Wohoo-fælden

Artikel 6 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 2)

De fleste forfattere ønsker at skrive mest muligt. For nogle er det en bog om året, for andre mindre eller mere. Uanset, hvad dine ambitioner er, kommer du til at tage udgangspunkt i dit skriveliv, som det er lige nu, hvis du vil forandre noget.

Vi inspireres af vores omgivelser. Hvis du ønsker at blive en mere produktiv skribent, vil du måske søge viden fra dem, der skriver på den måde, du ønsker. Der er enorme mængder information, gode råd og andres erfaringer at hente på nettet. Særligt via SOME har du adgang til guldgruber, overflødighedshorn og andre klichéer af lækre tilbud med instruktion og ”Sådan lykkedes det for mig.”

De fleste mennesker har ikke svært ved at ønske sig noget, og ofte har de også en fornemmelse for, hvordan de ”lige får det gjort.” Mange springer ud i et forandringsprojekt med gode intentioner, stor ivrighed men ender med at sidde fast i wohoo-fælden, før de opgiver og går tilbage til det, der var før ønsket om forandring poppede op.

Om det er slankekure, oprydningsprojekter, renovering af hjemmet, nye træningsrutiner eller at prioritere din skrivning med 3 skrivedage om ugen kan du falde i wohoo-fælden.

Wohoo-fælden er et udtryk for den periode, hvor du er begejstret for det fantastiske tiltag, du har sat gang i. Her fortæller du stolt, at du er så motiveret, og ofte kvitterer dine omgivelser med at rose og heppe dig på vej den første tid. Og det går godt. Skide godt. Du knokler på. Den første uge … og så begynder dit projekt at ændre karakter fra noget, der kørte på ren Wohoo-energi til at blive noget, du skal anstrenge dig for at opretholde. Der sker med stor sandsynlighed et eller andet omkring dig, som forstyrrer projektet, men som hovedregel er det ganske enkelt svært at holde gang i en proces, hvis du kun benytter dig af wohoo-drivkraft.

Et eksempel uden skriverelevans:

”Jeg ønsker at tabe mig ved at ændre min kost og dyrke mere motion.”

Derfor melder du dig selvfølgelig straks ind i et træningscenter første januar, og rydder ALT usundt + stivelse ud af hjemmet. Du med meddeler mand og børn, “at det nu er sådan det er.” Du deler måske på facebook, at du er bikiniklar til sommer, og du husker naturligvis at poste billeder af din mad og dig selv i træningstøj. Du knokler på, træner 3 dage om ugen, æder gulerødder og selleri i spandevis og læser om slankekure og andres præstationer. I weekenden skal du så til fest, eller måske har din datter fødselsdag. Du kan da bare smage en smule, og hvis du bare holder dig fra sodavand og øl, kan du sagtens drikke gin og danskvand (adr!). Ugen efter er du på internatkursus, så du får ikke lige trænet. Du er påpasselig med maden, men må jo spise det der er. Efter den først måned går det op for dig, at der har sneget sig sukkerholdige elementer ind i kageskabet igen. Du irriteres over, at din familie stadig spiser usundt, og din mand ikke gider med dig i træningscenter. I løbet af februar vender du langsomt men sikkert tilbage til mit ”gamle liv,” men du vil selvfølgelig stadig gerne tabe dig.

Et eksempel med forfatterrelevans:

”Jeg ønsker at skrive min bog færdig.”

Du starter computeren efter arbejde hver eneste dag, og skriver til du er træt, for nu skal det altså være. Du melder dig ind i 2 tempogrupper, hvor I hepper på hinanden, og du er overbevist om, at denne gang lykkes det. Du melder dine mål ud i forfattergrupper på SOME eller til din betalæser: “Du kan godt forberede dig på at modtage en stor mængde til testlæsning. Jeg siger det bare.” Du køber en Forfatter-almanak. Nu kan det ikke gå galt. Om onsdagen er din datter syg. Du skriver så godt du kan mellem opkastningerne og tager din notesbog med til familiefesten lørdag. Din kone ser så mærkeligt på dig. Hun er fjern, og når du spørger hende om, hvad der er galt, siger hun at du er fraværende og nedprioriterer hende og børnene. For god ordens skyld skærer du ned på mængden af skrivetid men irriteres over, at du ikke har mere tid i hverdagen. Du plages af lidt dårlig samvittighed, fordi du ikke følger din tempogruppe, men samtidig orker du ikke at efterleve den statspurt, du lagde ud med. Efter nogle uger med fuld skrald på jobbet, rengøring, havearbejde og forældreansvar er det igen lidt tilfældigt, hvornår du skriver. Det er endnu en gang  blevet til ”lige, når jeg kan finde tid, men jeg vil rigtig gerne skrive mere.”

Fælles for begge eksempler er, at ønsket og den første energibølge ikke kan bære et projekt i længden. Selvom du har de bedste intentioner, drømme og en stor mængde frihed i sit liv, kræver forandringer indsatser på flere planer for at holde. Denne artikelserie er skrevet i første del af 2018. Januar er højsæson for forandringer, og ofte holder disse kun et par måneder.

Hvis du sidder lige nu og tænker: ”Fordømte spegesild og vandbakkelser! Jeg er dumpet i wohoo-fælden med mit skriveforsæt,” så følg med i de næste artikler. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan undgå fælden og lave forandringer, der holder.

  • Har du prøvet at dumpe i wohoo-fælden i dit skriveliv?
  • Del meget gerne dine tanker og oplevelser i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at læse næste artikel i serien.

Denne artikelserie udbygges løbende.

3 kommentarer

  1. Jamen jeg tænker mest på hvornår den næste artikel kommer. For det der Wohoo lyder som et værre fix.

    1. Tak Mimi. Jeg ryger også i den stadig – med jævne mellemrum 🙂 Så længe vi opdager det og kravle op ad fælden igen, så gør vi det måske anderledes næste gang 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *