Forfatterens idéblok

Artikel 3 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

At få brugbare idéer er en essentiel del af at skrive. Får du ingen idéer, kan du sidde fortabt foran den intimiderende hvide skærm, og får du for mange, kan du fare vild i dem og miste overblikket uden nogensinde at forlade startboksen. Hvis du er udfordret i at tøjle og få mest muligt ud af dine idéer, vil jeg anbefale dig at afprøve en idéblok.

Idéblokken er et sted, hvor du kan parkere alle de tanker som omhandler dit nuværende skriveprojekt og nye projekter. Idéblokken bruges til tanker, der forsøger at hale dig væk fra det, du laver lige nu. Idéblokken kan være alt lige fra en simpel A4blok eller bagsiden af den konvolut, der ligger nærmest til silkeindbundet pergamentpapir. Du bestemmer. Jeg bruger en ternet A5blok, som altid ligger på mit skrivebord.

Uanset om du holder af at have ét eller flere skriveprojekter kørende ad gangen, kan du med to hænder og et hoved kun skrive på et projekt i et givent øjeblik. Hvis du går med på hver eneste nye idé, er du i risiko for at køre i ring uden nogensinde at gøre noget færdigt.

 

”Reglerne” er som følger:

  • Brug idéblokken, når du skriver, researcher eller redigerer
  • Skriv dit spontane indfald ned så kort og præcist, du kan
  • Når noget er skrevet ned må det vente – uanset om det er en idé til en ny historie eller en idé, som skal bruges til den historie, du skriver på lige nu.
  • Selvom du hellere vil udforske din nye spændende idé, skal du lade den vente. Hvor længe afhænger af dig og din situation i øjeblikket.

En fætter til Idéblokken er lommebogen, som bæres med overalt. Her kan du nedfælde tanker og idéer, som kommer til dig, når du ikke skriver. Uanset hvad klokken er, og hvor du er henne, er det frygteligt at ”miste” en fantastisk replik eller en mageløs plotsløjfe, fordi du glemte den igen. Litterære juveler skal samles og beskyttes mod hukommelseshuller og andre vederstyggeligheder.

Læs gerne artiklen ”Mindfulness til forfattere”, hvis du har lyst til endnu et redskab, som kan bedre din koncentrationsevne og gøre dig til en mere nærværende forfatter.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for læse næste artikel i serien – om Nanowrimo som trivselsredskab.

2 meninger om “Forfatterens idéblok”

  1. Tusind tak for din fine blog. Jeg er forfatterspire/ håbefuld. Har dog skrevet i 30 år uden at vide, at jeg nu vil forsøge mig som børnebogsforfatter. Så er igang og er ved at ligge 10 år som folkeskolelærer bag mig! Hvad gør du i redigeringsfasen. ? Printer ud hele tiden, overstreger osv for at holde styr på ændringer osv. ?Det synes jeg er lidt svært ! Synes hele tiden jeg kan gøre det bedre og bedre. Og hvornår stopper du? Når det føles rigtigt eller skal du lige genskrive endnu engang?
    Kh Vicky Devi Smidt

    1. Hej Vicky og tak for din kommentar. Jeg undskylder det sene svar – det er alt for længe siden, jeg har været inde på bloggen og skrive 🙂

      Jeg redigerer i mit dokument på computeren. Når jeg har skrevet historien igennem første gang (uden at tænke alt for meget over resultatet) laver jeg en hurtig redigeringsrunde, hvor jeg luger de værste slåfejl og strammer teksten og handlingen op. Så lægger jeg historien “putteskuffen” en tid – måske en måned – for at få afstand til den. Mens den hygger sig der skriver jeg på noget andet.
      Anden omgang med historien bliver en grundig redigeringsrunde, hvor jeg har lettere ved at være kritisk, fordi jeg hverken har historiens handling eller mit sprogbrug frisk i erindringen. Efter et par runder er teksten klar til betalæsere. Deres kommentarere hjælper mig videre, og alt afhængig af historien kan man tage flere omgange med betalæserne, indtil historien er så god, som jeg kan gøre det. Herefter kommer korrekturen, som godt kan foregå udprintet – det giver det bedste overblik.

      Jeg tror, at man skal finde sin egen “opskrift”, men der er meget at hente fra andre erfaringer. Eksempelvis ift. at lade andre læse og kommentere dine tekster. Det er en stor del af processen, da man aldrig selv kan læse sin tekst for første gang.

      Hvornår er teksten så god nok? Det er et skide godt spørgsmål, for der er forfatterne også forskellige. Nogle er hurtigere end andre til at sende af sted, og jeg tror på at marginen for “et godt tidspunkt at sende ind til et forlag” er bred. Man kan fluek***e sin tekst i uendelige tider uden at komme ud af starthullerne ift. at sende ind, men også sende et ringe gennemarbejdet manus til redaktør og få et “sjuskeafslag”. Så længe du undgår de to yderzoner, tror jeg, at du – måske i samråd med skrivegruppe eller skrivemakker – vælger et tidspunkt, hvor din tekst er så gennemarbejdet, som du kan gøre den lige nu og slutter fred med det 🙂
      Jeg er selv slem til at ville rette og rette, så nogle gange stopper jeg mig selv og prøver som før nævnt at slutte fred med det. Det trøster mig lidt at vide, at skulle mit manus blive antaget, starter der en ny omgang redigering med en dygtig redaktørs hjælp 🙂

      Rigtig god fornøjelse med dine børnebøger
      KH fra Tenna

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *