Om at turde drømme stort

Da jeg var en ganske lille forfatterspire tilbage i 2014, dukkede der en tanke op, som jeg ikke turde sige højt nogen steder: ”Når jeg bliver stor, vil jeg også være redaktør. En dygtig redaktør.”

Hele mit netværk i privatlivet og de digitale forfattergrupper vidste tidligt i processen, at jeg drømte om at blive forlagsudgivet forfatter og skrive lige så meget, som jeg har råd til. Selvom det også var en stor drømmedej at slå op og finde mod til at råbe ud i verden, så var det alligevel anderledes hemmeligt at drømme om også at blive redaktør.

”Hvem er du til at drømme så ambitiøst,” spurgte den jyske jantelov, hver gang jeg overvejede at gøre noget ved min drøm. Jeg har ingen fin universitetsuddannelse i litteratur eller dansk. Jeg er ikke bibliotekar, og jeg læser ikke specielt finkulturelt, men åh, hvor jeg elsker at være opdagelsesrejsende i andres tekster og arbejde med at optimere dem i både detalje og helhedsindtryk. At skrive mine egne historier, er det bedste jeg ved, men at grave mig ned i andres skrevne ord kommer lige i røven af det andet på min yahoo-skala.

Når man skriver, er det vigtigt at lade andre kommentere sine tekster, men lige så vigtigt er det selv at læse og kommentere. I de første 3 måneder af 2019 betalæste jeg mere end 350.000 ord for andre forfattere. Det var både, fordi jeg er vild med det, men også for at lære, samt få mere erfaring med at forholde mig udforskende og kritisk til andres ord. Jeg har også altid været fan af at studere skrivehåndværket ved at læse store forfatteres skriveråd og være undersøgende på hvad andre skrivesjæle får til at fungere på skrift. Jeg oplever, at det gør mig til en bedre forfatter, end hvis jeg selv sad og puttede med mine tekster, men jeg tror også på, at det samlet set lægger et brugbart fundament til en redaktørfunktion.

Er forfattere kunstnere eller håndværkere? Begge dele, hvis du spørger mig. I kokkeverdenen taler man om den ubestemmelige og sublime umami – den ”smag” tror jeg også findes i forfatterverdenen, og man er forbandet heldig, hvis man formår at fremelske det i sine tekster. Forfatterlivet er for mig 10% talent og 90% hårdt arbejde. Det samme tror jeg er tilfældet for redaktørgerningen, og nu er jeg så gået ydmygt til værks hos forlaget Petunia under redaktør-mutter, Rikke Ella Andrup.

Nogle gang skal man turde at drømme stort, men det bliver ikke til noget konkret, hvis man ikke gør noget ved sine drømme. Da Rikke annoncerede, at hun ville lave Petunia som et imprint rettet mod yngre læsere, kontaktede jeg hende med maven fuld af flagermus og spurgte, om hun kunne bruge mig til at vurdere indsendte manuskripter. Det kunne hun heldigvis.

Min første opgave er som tovholder på to YA-gyserkonkurrencer som ender med en antologi (udgivelse til halloween 2019) og den anden en roman (udgivelse til halloween 2020). Jeg glæder mig vanvittigt til at gå ombord i maskinrummet på et forlag og ved allerede nu, at jeg kommer til at studere faget og forberede mig, arbejde hårdt og lægge en masse tid og energi i projektet. En del af mit mod skal dog bruges på at lægge skinnerne efterhånden som toget kører. Jeg kan have styr på alt det, jeg kan, men nogle ting kommer først hen ad vejen og det skal man kunne holde ud, når man drømmer stort og går i lære.

Jeg har ambitioner om at blive en skide dygtig redaktør. Det kommer til at tage tid, og det er okay. Man skal starte et sted, og det har jeg hermed råbt til alverden, at jeg gør. Hvor er det godt, man kan dø af skræk og overleve det mange gange.

Læs mere og Petunias novellekonkurrence her og romankonkurrence her. Hvis du også har drømme, som trænger til et shout out, så brug meget gerne kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at læse om festlige ballade på Sløngeldage 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *