedenunder. Vi kan lære så meget af hinanden.

  • Deltager du i Nanowrimo eller springer du over?
  • Oplever du at Nanowrimo er et trivselsredskab eller måske en stressfaktor for dig?

Klik her for at komme til Nanowrimos hjemmeside for mere info.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at læse næste artikel i serien og bliv klogere på, hvordan du skaber og vedligeholder de forandringer, som skal give dig et bedre skriveliv.

 

Forfatterens idéblok

Artikel 3 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

At få brugbare idéer er en essentiel del af at skrive. Får du ingen idéer, kan du sidde fortabt foran den intimiderende hvide skærm, og får du for mange, kan du fare vild i dem og miste overblikket uden nogensinde at forlade startboksen. Hvis du er udfordret i at tøjle og få mest muligt ud af dine idéer, vil jeg anbefale dig at afprøve en idéblok.

Idéblokken er et sted, hvor du kan parkere alle de tanker som omhandler dit nuværende skriveprojekt og nye projekter. Idéblokken bruges til tanker, der forsøger at hale dig væk fra det, du laver lige nu. Idéblokken kan være alt lige fra en simpel A4blok eller bagsiden af den konvolut, der ligger nærmest til silkeindbundet pergamentpapir. Du bestemmer. Jeg bruger en ternet A5blok, som altid ligger på mit skrivebord.

Uanset om du holder af at have ét eller flere skriveprojekter kørende ad gangen, kan du med to hænder og et hoved kun skrive på et projekt i et givent øjeblik. Hvis du går med på hver eneste nye idé, er du i risiko for at køre i ring uden nogensinde at gøre noget færdigt.

 

”Reglerne” er som følger:

  • Brug idéblokken, når du skriver, researcher eller redigerer
  • Skriv dit spontane indfald ned så kort og præcist, du kan
  • Når noget er skrevet ned må det vente – uanset om det er en idé til en ny historie eller en idé, som skal bruges til den historie, du skriver på lige nu.
  • Selvom du hellere vil udforske din nye spændende idé, skal du lade den vente. Hvor længe afhænger af dig og din situation i øjeblikket.

En fætter til Idéblokken er lommebogen, som bæres med overalt. Her kan du nedfælde tanker og idéer, som kommer til dig, når du ikke skriver. Uanset hvad klokken er, og hvor du er henne, er det frygteligt at ”miste” en fantastisk replik eller en mageløs plotsløjfe, fordi du glemte den igen. Litterære juveler skal samles og beskyttes mod hukommelseshuller og andre vederstyggeligheder.

Læs gerne artiklen ”Mindfulness til forfattere”, hvis du har lyst til endnu et redskab, som kan bedre din koncentrationsevne og gøre dig til en mere nærværende forfatter.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for læse næste artikel i serien – om Nanowrimo som trivselsredskab.

Mindfulness til forfattere

Artikel 2 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Har du svært ved at forholde dig til ”langhårede meditationer”, rundkreds og bare tæer? Fortvivl ej – ForfatterTrivsels mindfulness til forfattere er en “kortklippet” udgave, som giver dig mulighed for at træne din

  • koncentrationsevne
  • evne til at fokusere
  • vedholdenhed
  • mentale udholdenhed

 

Et menneske tænker op mod 60.000 tanker i løbet af et døgn, og mange bruger enorme mængder energi på at undgå, skændes med, tyde og forholde sig til mange af disse tanker. Som forfatter kan det være svært at finde ro til at skrive – også selvom du har fundet tiden.

Det er almindeligt, at du som forfatter forstyrres af én tanke, mens du prøver at holde styr på en anden. Mens du læser dette, kan du blive afledt af tanker om aftensmaden, din arm, som klør, en opgave på jobbet eller at du burde skrive dine egne tekster i stedet for at læse mine. Lige nu gør distraktionen måske ikke så meget, men på tidspunkter hvor du har brug for at gøre noget vigtigt, som at skrive, kan du ende med at blive modløs, irriteret eller ked af det. Måske ender du med at slukke computeren. Det er, på godt jysk, træls når knolden kører i højeste tankegear, og tankerne omhandler alt andet end det, du satte dig foran skærmen for at skrive.

Mange forfattere, som holder af at bruge deres øjeblikkelige inspiration som primær drivkraft, kan opleve at skrivelysten forsvinder eller udebliver i perioder, hvor de har mange bekymringer. Sidstnævnte gælder forfattere generelt, men nogle mennesker er mere påvirkelige af deres bekymringer, og deres skriveliv bliver ligeledes sårbare.

Med mindfulness træner du dig selv til at

  • blive i dét, du skriver lige nu
  • undgå overspringshandlinger
  • skrive på trods af tanker, gør dig ked af det, får dig til at tvivle på dine evner som forfatter eller på anden måde hæmmer dig i dine skriverier

Når du arbejder med mindfulness er formålet at være til stede lige nu og lige her – ikke at gøre eller udrette noget, som kan måles.

Mindfulness kan med fordel laves inden du går i gang med eksempelvis at skrive, researche, redigere eller læse korrektur. Du kan også vælge at holde en ”mindfulness-pause”, hvis du har svært ved at samle dig om en opgave, du allerede er gået i gang med.

Gevinsten fra at træne mindfulness i dit forfatterliv kan brede sig til andre områder af dit liv Du kan blive bedre til at være nærværende i dét, du laver lige nu frem for hele tiden at være på vej mod det næste eller sidde fast i gammelt møg.

Giv dig tid. Mindfulness ”læres” ikke nødvendigvis på 3 gange. Med tiden kan det blive en integreret del af dit mindset. Du kan nyde gevinsten i form af produktive og nærværende skrivesessioner som er mindst mulig påvirkelig af dit stressniveau, dine hængepartier og omgivelsernes påvirkning.

Når du arbejder med mindfulness vil du, uden tvivl, opleve at dine tanker vil vandre, idéer vil komme og lyde vil kræve din opmærksomhed. Sådan er vores hjerner, og det kan du ikke lave om på. Det er vigtigt, at du ikke irriteres over denne naturlige tendens, men bare konstaterer det, og vender tilbage til øvelsen med venlighed.

Du kan med fordel bruge teknikken i dit skriveliv. Her skal du også vende tilbage til din tekst med venlighed, når du opdager, at du er løbet ud af en tangent. Uanset om tanken gør dig trist, vred eller bange, så behøver du ikke gå med den. Du skal ikke diskutere, reflektere eller på anden måde give den distraherende tanke, følelse eller lyd opmærksomhed. Vend bare tilbage til din tekst med venlighed.

ForfatterTrivsels mindfulness-øvelse 1: Tastaturet

ForfatterTrivsels mindfulness-øvelse 2: Diktaten

 

Læs næste artikel i serien om Forfatterens trivselsredskaber her: Forfatterens idéblok 

Denne artikelserie udbygges løbende.


Her kan du finde lydfiler med traditionel mindfulness.

Eksempler på korte, gratis mindfulness-øvelser:

http://www.pkf.name/lena-hoejgaard-isager/downloads/

Vælg ”Beroligende åndedræt” (lydfil) i højre side (8:27)

 

Fem minutters guided mindfulness meditation (5:30)

https://www.youtube.com/watch?v=H0gwBj7wKys

 

5 min. mindfulness. Vejrtrækningsøvelse med Stig Seberg (5:11)

https://www.youtube.com/watch?v=qbN93QMJhiE

 

Mindfulness med afspænding:

PTU – afspænding og mindfulness (8:04)

https://www.youtube.com/watch?v=RmKZa30VnSg&index=5&list=PLWvLQ6POa5PO78AXxnopNdGl0BnT0Ei8e

 

Forfatterens svære valg

Artikel 1 i serien Forfatterens trivselsredskaber.

Skal jeg skrive i nutid?

Skal jeg slå denne karakter ihjel i første kapitel?

Skal jeg vælge en jeg-fortæller?

Skal jeg lade historien ende lykkeligt?

Som forfatter skal du træffe valg. Mange valg. Du skal træffe valg i én uendelighed – både når du idé-udvikler, skriver og redigerer.  De lette valg går ofte ubemærket hen, men ofte har et valg negative konsekvenser uanset, hvad forfatteren vælger. Mange går i stå eller dribler udenom i håbet om, at en optimal løsning melder sig senere. Denne strategi fejler ofte, og vi ender med at tage “halve valg” presset af tiden, deadlines eller andre aftaler.

Flere muligheder, uden en tydelig favorit med få eller ingen “bagdele”, kan skabe forvirring i en forfatter-knold. Forvirringen kan lede til overspringshandlinger, undvigemanøvrer og andet, som forsinker din skriveproces unødigt.

Dette redskab handler om at skabe overblik. Ved at skrive dine overvejelser ned får du et bedre overblik over fordele og ulemper end ved at gå med det hele i tankeform. Overblikket kan hjælpe et valg på vej – også et svært valg.

Modellen virker umiddelbart simpel – ikke desto mindre kan den være effektiv for den “grublende forfatter” og virke forebyggende på valg taget af desperation.

Følg vejledningen og træf dine svære forfattervalg.

Du kan hente skabelonen her.

 

Læs næste artikel i serien Forfatterens trivselsredskaber her: Mindfulness til forfattere

Denne artikelserie udbygges løbende.