Da jeg sprang ud af forfatterskabet

Releaseparty

23. november 2019 er en dag, jeg aldrig glemmer. Flyfabrikken slog dørene op til mit releaseparty, og hold nu maul hvor var det fedt. Kender du det der med, at alle indtryk flyder sammen og går op i en højere enhed? Det var sådan en dag. Uanset, hvor jeg vendte mig hen, blev jeg mødt af smilende ansigter på de mange mennesker, der var kommet fra nær og fjern for at være glade sammen med mig på dag, hvor jeg for alvor sprang ud af forfatterskabet. Jeg holdt foredrag, oplæsning, signerede og krammede i vildskab.

Det var overvældende – mere end 70 store og små kiggede forbi til åbent hus, og flere blev efterfølgende til pizza og tømning af fadølsankeret. Selvom jeg var hjemme og iført nattøj klokken 21, kunne jeg lige så godt have været en uge på Roskilde-Festival.

Det var sådan en dag, hvor taknemmeligheden er allestedsnærværende. Tænk sig, at så mange mennesker satte tid af til at fejre min drøm. Familie, venner, naboer, forfatterkollegaer – der dukkede sågar en journalist op, og jeg blev interviewet til en potcast med støtte fra den Jyske Kunstfond.

Lige under taknemmeligheden sniger ydmygheden sig frem, men jeg har også givet mig selv lov til at være stolt som bare fanden. Den dag var kulminationen på 6 års arbejde. En del af vejen har været en drøm; fantastisk, vidunderlig og fyldt med skønne oplevelser og venlige mennesker. Den andet del har været det sværeste, jeg nogensinde har gjort; Opslidende, når noget ikke var godt nok (og det skete og sker stadig tit), når jeg ikke havde tilstrækkelig erfaring og måtte skrive om og om igen. Og igen. Lukkede døre, afslag og følelsen af, at alle andre lykkedes, og jeg sad fast i kviksandet uden muligheder og indflydelse sugede i perioder energien og troen, på det kunne lykkes, ud af mig.

Engang fik jeg ad vide fra en redaktør, der lige havde afvist mit manuskript, at jeg skulle blive ved sammen med opfordringen om at vende tilbage. At forskellen på dem, som ender med at udgive og dem, der ikke gør, er at de sidste gav op. Det har siddet i mig lige siden. Jeg gav ikke op, og selvom vejen foran mig stadig er lang, og jeg har meget at lære, er den fantastiske fest én af de mange milepæle, jeg har været så privilegeret at opleve i løbet af de seneste 6 år, siden jeg begyndte at skrive.

Hvilke milepæle fremtiden byder på, må jeg vente og se, men ét er sikkert: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at de bliver i tråd med mine værdier og drømme.

Klik her for at få det fulde overblik over det mest fantastiske 2019

Året der gik – 2019

2019 har været det vildeste år. Jeg debuterede som romanforfatter med de 2 første bøger i Sandrytterserien, var med i en antologien ’Det nådesløse daggry’ og bestod min svendeprøve som novelleredaktør med antologien ’Mørkets gerninger’.

På den festlige front holdt jeg releaseparty på Flyfabrikken, hvor mere end 70 mennesker dukkede op til en skøn eftermiddag. Jeg skræmte små og store til et Halloween-løb og har allerede en skummel plan for næste år. Fantasyfestivallen, Sløngeldage i Skanderborg og Bogforum var alle pragtfulde messeoplevelser.

På skrivefronten blev det til en realistisk ungdomsroman om skyggeprostitution – mere om det i det nye år. I skrivende stund arbejder jeg på endnu en realistisk YA samt 3. og sidste sandrytterbog, hvor du finder ud af, hvordan det hele gik med Saran og Teon, efter sandenergien svigtede og Byzonen fik hedeslag.

2020 ser allerede ud til at blive mindst lige så spændende som 2019. Flere bøger vil udkomme, og jeg har allerede takket ja til de første redaktøropgaver. 2020 bliver også året, hvor jeg investerer mere økonomi i mit skriveliv end nogensinde før ved at gå ned i tid på mit civile arbejde, så jeg får en skrivemandag hver uge.

Flere har spurgt mig, hvor jeg finder tiden og energien til de mange projekter, og helt ærligt så aner jeg det ikke. Jeg har altid været typen, der fordybede mig i én ting, gjorde det færdig og evaluerede før næste projekt. I år har jeg givet los, prioriteret benhårdt, kastet mig ud i nye ting og stolet på, at tingene gik op i sidste ende. Begge tilgange har deres fordele, men jeg oplever klart at være mest produktiv med min nye stil, så længe jeg passer på ikke at forsøge at æde elefanten i én bid. Fremadrettet hjælper det med garanti også betragteligt, at jeg nu får en ekstra dag til forfatterlivet.

Tusind tak til dig, som læser med på bloggen, følger mig på facebook, Instagram eller modtager mit nyhedsbrev – og en ekstra tak til dig, der læser min bøger. Det er et trist hverv at være forfatter, hvis ingen sætter pris på og bakker op om dit arbejde. I den kategori føler jeg mig som verdens heldigste forfatter-kartoffel.

Tak for dig og på gensyn i 2020.

Klik her for at komme tilbage til siden ‘Overblik’ og vælg dit næste emne.

Bogforum 2019

Man har et standpunkt, til man tager et nyt. I et for mig ekstremt travlt efterår med redaktørlærlinge-opgave af jævnt stort omfang, et releaseparty og et Fantasyfestival med reception og mange praktiske opgaver for forlaget Calibat afskrev jeg Bogforum i år. God beslutning. Helt sikkert. Og fornuftigt. Det er jo godt at være fornuftig … men også lidt kedeligt.

Da første- og sidstnævnte var henholdsvis veltilrettelagt og veloverstået, kriblede det i min indre selskabsdiva for at få det hele med – ikke mindst fordi forlaget Petunia fejrede forfattere og udgivelser med en stor reception, hvor mange af ”mine” forfatter ville dukke op. Når man har brugt mange – som i rigtig mange – timer på at udvælge, redigere og venligt gennemtæske andre forfatteres manuskripter, samle det hele i en skøn antologi med den fedeste forside, så er det på jysk jævnt træls at sidde hjemme, mens alle andre hilser på, krammer, gramser på bogen og glæder sig over en lækker fællesindsats.

Heldigvis var der både orangebilletter, rejsemakker og en roomie på bud – der blev dømt ROADTRIP! før jeg nåede at konsultere min fornuft, som i dette tilfælde heldigvis holdt kæft.

Det var en ubeskrivelig stor oplevelse af møde ”mine” forfattere fra antologien ’Mørkets gerninger’. Nogle var erfarne forfattere, mens andre fejrede første udgivelse. En enkelt sågar første oplevelse med at vise sine tekster til nogen som helst. Ever! Jeg føler mig så heldig og privilegeret og mærkede en tillid fra forfatterne til trods for, at jeg som redaktør er nådesløs petitesse-rytter og flue-kne… Ja, du ved, hvad jeg mener. Flere kom sågar og takkede for en god oplevelse med at få deres manuskripter dissekerede, og jeg kunne takke modsat for så fede tekster at arbejde med samt deres dedikation til opgaven. Fra novellerne blev udvalgte til antologien blev sendt til tryk gik der under 4 uger, hvor vi alle sammen sled os gennem redigeringen. De uger arbejdede jeg i snit 95 timer, men det var det hele værd. Dog har jeg fået lovning på en længere frist fra forelægger Rikke Ella Andrup, hvis vil gentager succesen til næste år 🙂

Har du en modbydelig skøn YA-gysernovelle på lager eller idéen til én, kan jeg kun opfordre dig til at gå i gang med at skrive den og holde øje med indkaldelser i 2020.

Vil du med til fest? Klik her for at få releasepartyet med.

Fantasyfestival 2019

I virkeligheden er det nok lidt fjollet at tillægge et blåt bånd med gul skrift så meget betydning. Alligevel var det magisk at hænge det officielle navneskilt om halsen, da jeg ankom til hovedbiblioteket i Esbjerg, fredag eftermiddag for at stille Calibat-standen op. For mig markerede det en milepæl: jeg var for første gang med som forfatter med en fysisk bog, der var helt min egen kreation – to bøger for det ikke skal være løgn. Så betød det knap så meget, at jeg havde semi-tømmermænd fra en firmatur dagen inden.

Sammen med forlaget havde jeg planlagt ”en brødrene Price” og snydt lidt, for Sandrytter 1 og 2 var slet ikke udkommet endnu. Altså lavede vi snigsalg og en bogreception sammen med Hanne Rump, der også havde pre-release.

For dem, der ikke ved det, er Esbjerg mit hood. Jeg er født og opvokset i byen og har en stor del af min familieklan bosat der. Flere vittige hoveder bemærkede da også, at en betragtelig del af gæsterne til receptionen lignede mig på mistænkelig vis, og jeg skal da heller ikke underkende, at mængden af Vagnere og Viffeldtere spillede ind på salget. Fire timer efter festivallens åbning, var både Ørkendrømme og Byzonens skæbne udsolgt, og det er derfor, mine damer og herrer, man altid bør have en kasse ”just in case-bøger” med sig i bilens bagagerum 😊

Esbjerg Fantasyfestival er ganske særligt for mig, fordi jeg kommer hjem og kan kombinere oplevelsen med familiesamvær og gensyn med venner og steder, jeg kender så godt, men atmosfæren på biblioteket er også ganske særlig i sig selv. Når så mange mennesker, der elsker fantastiske fortællinger, er samlet, bliver det magisk for både store og små. Jeg nåede desværre aldrig at opleve Herlufsholm Fantasybogmesse, så jeg kan ikke sammenligne, men selvom alle de dedikerede frivillige i Esbjerg ikke har et slot som lokation, sparker arrangementet alligevel røv på fornemste vis. Har du ikke oplevet det endnu, kan jeg kun anbefale dig at dukke op i 2020.

Tusind tak til alle der kiggede forbi Calibatstanden og ønskede tillykke, købte bøger eller kom og snakkede, spurgte ind og delte deres oplevelser rundt omkring på messen. En særlig tak går til Ruben Greis, der, udover selv at være en skøn forfatter, også er blevet en art lykkeamulet i forfatterverdenen. Der går en historie om, at forfattere, som får taget et billede sammen med Ruben og deres bog, klarer sig godt i branchen fremover. Skal vi bare sige, at jeg har tænkt mig at blive?

Klik her for at læse om bogforum 2019, som blev en ganske særlig oplevelse for mig.

Omstil forfatterlivet fra ferie til hverdag

Artikel 10 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

Sommerferien er ved at være slut, og for nogle betyder det tilbagevenden til skolebænken eller arbejdspladsen sparkende og skrigende, mens andre lettede genoptager deres daglige rutine med orden og struktur. Uanset, om du kommer med det ene eller andet udgangspunkt – eller måske et sted i midten – vil jeg anbefale dig at overveje, hvordan du griber forfatterlivet post-vacation an.

Hvis du har skrevet amok i din ferie og fået en masse fra hånden, er du stadig i risiko for at komme i mistrivsel, fordi dine vilkår har ændret sig. Efter ugers frihed skal du passe alle dine forpligtelser igen, og det er slut med at være natteravnsskribent, for vækkeuret ringer klokken 6. Mange går fra den ene yderlighed til den anden og kommer langt væk fra deres skriverier, fordi de ikke længere kan fordybe sig som i ferien. Før de får set sig om, banker efterårsferien på døren, og det går op for dem, at de ikke har skrevet noget synderligt siden deres sommerfri.

Hvis du primært ønsker at være ferieforfatter, har du ingen problemer her.

Hvis du ønsker at skrive jævnligt i hverdagen, gør du lige nu klogt i at forventningsafstemme, hvad du har mulighed for at opnå, når din ferie slutter. Er din ferie allerede forbi, når du læser det her, kan du stadig nå at lægge planer, der holder, så du ikke går i stå med dit forfatterliv, fordi dine vilkår vendes rundt.

Hvis du i modsætning til eksemplet ovenfor ikke har fået skrevet en skid, mens du havde fri, er du i risiko for at dumpe i andre fælder. Måske er du tynget af dårlig samvittighed og falder i ”nu kan det også være lige meget-hullet”, hvor du fortætter med at skrive ikke en skid. Her bliver den dårlige samvittighed og inaktiviteten gensidigt påvirkende i en nedadgående spiral, der bare bliver sværere og sværere at komme ud af, jo længere tid der går.  

Dårlig samvittighed kan også antænde en ild, hvor du forsøger at indhente alt det, du ikke fik skrevet i din ferie, men med mindre du har en DeLorean gemt i kælderen til tidsrejser på en regnvejrsdag, kommer du aldrig til at indhente de uger, der er væk. Sprinttempoet risikerer at udmatte dig over relativt kort tid, hvis du opbygger illusionen om, at du kan drøne derud af med dit civile arbejdsliv, og skrive som havde du stadig ferie. Sprint kan være godt og produktivt, men ikke uden udløbsdato. På sigt risikerer du at brænde ud og ende med mere ingenting på papiret og tiltagende dårlig samvittighed.

Ligegyldigt hvad dit udgangspunkt er, så er der ting, du selv kan gøre. Du kan:

  • Opstille forventninger, som du tids- og ressourcemæssigt har mulighed for at indfri i hverdagen
  • være stolt af det, du har nået i din ferie
  • slutte fred med det, du ikke nåede i din ferie
  • undlade at forsøge at indhente flere ugers arbejde med én lang, udmattende sprint sideløbende med hverdagens forpligtelser
  • genlæse artikelserien om at skabe forandringer, der holder i længden. Overgang fra ferie til hverdag og omvendt er forandringsprocesser, og måske kan en genlæsning give dig idéer til at skabe den bedste trivsel I dit forfatterliv efter ferien.

Klik her for at vende tilbage til siden ‘Overblik’ og vælg dit næste emne

Sløngeldage 2019

De seneste 5 år har Kulturhuset i Skanderborg været vært for Sløngeldage, der er en hyldest til Ole Lund Kirkegaars forfatterskab. Èn af de skønne ting ved at være forfatter hos forlaget Calibat er, at man bliver inddraget og får lov at deltage på messerne. Selvom det at være standholder er endnu en ny ting at sætte sig ind i, og selve dagen med garanti er socialt overvældende, var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne ville repræsentere forlaget til ’Bogdage for Bette Lorte’ 25. maj 2019.

Som barn elskede jeg ’Frode og de andre rødder’, ’Otto er et næsehorn’ og ’Hodja fra Pjort’, så glæden var stor ved ankomsten, fordi arrangørerne havde opført en hel gade med de karakteristiske skæve og farvestrålende huse, som jeg husker dem fra forsiderne på bøgerne. I løbet af dagen oplevede jeg flere tv-kendisser, et samsurium af boder og aktiviteter, næsehornet Otto i fuld størrelse og bedst af alt: en horde af store og små læseheste, der besøgte os i Calibat-standen, deltog i vores konkurrence, snakkede om bøger, fik en læsediamant og købte nye læseoplevelser blandt forlagets mange lækre bøger. En vandrende zombie-hånd var i høj kurs efter den invaderede min reklamevideo for Sløngeldage – Se videoen se lige her.

Min forfatter-kollega, Hanne Rump, gik ombord i Sløngeldage sammen med mig, og udover en festlig og utrolig glad dag havde vi også tid til at nyde hinandens selskab og arrangementets mange festlige indslag. En vigtig detalje er, at hele kulturhuset er drevet af frivillige med enkelte undtagelser. Jeg vover påstanden, at det kan mærkes, når så mange mennesker har valgt at bruge deres egen tid på at stable så fin en fejring på benene.

Alt i alt var Sløngeldage en fed oplevelse. Stemningen var super, programmet alsidigt, forplejningen lækker, og alt syntes at klappe i planlægning og udførelse. At standholderen ved siden af os uheldigvis kom til at antænde sit eget hår, dækkede vi ind under tilstedeværelsen af de mange drager på Calibats stand – man er vel fantasyforfatter 🙂

 

Klik her for at læse om fantasyfestival 2019 – det var vildt!

Om at turde drømme stort

Da jeg var en ganske lille forfatterspire tilbage i 2014, dukkede der en tanke op, som jeg ikke turde sige højt nogen steder: ”Når jeg bliver stor, vil jeg også være redaktør. En dygtig redaktør.”

Hele mit netværk i privatlivet og de digitale forfattergrupper vidste tidligt i processen, at jeg drømte om at blive forlagsudgivet forfatter og skrive lige så meget, som jeg har råd til. Selvom det også var en stor drømmedej at slå op og finde mod til at råbe ud i verden, så var det alligevel anderledes hemmeligt at drømme om også at blive redaktør.

”Hvem er du til at drømme så ambitiøst,” spurgte den jyske jantelov, hver gang jeg overvejede at gøre noget ved min drøm. Jeg har ingen fin universitetsuddannelse i litteratur eller dansk. Jeg er ikke bibliotekar, og jeg læser ikke specielt finkulturelt, men åh, hvor jeg elsker at være opdagelsesrejsende i andres tekster og arbejde med at optimere dem i både detalje og helhedsindtryk. At skrive mine egne historier, er det bedste jeg ved, men at grave mig ned i andres skrevne ord kommer lige i røven af det andet på min yahoo-skala.

Når man skriver, er det vigtigt at lade andre kommentere sine tekster, men lige så vigtigt er det selv at læse og kommentere. I de første 3 måneder af 2019 betalæste jeg mere end 350.000 ord for andre forfattere. Det var både, fordi jeg er vild med det, men også for at lære, samt få mere erfaring med at forholde mig udforskende og kritisk til andres ord. Jeg har også altid været fan af at studere skrivehåndværket ved at læse store forfatteres skriveråd og være undersøgende på hvad andre skrivesjæle får til at fungere på skrift. Jeg oplever, at det gør mig til en bedre forfatter, end hvis jeg selv sad og puttede med mine tekster, men jeg tror også på, at det samlet set lægger et brugbart fundament til en redaktørfunktion.

Er forfattere kunstnere eller håndværkere? Begge dele, hvis du spørger mig. I kokkeverdenen taler man om den ubestemmelige og sublime umami – den ”smag” tror jeg også findes i forfatterverdenen, og man er forbandet heldig, hvis man formår at fremelske det i sine tekster. Forfatterlivet er for mig 10% talent og 90% hårdt arbejde. Det samme tror jeg er tilfældet for redaktørgerningen, og nu er jeg så gået ydmygt til værks hos forlaget Petunia under redaktør-mutter, Rikke Ella Andrup.

Nogle gang skal man turde at drømme stort, men det bliver ikke til noget konkret, hvis man ikke gør noget ved sine drømme. Da Rikke annoncerede, at hun ville lave Petunia som et imprint rettet mod yngre læsere, kontaktede jeg hende med maven fuld af flagermus og spurgte, om hun kunne bruge mig til at vurdere indsendte manuskripter. Det kunne hun heldigvis.

Min første opgave er som tovholder på to YA-gyserkonkurrencer som ender med en antologi (udgivelse til halloween 2019) og den anden en roman (udgivelse til halloween 2020). Jeg glæder mig vanvittigt til at gå ombord i maskinrummet på et forlag og ved allerede nu, at jeg kommer til at studere faget og forberede mig, arbejde hårdt og lægge en masse tid og energi i projektet. En del af mit mod skal dog bruges på at lægge skinnerne efterhånden som toget kører. Jeg kan have styr på alt det, jeg kan, men nogle ting kommer først hen ad vejen og det skal man kunne holde ud, når man drømmer stort og går i lære.

Jeg har ambitioner om at blive en skide dygtig redaktør. Det kommer til at tage tid, og det er okay. Man skal starte et sted, og det har jeg hermed råbt til alverden, at jeg gør. Hvor er det godt, man kan dø af skræk og overleve det mange gange.

Læs mere og Petunias novellekonkurrence her og romankonkurrence her. Hvis du også har drømme, som trænger til et shout out, så brug meget gerne kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at læse om festlige ballade på Sløngeldage 2019

Calibat er mit nye forlag – indsæt selv jubel!

I december 2017 skød Lene Dybdahl en konkurrence i gang på sit online kursus, Skriverejsen. Opgaven lød: “Skiv et YA-manus og vælg mellem temaerne venskab, kærlighed, konflikt og vrede og vind en bogkontrakt hos forlaget Calibat”.

Efter at have grublet en uges tid, begyndte jeg at plotte ‘Sandrytteren’ – en YA-fantasyfortælling om Saran, som udvælges til den Vestligt sand-zone sammen med sin bedste ven og hemmelige kærlighed, Teon. De skal “bare lige” afgøre hvem af dem, der skal være sandrytter og hvem, som skal være medie. Den første med prestige, magt og magi – den sidste som modtager af enorme mængder sandenergi, som får krop og sjæl til at ældes skræmmende hurtigt. Det er enkelt, ikke? Nej. Som i slet ikke. Hvordan vælger man mellem frihed og forpligtelse, mellem liv og død, når ens hjertes udkårne får det modsatte? Hvor meget er man villig til at ofre og for hvad? Ambivalensen truer med at trække Saran over på midten, men så sker der noget, som vender op og ned på alt, hun hidtil har troet på.

Jeg elskede at skrive Sandrytteren, og min sjæl travede hvileløst rundt dag og nat, som tiden for nomineringen af de 5 bedste historier nærmede sig. Lene holdt live-transmitteret nomineringsshow med tilskuere, drinks og en skatkiste, og low and behold om ikke Sandrytteren var én af de 5 nominerede. Det var fantastisk, men gav samtidig endnu mere ambivalens, end Saran rendte rundt med i den Vestlige sand-zone. Nu var der en reel mulighed for gå hele vejen, for at skrive kontrakt på mit første solo-projekt. MEN samtidig ville det også være slut med at køre mit helt eget ræs. Hvis jeg vandt, skulle jeg præstere for alvor og vurderes. Den skræk gav ventetiden en diskret bittersød undertone. Der er ingen tvivl om, at glæden fyldte mest, men angsten hviskede også, at jeg ikke var god nok.

Hvad gør man så? Man fortsætter på trods af hjemsøgelserne, så jeg skrev løs, mens jeg ventede på den endelige udmelding. På finaleaftenen tonede forelæggeren for Calibat, Emil Blichfeldt, frem. Til alles overraskelse proklamerede han, at de havde valgt 2 vindere. 10 neglebidende sekunder senere udråbte han første vinder. Som ikke var mig. Her råbte tvivlen igen op for fulde hammer, men så kom det:

“Og den anden vinder, det er ‘Sandrytteren’.

Begrundelse: En spændende og medrivende Young adult fantasyfortælling, der hvirvler læseren ind i et eventyr fuld af venskab, magtkamp, magi og et forstokket hierarki. Karaktererne er levende, og læseren gribes af den konflikt og udvikling, som hovedpersonerne gennemgår fra start til slut.  Og så kan jeg sige, at Sandrytteren kommer til at kickstarte Calibats Young adult linje her i 2019.”

Jeg jublede så højt, at min mand fik et chok, og så dansede mine ben. Rundt i hele huset, mens jeg forsøgte at gense videoen, svare på alle de beskeder, der kom i kølvandet på den, samt tale med mine forældre og andre dejlige mennesker, der ville ønske mig tillykke.

Det er en uge siden i dag, og jeg danser stadig. Både når jeg danser, men også når jeg sidder ned. Mine kollegaer på jobbet griner med mig og synes heldigvis også, at det er fantastisk. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med en redaktør på et helt værk. Jeg glæder mig til at debutere, og jeg er jublende lykkelig for at få muligheden for at skrive 2 bøger mere i samme serie.

Hvis du nu sidder og tænker, at alt er godt i skrivehulen, så må jeg desværre skuffe dig. For at give et billede af denne branche, som vi har valgt på godt og ondt, vil jeg gerne vise dig, at man vinder nogle og taber andre, mens virkeligheden kommer i vejen for helt tredje. Få dage inden, jeg vandt forlagskontrakten, blev en antologi med mit bidrag udsat på ubestemt tid, og en måned før det, sejlede mine drømme med en anden fantasy-triologi med et skib, der desværre gik ned. Her nåede jeg at drømme stort, men jeg nåede ikke at skrive under, før det tilsyneladende var forbi for mit vedkommende. Ligeså lykkelig jeg var, da jeg fandt ud af, at jeg vandt, lige så ulykkelig var jeg, da jeg fandt ud af, at det alligevel ikke blev til noget med den anden serie. Fra optur til nedtur og tilbage igen. Jeg ønsker ikke at klynke over det, der ikke gik som ønsket, men vise dig, at der hele tiden er sejre og nederlag i denne branche, og vi må tage dem alle sammen med. Vi kan ikke helgardere os imod de dårlige anmeldelser, menneskelige omstændigheder, hverdagen som kræver sit og alt det andet, der kan gå forfatterdrømme imod. Vi må acceptere, at det er en del af faget og vælge, hvad vi vil tage med, når vi er færdige med at juble eller ømme os.

Jeg tager glæden, håbet, virkelysten og min jyske stædighed med mig på rejsen mod udgivelsen af første bind i Sandrytteren. Jeg håber, at du også tager noget brugbart med dig fra dine egne oplevelser med forfatterverdenen.

Klik her for at læse næste artikel, som handler om at turde drømme stort.

Mine bedste råd til at skabe langvarige forandringer

Artikel 9 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 5)

Hvis du har snydt og er hoppet direkte til denne artikel UDEN at have læst de foregående 4 artikler om forandringer, så klik venligst her og få det hele med.

Her kommer mine bedste råd til at skabe forandringer der holder:

  • Være tydelig på, hvad du ønsker at forandre.
  • Undlad at blande dine forandringsønsker sammen. Lav hellere 2 forandringsprojekter, hvis du har mere end ét forandringsønske. Vær dog opmærksom på at begrænse dig i antallet af projekter, så du ikke mister overblikket og/eller pusten, før du er kommet i gang.
  • Overvej, hvad du må investere for at opnå din forandring – eksempelvis tid, penge eller disciplin.
  • Overvej, hvad du må ofre eller nedprioritere for at opnå din forandring – eksempelvis kvalitetstid eller frihed til at gøre, hvad der passer dig, når det passer dig.
  • Overvej, om dit forandringsønske har indflydelse på andre – eksempelvis samlever, børn, venner eller arbejde.
  • Overvej, om du har brug for at forventningsafstemme med andre – eksempelvis partner eller venner.
  • Overvej, om du har brug for hjælp fra andre – eksempelvis andre forfattere eller din partner.
  • Overvej hvad du gøre/huske dig selv på for at leve med, at der sikkert kommer et slip fra tid til anden? Eksempelvis huskesætninger under skriveunderlaget eller noget, der tidligere har hjulpet dig med at være nænsom mod dig selv.
  • Overvej, hvordan du kommer tilbage til din indsats, hvis hverdagen slår dig ud af kurs – eksempelvis indsatser, som du har erfaringer med virker, når du skal levere en stor indsats eller at plotte tid til projektet ind i din kalender.
  • Overvej om der er gode mellemveje, som kan gavne din forandringsproces. Eksempelvis: det er okay at bytte min skrivedag tirsdag med en anden ugedag.
  • Overvej, om der er restriktioner, som er nødvendige. Eksempelvis at lægge mobiltelefonen ud og lukke SOME.

Skriv hele molevitten ned. Når du er presset/stresset vil du have større risiko for at vende tilbage til dét, du kender bedst, og det er heller ikke i disse perioder, at din hjerne svømmer over af gode idéer og overblik.

Til sidst vil jeg ønske dig al held og lykke med at skabe varige forandringer i dit forfatterliv. Det er bare med at gå om bord i processen, for du kan være helt sikker på én ting: Hvis du ikke gør noget anderledes får du mere af det samme.

Smid gerne en kommentar nedenunder, hvis du har erfaringer at dele ud af. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at blive klogere på at omstille forfatterlivet fra ferietid til hverdag.

Klik her for at komme tilbage til siden ‘Overblik’ og find dit næste emne eller redskab.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Kage-eksemplet i forandringen

Artikel 8 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 4)

Det sidste felt i forandringscirklen er tilbagefaldet. I misbrugshenseender taler man både om slip og tilbagefald. Et ‘slip’ er, som ordet antyder, et kort ”glid” – en afgrænset ikke-gavnlig adfærd, som afbrydes, og efterfølgende vender man tilbage til planen. Et tilbagefald er, som forandringscirklen viser, både tilbagevenden til den gamle adfærd, men hvad mere ødelæggende er, at det også kan være tilbagevending til de gamle tanker.

Det er altså muligt at rette op, selvom man vakler. Men vi mennesker er til (alle) tider komplicerede væsner – vi har det med at give fortabt for hurtigt. I dag kræver det kage at forklare.

I skal nu have et eksempel, som blev vist på fjernsyn for nogle år tilbage. Et slankeeksperiment, hvor en slankegruppe blev delt i to.

Gruppe 1 fik serveret et stykke helt fantastisk kage. De fik den sande kaloriemængde oplyst og beskeden: “Når du har spist dette stykke kage, så er din kur ødelagt resten af ugen.”

Gruppe 2 fik ligeledes serveret et stykke forrygende lækker kage. De fik oplyst et lavt (og ukorrekt) kalorieindhold og fik beskeden: “Du kan sagtens spise dette stykke kage. Det ændrer ikke på din kur.”

Begge grupper skulle spise kagen. Efterfølgende fik de frie hænder til at administrere et kagebord af himmelske proportioner. Gruppe 1 åd løs og argumenterede med, at ”det jo var lige meget, for kuren var allerede ødelagt, og så kunne de lige så godt give los”. Studier viser, at mennesker med den indstilling er i forøget risiko for at komme endnu længere væk fra deres forandring i tiden derefter.

Gruppe 2 var tilbageholdende, fordi de trods alt troede på, at det stadig nyttede. De havde jo ikke syndet så meget, at det ødelagde noget.

Hvad har det så med forfatterlivet at gøre, overvejer du måske? Jeg tror at de fleste har gættet, at det er bedøvende lige meget, om det handler om kager, alkohol, motion eller forfatterliv. Principperne er de samme: Hvis du ikke tillader dig selv plads til at glide af og til, så styrer du lige mod tilbagefaldsfasen og er i risiko for at vende tilbage til udgangspunktet, fordi det ”alligevel er ødelagt og kan være lige meget.” De misforståede krav om perfektion er et helt tema for sig (måske en idé til næste serie i ForfatterTrivsel :)), men her kommer de til udtryk i den uheldige indstilling, som kan betyde forskellen på et slip og et tilbagefald.

Det nytter. Det nytter helt vidt, selvom du har haft 5 slips i form af dagligdagsindgreb i din plan om at indføre en fast skrivedag. Du kan altid starte den nye dag eller uge på en frisk. Det nytter at bevare håbet og acceptere, at slip kan være en fast del af at skabe varige forandringer i et forfatterliv.

Selv hvis det ender med et tilbagefald, er ikke jordens undergang. Her skal jeg bede dig rulle din forestillingsevne ud og se forandringscirkelen som en spiral. Det kan godt være, at du skal et par gange rundt i karrusellen, men du bygger ovenpå dine erfaringer hver gang. Det ville være dejligt, hvis du efter et tilbagefald brugte mindst mulig tid i førovervejelsen og måske hoppede direkte ned i en ny overvejelse, fordi du i princippet stadig gerne vil forandre.

Alle mennesker har prøvet at gå i gang med noget nyt og vende tilbage til det gamle. Nogle gange skal vi samle kræfter til en ny tur – andre gange kører vi på med det samme. Jeg tror på, at man har en fordel i at være oplyst og huske på, at det som regel kun er os selv, der punker os i knolden ved tilbagefald, og den slags nedsættende selvpineri er der i virkeligheden slet ingen grund til.

Jeg har skrevet det før og gør det igen: Vær venlig overfor dig selv. Det kan man sagtens være selvom man er velholdende og disciplineret.

  • Hvilke erfaringer har du med slip og tilbagefald?
  • Er det svært eller let for dig at fastholde håbet og troen på, at det nytter, selvom du glider?
  • Er du venlig ved dig selv?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I den sidste artikel giver jeg dig nogle konkrete råd til din forberedelse, så du kan give dig selv det bedste udgangspunkt for at skabe en forandring, der holder. Klik her for at komme videre.