Forandringer, der holder i længden

Artikel 7 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 3)

I denne artikel tager din vejledning udgangspunkt i ’forandringscirklen’, så du har et visuelt redskab at forholde dig til. Jeg går ikke så meget op i, hvor motiveret du er på en skala fra 1-10 for at ændre på noget. Jeg tror i stedet på, at du får de bedste forudsætninger, hvis du forholder dig til, hvor du er i processen. Det giver det bedste udgangspunkt for forandringer, der holder i længden.

Først og fremmest: man skal ikke forandre noget, bare fordi man kan. Der vil være mange områder i dit skriveliv, som du er tilfreds med – der hvor du ikke ønsker at ændre noget. I forandringscirklen er det svarende til førovervejelse. Eksempelvis: jeg ønsker ikke at ændre på min evne til at læse korrektur.

På den anden side kan der være områder i dit skriveliv, som du går og grubler over. Måske overvejer du fordelene ved at melde dig til et kursus, eller måske overvejer du at lægge en fast skrivedag på ugen på samme måde, som andre går til tennis. Her er du i overvejelsesfasen. Der kan man blive et kort sekund eller læææææænge. Du kender dig selv bedst og ved, om du har tendens til at overveje tingene ihjel uden at foretage dig noget, eller om du popper som popcorn, hver gang du får en idé.

Hvis du træffer en beslutning om at ændre på f.eks. din målsætning for, hvornår du skal være færdig med første gennemskrivning, så burde du gå i gang med at forberede din indsats. Desværre har vi en uheldig tendens til at springe med på ivrigheds-ekspressen og gå i gang med det samme uden at overveje, hvad vi gør, når vi møder forhindringer som arbejde, havearbejde, svigermor (undskyld :)) sygdom eller udtrætning. Den forrige artikel behandlede ’woohoo-fælden’, og har du ikke læst den, så klik venligst her og læs, før du går videre.

I forberedelsesfasen lægger du dine strategier. Store og små langsigtede forandringer kan have store og små konsekvenser for dig selv og dine omgivelser. Du kan måske have brug for at stille nogle rammer op for dig selv. Eksempelvis: Hvis jeg har ferie/er syg/er sur/træt osv. behøver jeg ikke skrive/skal jeg stadig skrive lige så meget. Nogle mennesker elsker stramme rammer – andre gør ikke. Fælles for alle er dog, at det er din forberedelse, der skal holde røven oppe på dine forandring, når hverdagen rammer dig. Hvis du ikke forbereder dig og forholder dig bare en smule til, hvordan du vil holde fast i din forandring, når det endnu ikke er blevet en vane, så smutter den let fra dig, hver gang dit liv ikke følger planen – og hvor tit gør det egentlig det? Størstedelen af de gode intentioner, der smuldrer og bliver til nul og nix bunder i, at forfatterne ikke forbereder sig men kaster sig ud i langsigtede projektet på ren begejstring og wohoo-energi. Hvis du kun skal holde dampen oppe i en kort periode, så er du måske heldig, at det går fint. Hvis du skal lave en forandring, der holder fremover, så vil jeg påstå, at du har stor risiko for at fejle, hvis du ikke forbereder dig.

I handlefasen sætter du i gang. Hvis du har lavet en god forberedelse, starter du på et niveau, du har mulighed for at holde ved lige. Du er også bevidst om, at planer ofte må tilpasses for at få hverdagen til at fungere, og du ved, hvordan du vil tilpasse. Derfor kommer det ikke som et chok for dig, hvis du ikke skriver hele din ferie som planlagt, eller hvis din datter bliver syg. Du slipper for skuffelsen ved ikke at levere en perfekt indsats, fordi du allerede på forhånd har sluttet fred med, at livet er uforudsigeligt. Du holder dig også for øje, at du har forpligtelser overfor dine omgivelser – og det sætter de nok pris på 🙂

Teori og praksis passer ikke altid sammen, og dine forudsigelser, om hvordan dit ”fine nye skriveliv” kommer til at se ud, holder sjældent stik hele vejen. I vedligeholdsfasen bruger du din forberedelse til at holde fast i forandringen, selvom du rammes af hverdagen og må tilpasse dig.

Den blå pil symboliserer det øjeblik, hvor forandringen er gennemført. Du er færdig … med denne forandring. Flere kloge mennesker har udtalt sig om, hvor længe det tager at gøre en forandring til en ny vane. Et gennemsnit er ca. 3 måneder. Hvis du har arbejdet med og gennemført en forandring om en ugentlig skrivedag, så vil du nu vende tilbage til de nye vaner, hvis du er kommet på afveje af livs-årsager.

Et menneske har ofte gang i mange forandringscirkler ad gangen. Husk at skille dine cirkler ad, hvis du sætter gang i flere forandringer på én gang. Begræns dig gerne i det hele taget, så du ikke drukner i dine gode intentioner 🙂

  • Har du prøvet at gennemføre en forandring i dit forfatterliv, som er blevet dit nye “plejer”?
  • Forudser du, at det bliver let eller svært for dig at lave langsigtede forandringer, der holder?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

I næste artikel skal du læse om kager. Ja, kager. Store, lækre tænder-i-vand-løbende kager.

Og hvad det har med forandringer at gøre, finder du ud af ved at klikke her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Wohoo-fælden

Artikel 6 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 2)

De fleste forfattere ønsker at skrive mest muligt. For nogle er det en bog om året, for andre mindre eller mere. Uanset, hvad dine ambitioner er, kommer du til at tage udgangspunkt i dit skriveliv, som det er lige nu, hvis du vil forandre noget.

Vi inspireres af vores omgivelser. Hvis du ønsker at blive en mere produktiv skribent, vil du måske søge viden fra dem, der skriver på den måde, du ønsker. Der er enorme mængder information, gode råd og andres erfaringer at hente på nettet. Særligt via SOME har du adgang til guldgruber, overflødighedshorn og andre klichéer af lækre tilbud med instruktion og ”Sådan lykkedes det for mig.”

De fleste mennesker har ikke svært ved at ønske sig noget, og ofte har de også en fornemmelse for, hvordan de ”lige får det gjort.” Mange springer ud i et forandringsprojekt med gode intentioner, stor ivrighed men ender med at sidde fast i wohoo-fælden, før de opgiver og går tilbage til det, der var før ønsket om forandring poppede op.

Om det er slankekure, oprydningsprojekter, renovering af hjemmet, nye træningsrutiner eller at prioritere din skrivning med 3 skrivedage om ugen kan du falde i wohoo-fælden.

Wohoo-fælden er et udtryk for den periode, hvor du er begejstret for det fantastiske tiltag, du har sat gang i. Her fortæller du stolt, at du er så motiveret, og ofte kvitterer dine omgivelser med at rose og heppe dig på vej den første tid. Og det går godt. Skide godt. Du knokler på. Den første uge … og så begynder dit projekt at ændre karakter fra noget, der kørte på ren Wohoo-energi til at blive noget, du skal anstrenge dig for at opretholde. Der sker med stor sandsynlighed et eller andet omkring dig, som forstyrrer projektet, men som hovedregel er det ganske enkelt svært at holde gang i en proces, hvis du kun benytter dig af wohoo-drivkraft.

Et eksempel uden skriverelevans:

”Jeg ønsker at tabe mig ved at ændre min kost og dyrke mere motion.”

Derfor melder du dig selvfølgelig straks ind i et træningscenter første januar, og rydder ALT usundt + stivelse ud af hjemmet. Du med meddeler mand og børn, “at det nu er sådan det er.” Du deler måske på facebook, at du er bikiniklar til sommer, og du husker naturligvis at poste billeder af din mad og dig selv i træningstøj. Du knokler på, træner 3 dage om ugen, æder gulerødder og selleri i spandevis og læser om slankekure og andres præstationer. I weekenden skal du så til fest, eller måske har din datter fødselsdag. Du kan da bare smage en smule, og hvis du bare holder dig fra sodavand og øl, kan du sagtens drikke gin og danskvand (adr!). Ugen efter er du på internatkursus, så du får ikke lige trænet. Du er påpasselig med maden, men må jo spise det der er. Efter den først måned går det op for dig, at der har sneget sig sukkerholdige elementer ind i kageskabet igen. Du irriteres over, at din familie stadig spiser usundt, og din mand ikke gider med dig i træningscenter. I løbet af februar vender du langsomt men sikkert tilbage til mit ”gamle liv,” men du vil selvfølgelig stadig gerne tabe dig.

Et eksempel med forfatterrelevans:

”Jeg ønsker at skrive min bog færdig.”

Du starter computeren efter arbejde hver eneste dag, og skriver til du er træt, for nu skal det altså være. Du melder dig ind i 2 tempogrupper, hvor I hepper på hinanden, og du er overbevist om, at denne gang lykkes det. Du melder dine mål ud i forfattergrupper på SOME eller til din betalæser: “Du kan godt forberede dig på at modtage en stor mængde til testlæsning. Jeg siger det bare.” Du køber en Forfatter-almanak. Nu kan det ikke gå galt. Om onsdagen er din datter syg. Du skriver så godt du kan mellem opkastningerne og tager din notesbog med til familiefesten lørdag. Din kone ser så mærkeligt på dig. Hun er fjern, og når du spørger hende om, hvad der er galt, siger hun at du er fraværende og nedprioriterer hende og børnene. For god ordens skyld skærer du ned på mængden af skrivetid men irriteres over, at du ikke har mere tid i hverdagen. Du plages af lidt dårlig samvittighed, fordi du ikke følger din tempogruppe, men samtidig orker du ikke at efterleve den statspurt, du lagde ud med. Efter nogle uger med fuld skrald på jobbet, rengøring, havearbejde og forældreansvar er det igen lidt tilfældigt, hvornår du skriver. Det er endnu en gang  blevet til ”lige, når jeg kan finde tid, men jeg vil rigtig gerne skrive mere.”

Fælles for begge eksempler er, at ønsket og den første energibølge ikke kan bære et projekt i længden. Selvom du har de bedste intentioner, drømme og en stor mængde frihed i sit liv, kræver forandringer indsatser på flere planer for at holde. Denne artikelserie er skrevet i første del af 2018. Januar er højsæson for forandringer, og ofte holder disse kun et par måneder.

Hvis du sidder lige nu og tænker: ”Fordømte spegesild og vandbakkelser! Jeg er dumpet i wohoo-fælden med mit skriveforsæt,” så følg med i de næste artikler. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan undgå fælden og lave forandringer, der holder.

  • Har du prøvet at dumpe i wohoo-fælden i dit skriveliv?
  • Del meget gerne dine tanker og oplevelser i kommentarfeltet. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at læse næste artikel i serien.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Når forfattere vil forandre – Intro

Artikel 5 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

(Forandringer 1)

Hvert år omkring nytår gør mange danskere status. Vi overvejer, hvad der gik godt og skidt i løbet af året, og vi lægger planer for næste år. Dette gælder naturligvis også mange forfattere. I slutningen af 2017 kom et arbejdsredskab, ‘Forfatter almanak 2018’, i handlen og inspirerede os til at gøre 2018 til et fremragende skriveår. Jeg er selv med på bølgen, naturligvis. Vi må endelig ikke gå ned på lækkert udstyr. Almanakken er i min verden et skide godt trivselsredskab for forfattere og forfatterspirer – både dem som er udfordrede i at arbejde struktureret og dem, som finder strukturen naturlig.  Jeg vælger dog alligevel at udvide paletten med en artikelserie, så vi også kommer en tur omkring forfatterens personlige maskinrum, når det handler om at lave forandringer.

‘Forandring’ er blevet et modeord. Vi skal være omstillingsparate og hylde forandringer, fordi det bringer os fremad. Nogle gange føles det, som om vi får stoppet forandringer ned i halsen og tvinges til at tygge på vejen – også dem, der er forklædt som mørbrad men viser sig at være seje og fyldt med brusk. Jeg tror på, at det kan være sundt med forandringer, men også at vi bedst forholder os til dem, når de kommer i et tempo, indhold og en størrelse, vi kan overskue. Lige så vigtigt er det, at vi har de bedste vilkår for at holde forandringerne ved lige, så det ikke bliver endnu en slankekur eller løbeplan, der led “det-var-sgu-alligevel-for-anstrengende-døden” i løbet af februar. De forandringer, du selv vælger til, kan også være snedige størrelser, som bare venter på, at du slipper grebet en anelse, før de stikker af fra dig.

Hvis du har besluttet dig for at lave en forandring i dit forfatterliv, kan du med fordel læse med i ForfatterTrivsels artikler de næste måneder. Her tager jeg fat på emnet ‘forandringer’ – hvad kan du gøre for at holde dig selv i dine forandringer, og hvordan udgår du de klassiske faldgrupper? Jeg tager naturligvis udgangspunkt i forfattergerningen, men har også en lille fortælling om kager. Det må være passende i januar med alle slankekurene.

Hvis du har skrevet dig op til mit nyhedsbrev, modtager du som altid den VIP-service at få en hilsen i din indbakke, når en artikel er blevet tilgængelig.

Jeg håber, du har lyst til at skabe og holde fast i det forfatterliv, du drømmer om – også når hverdagen rammer, når stædighed ikke er nok, og når du hellere vil lave alt muligt andet end at skrive.

Overvej gerne allerede nu:

  • Hvilke tiltag har du allerede prøvet for at nærme dig et bedre forfatterliv?
  • Hvad gik godt, og hvad blev til ingenting?
  • Hvorfor tror du, at tingene gik godt eller skidt?

Del gerne dine overvejelser og erfaringer i kommentarfeltet – vi kan lære så eget af hinanden.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at læse om wohoo-fælden. Alle tiders forandringfordærver.

 

Bogforum 2017

Lørdag den 11. november 2017 ringede mit vækkeur klokken 4.45. Bogforumdag. Hurra! Min trofaste gamle stationcar sneg sig gennem kulden og morgenmørket til Holstebro, hvor det lokale bibliotek var arrangør af en bustur til Bogforum.

Sikke en første oplevelse! Jeg havde ventet at blive blæst igennem af en litterær Vestenvind, og det blev jeg … flere gange. Det var som at opholde sig i et højtloftet bogpalads med rigt dekorerede haller omgivet af oplevelsesindbydende sidegader, hvor alt kunne ske rundt om det næste hjørne. Pragtfulde og dyrbare bogskatte i stakke, stabler og bunker. Små, store og, for mig, ukendte forlag side om side. Fra sirlig orden til skødesløst lækre opstillinger – det var vidunderligt. Tænk sig at være omgivet af så mange bøger og i tillæg mennesker, der elsker at læse.

Men så var der også lige dem, der også elsker at skrive. Selvom det var fantastisk at se og høre forfattere, som jeg beundrer (og en enkelt, som jeg er totalt forfatterforliebt i), så var turens højdepunkt at møde en hånd- og fodfuld af de forfatter og forfatterspirer, som jeg “kender” og følger på SOME. De fleste for første gang trods et års “venskab”. Der var happy hour på krammere og selfies.

 

  • Skriverejsens letmatroser og pirater holdt kahytfest med vores frygtløse kaptajn, Lene Dybdahl.
  • Jeg hilste på flere af Dreamlitts og Tellerups forfattere – nogle for første gang og andre til et hyggeligt gensyn.
  • Min “første redaktør-oplevelse” fik en hjertelig tak for sine bestræbelser for at gøre mit bidrag til antologien #moderneeventyr så god som muligt.
  • Jeg stiftede mit første IRL-bekendtskab med den højt skattede race “bogbloggeren”.
  • Sidst på dagen blev jeg indfanget af en herlig Ellemosetvilling (jeg kan faktisk godt se forskel på dem) og fik en spændende snak om Forfatterskabets nye giftermål med Egolibris.
  • En ekstra bonus var faglig sparring med 2 af ForfatterTrivlsels brugere, som havde nye idéer til, hvad jeg skal skrive om i 2018. Det glæder jeg mig til at løfte sløret for.

Det var alt i alt den fedeste dag. I bussen fik jeg en fellow-forfatter som rejsekammerat fik og derved muligheden for at dele rejetiden med én, der heller ikke bliver træt af at tale om at skrive. Tak til Jette for nogle inspirerende timer.

 

 

Jeg kan klart anbefale Holstebro bibliotekets tur til Bogforum. Der var sørget for indgangsbillet, et rundstykke på vejen ud, levering til døren – afhentning ved samme, sandwich på vej hjem og nød-telefonnummer. Foruden en temmelig beruset medrejsende med næseblod, som efter eget udsagn havde fået “lidt for mange smagsprøver,” var det en udflugt helt efter planen. Det venlige personale fra biblioteket tog hånd om alt – også den uheldige medrejsende.

På gensyn til Bogforum i 2018!

Klik her for at læse om den kombinerede jubel- og dansescene der fulgte antagelsen af manuskript til første soloudgivelse.

To Nanowrimo or not to Nanowrimo

Artikel 4 i serien “Forfatterens trivselsredskaber”

 

Du har helt sikkert hørt om det, hvis du er forfatterspire eller forfatter og frekventerer forfattergrupperne på Facebook. Alligevel er der mange, som er i tvivl. Hvad er det der “nanimono” egentlig for noget, og er det noget for mig?

Nanowrimo står for NAtional NOvel WRIting MOnth og er et vedensomspændende fællesskab hvor forfattere tæsker tastaturet i stykker hvert år i november for at levere 50.000 ord på et manuskript.

Som trivselsredskab kan Nonowrimo være lige det, du har brug for eller helvedes forgård. Forfattere får øget trivsel ved at nedskrive deres historier, men midlet helliger ikke altid målet.

Uanset om du ser dig selv som en skribent, der kan skrive på kommando eller ej, så kan du blive en erfaring rigere ved at deltage – og måske lære noget om din ydeevne og udholdenhed i samme ombæring. Reglerne er så elastiske, at du kan deltage på hvilket niveau, du ønsker. Om du vil skrive på nyt eller gammelt materiale, skrive på flere manuskripter eller sætte et personligt mål lavere end 50k, så er det okay. Folkene bag konceptet må siges at være meget large.

Jeg er selv førstegangsdeltager i år (2017) og har det klare indtryk, at arrangørerne hellere ser en masse deltagere skrive på det niveau og med den tid, de har til rådighed frem for at insistere på, at man skal nå 50.000 ord for at kunne være sig selv bekendt. Arrangørerne inviterer deltagerne til at gøre brug af de tilknyttede sociale grupper, lære nye ligesindede at kende og lære af hinanden. Jeg har set forbløffende lidt information om, at det rent faktisk er en konkurrence, hvor nogen vinder til sidst. For mig har Nanowrimo først og fremmest karakter af et skrivefællesskab, hvor man hepper på og inspireres af hinanden. Dog er det vigtigt at minde om, at man kun kan vinde, hvis man leverer et vist produkt. Se gerne Nanowrimos hjemmeside for info.

 

Jeg tror på, at du kan få succes ved at skrive amok en hel måned, uanset om du sædvanligvis er den største plotter eller så frisindet, at du springer mellem 10 manuskripter. Jeg tror også på, at det modsatte kan være tilfældet. Du kan finde uanede ressourcer eller blive skræmt ud af kontoret af præstationsangsten. Det er svært at sige, hvordan du vil reagere, før du prøver det. Dog kan du selv søge indflydelse på dit forløb.

Jeg tror på, at du får den bedste trivsel ud af at overveje, hvordan du vil deltage. Hvis du står til slut og ikke har fået en fis ud af det, kan det være skønne spildte kræfter, som kunne være anvendt bedre. Du kunne måske også have fået et bedre resultat, hvis du havde forberedt dig og prioriteret skrivningen over det nyeste afsnit af Game of Thrones. Vent lidt … det er over 1½ ud i fremtiden. Oh ve, oh klage at skulle vente så længe *suk*.

Du kan med fordel reflektere over følgende:

  • Hvad er en realistisk målsætning for dig sat i relation til den mængde tid, du er villig til at afsætte til projektet?
  • Vil du kun skrive ud fra lyst eller reserverer du tid?
  • Vil du sige ‘nej’ til andre tilbud for at skrive under Nanowrimo?
  • Hvilket forarbejde kan du gøre ift. at researche og plotte, som gør dig fri til at skrive amok en hel måned?
  • Hvordan kan du afstemme med dit privatliv, så du har de bedste rammer for at skrive mest muligt?

Smid gerne en kommentar nedenunder. Vi kan lære så meget af hinanden.

  • Deltager du i Nanowrimo eller springer du over?
  • Oplever du at Nanowrimo er et trivselsredskab eller måske en stressfaktor for dig?

Klik her for at komme til Nanowrimos hjemmeside for mere info.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Klik her for at læse næste artikel i serien og bliv klogere på, hvordan du skaber og vedligeholder de forandringer, som skal give dig et bedre skriveliv.

 

Av, mit afslag!

Artikel 4 i serien “Mit skriveliv”.

2 ugers lykkerus, efter succesen med min konkurrencenovelle, blev afløst af modløshed, da et afslag tikkede ind i indbakken. Jeg har arbejdet på mit projekt ad flere omgange. Denne gang i mere end et år. Da jeg trykkede ‘send’ til forlaget, var jeg overbevidst om, at jeg var klar. Historien var klar. Persongalleriet var klar. Mine cliffhangere og plottwists var klar. Alt var klappet og klar.

Det var det så ikke.

For 5 år siden lavede jeg den klassiske debutantfejl: jeg færdiggjorde et manuskript og sendte det ind til Gyldendal. Det udløste et fortjent standardafslag. Efter nogle grublerier nåede jeg frem til, at jeg burde lære hvad skrivehåndværk og skrivekunst er, hvis jeg gerne vil være forfatter. Jeg er ikke en af de heldige, der har fået et tilstrækkeligt talent i barselsgave. Allerede den gang indstillede jeg mig på at slide mig til succes, fordi jeg elsker at skrive. Jeg kan ikke forestille mig ret mange ting i livet, jeg hellere vil end at skrive.

Så jeg gik i krig. Jeg har læst og skrevet som en besat. Jeg har studeret skriveteknik, været på forfatterhøjskole og skrivekurser. Jeg var så heldig at komme i en skrivegruppe med forfattere, der har større erfaring end mig – Hvor heldig har man lov at være? Jeg har gennemskrevet min historie 10 gange og ladet den gennemtæske af betalæsere, skrivegruppe og en ekstern redaktør. Jeg var SÅ klar – bortset fra, at det var jeg jo slet ikke.

Dette afslag ramte mig betydelig hårdere end det første. Denne gang var jeg overbevist om, at jeg havde leveret et manuskript, der kunne holde hele vejen til udgivelse. Måske føltes det derfor som et større nederlag end første gang, hvor jeg ikke anede, hvad jeg lavede.

Når så mange mennesker interesserer sig for din drøm er det let at føle, at du skal dele alt med alle. Jeg hører dog til dem, der har brug for en grubleperiode, når jeg bliver skuffet. Her gider jeg ikke tale om skuffelsen, jeg drukner, hvis folk pylrer om mig, og jeg irriteres, hvis folk vil fortælle mig, hvad jeg “bare lige skal gøre” for at komme problemet til livs. Jeg har behov for at være i fred  med det og ellers gøre de ting, jeg plejer.

Denne gang kørte jeg på autopilot og grublede et døgns tid. Så talte jeg med min mand, skrev til familien og sendte en mail rundt til mit team på jobbet. Alle steder stod jeg ved min skuffelse og fortalte dem, at jeg havde brug for at “vi var som vi plejer.” Det fungerer bedst for mig, hvis jeg selv får lov at komme, når jeg klar til at sparre omring skuffelsen og kigge fremad. Jeg vil hellere fortælle mine omgivelser, hvad jeg har brug for end at blive behandlet som et råddent æg eller pakket i vat. Jeg tror, at ærlig udmelding giver den bedste trivsel for alle parter.

Heldigvis fik jeg et kommenteret afslag. Et sagligt og venligt afslag med forslag til forbedringer og en opfordring til at blive ved. Og jeg bliver ved. Jeg blev slået ud af kurs, men jeg er ikke slået hjem.

Jeg kan ikke bruge skuffelsen til andet end som et vidnesbyrd. Jeg blev skuffet fordi min forfatterdrøm er ægte. Jeg skammer mig ikke over at blive skuffet, men jeg svælger heller ikke i det. Jeg kan heller ikke bruge selvbebrejdelserne til noget. “Hvorfor havde du ikke selv lagt mærke til dét, hun påpegede? Hun havde jo ret! Hvorfor skrev du ikke optakten skarpere? Du har jo allerede arbejdet ekstra med den!” Jeg vidste ikke bedre, da jeg trykkede ‘send’ og intet kan ændre det faktum. Men jeg kan lære af afslaget. Det ville være tåbeligt andet.

Der er en tid til at gruble, til at dele, til at tænke i nye baner og til at gøre det bedre. Fordi jeg fik lov til at gruble og selv fik lov til at bestemme, hvornår jeg var klar til at dele, er jeg nu i fuld gang med at se frem ad og gøre det bedre. Jeg er på vej mod drømmen igen.

 

  • Hvor godt kender du dine reaktioner, når du bliver skuffet?
  • Ved du, hvad du har behov for, når du bliver skuffet?
  • Ved dine omgivelser, hvordan de bedst støtter dig gennem en skuffelse?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenunder. Vi kan lære så meget af hinanden.

Klik her for at komme tilbage til siden “Overblik” og find dit næste emne eller redskab.

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Om at blive synlig – den første udgivelse

Artikel 3 i serien “Mit skriveliv”.

Så skete det!

For 4 uger og en sjat siden tikkede en mail ind i min indbakke fra forlaget Silhuet. Min konkurrencenovelle er udtaget til en antologi af moderne eventyr, der udkommer i efteråret 2017. Min historie udkommer. På et forlag. Jeg bliver udgivet for første gang!

Det er da kun en lille novelle, tænker du måske og jo, noveller er ikke lige så lange som romaner, men det her er stadig en STOR begivenhed for mig. Jeg er SÅ stolt.

Når vi bruger tid og energi på vores skriveprojekter, har vi brug for forløsning. Om det er glæden ved at have nedskrevet sin mormors historie til sin datter eller tilfredsheden over at afsløre et komplot i en artikel for en landsdækkende avis er forskelligt fra forfatter til forfatter. For mange er drømmen at blive vejet og fundet “tilstrækkelig fed” af et forlag. Sidstnævnte har været min drøm i næsten 5 år. Lige siden den dag en billedløber bankede på min pande og ville ind, har jeg prioriteret at skrive og drømt om at blive udgivet.

Det har været 5 år, hvor jeg har puklet, surmulet, ædt 4 tastaturer, taget 10 kilo på, jublet, fået klø og ros, været overbevist om min egen genialitet og siddet fast i en slamsump af ØV-følelse. Jeg har haft det aldeles fantastisk og har lært mig selv så godt at kende men hold nu kæft, hvor har det også været hårdt. Den første udgivelse har gjort det hele indsatsen værd. Den dag var jeg parat til gøre det hele om for at opleve anerkendelsen af, at jeg trods alt har lært noget om at skrive, og at folk med forstand på forfatterskaber kunne se det. Hvad jeg ikke vidste den dag var, at jeg 2 uger senere skulle få en litterær mavepumper som for en tid bankede mit forfatterselvværd ned under krybekælderen. Mere om det senere.

Før mavepumperen blev jeg midt i lykkerusen ramt af frygten for at blive bedømt.

Alle vi der skriver kender den. At stille sig frem og sige: “Se. Det har jeg skrevet. Er det ikke godt?” Frygten hvisker nådesløst, at forlag og læsere ryster på hovedet og spørger sig selv: “Hvordan i al verden er hun dog sluppet forbi de litterære dørmænd med den gang hakkelse?” Jeg har før brugt vendingen at sætte røven op i klaskehøjde, og det er hvad jeg oplever at gøre, når jeg vælger at lade andre se mine skiverier. Jeg tror på, at det er en del af gamet. At man må indstille sig på risikoen for at klasket rammer – måske mere end én gang. Jeg mener, at man skal skrive og vise det frem på trods af risikoen for rumpeklask. Ligesom alle tårer ikke er onde, så er alle klask det heller ikke. Uanset, om de svier, så lærer vi ofte af dem, hvis vi formår at se ud over vores sårede egoer.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til at se mit arbejde på tryk, og jeg håber at bare nogle af dem, som læser novellen, er underholdte. Jeg har sluttet fred med, at jeg ikke kan ramme alle læsere, og jeg er for længst holdt op med at forsøge. Jeg håber, du kan sige det samme.

  • Hvordan har du det med at være synlig og lade andre se dine tekster?
  • Hvordan har du overvundet frygten for at blive bedømt?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet nedenunder. Vi kan lære så meget af hinanden.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvilken mavepumper jeg fik, og hvordan jeg tacklede den så læs med i næste artikel: Av, mit afslag!

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Plotter eller pantser

Artikel 7 i serien “Forfatter, kend dig selv” .

(Forfatterens præferencer 6).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.

I de forrige fire artikler har du læst om præferencer for forfattere ud fra Jungs typepsykologi. Denne artikel handler om to begreber, som også er præferencer – de er blot opstået direkte i forfatternes verden og ikke fremelsket til at passe ind i forfattergerningen ud fra en psykologisk referenceramme, som jeg har gjort med Jungs. Jeg vil anbefale dig at læse de fire forrige artikler, inden du læser denne. Du kan komme videre ved at følge linket ovenfor – der ligger link til artiklerne i bunden af introduktionen.


At have præferencen plotter eller pantser fortæller noget om, hvordan du arbejder som forfatter.

Du vil opleve at finde fællestræk fra de fire forrige artikler, hvilket er ganske naturligt, da mange af processerne i at være plotter eller pantser er sammensatte delelementer fra de præferencer, du allerede har læst om.


En plotter er en forfatter, der holder af at planlægge sit arbejde nøje, inden han går i gang med at skrive. Plotterens hovedfokus kan eksempelvis være på karakterenes følelser og relationer (følende) eller på grundlæggende facts og teoretisk research (tænkende). Plotteren følger helst sin plan fra start til slut (vurderende), men nogle plottere har lettere end andre ved at tilpasse deres plot hen ad vejen (opfattende). En introvert plotter er særdeles tilbøjelig til at bure sig inde og plotte uden at sparre med andre, mens en ekstrovert plotter holder af at spille bold op ad fellow forfattere og nyde godt af deres indspark. En sansende plotter har øje for detaljerne her og nu, mens den intuitive plotter har sit primære fokus på historiens handling og indhold på længere sigt.

Plotterens store force er egenskaberne tålmodighed og grundighed i forarbejdet, hvilket resulterer i et solidt fundament at bygge historien på. Han har desuden ofte succes med at afslutte de projekter, hvor han påbegynder skriveprocessen.

Plotteren er desværre tilbøjelig til at blive usikker på, om han nu også har taget højde for alt der skal ske i løbet af historien. Han ender ofte med at afklare bare én ting mere og én ting mere, før han kan starte skrivefasen. Plotterens største risiko bliver således at grave sig så dybt ned i sit forberedende arbejde, at han aldrig kommer ud af starthullerne. Det er almindeligt, at plotteren har adskillige uudforskede idéer liggende i skuffen, som aldrig får opmærksomhed, fordi han sidder fast i ét projekt (vurderende). Alternativt har han for mange idéer, som udforskes og udbygges men aldrig kommer ud over rampen (opfattende). En anden risikofaktor er, at plotteren sidder fast i sit plot under skrivefasen – at han ikke evner at tilpasse sit plot, selvom det det ville være en fordel. Uønskede skrivestop sker ofte tidligt i skrivefasen, hvor plotterens usikkerhed over, om han nu har styr på det hele, er størst eller sidst i skrivefasen, hvor han ikke længere kan tvinge et plot, der ikke fungerer så godt som i starten, fremad.

Hvis du har præferencen plotter, så kunne du med fordel afprøve at:

  • rammesætte tidshorisonten for din planlægning, så du ikke ender i en uønsket “forberedelsessløjfe”, der afholder dig fra at skrive
  • spørge dig selv løbende i skrivefasen, om du har brug for at tilpasse dit plot og gøre det, selvom du irriteres over at skulle ændre på noget.

Jeg har ladet mig fortælle, at begrebet pantser stammer fra vendingen “fly by the seat of your pants,” men om dette passer kan jeg desværre ikke fastslå. Beskrivelsen af en pantser passer dog meget godt ind i definitionen af føromtalte vending. 

En pantser er en forfatter, der springer ud i historien og skriver, hvad der falder hende ind. Pantseren foretrækker ofte at være i en bestemt sindstilstand, hvis hun skal skrive (følende) eller sætte sig og vente på, at ordene kommer til hende (tænkende). Den intuitive pantser forholder sig til historiens begyndelse, midte og slutning på en gang, men den sansende forfatter udforsker hver enkelte nye idé, der melder sig her og nu. Den ekstroverte pantser brainstormer gerne i grupper og deler sine erfaringer, mens den introverte pantser foretrækker at flyve solo, også selvom hun ikke ved, hvor hun ender.

Pantserens store force er friheden og spontaniteten i hendes skrivearbejde. Pantseren ser muligheder og potentiale overalt og formår at lave plotændringer løbende.

Pantseren er tilbøjelig til påbegynde skrivefasen tidligt. Så tidligt, at hun ikke aner, hvor hun er på vej hen. Dette sætter pantseren i højrisiko for at fare vild og gå i stå med jævne mellemrum. Når en pantser fortæller, at hun har en skriveblokade, handler det ofte om, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre det som det næste, eller at hun handlingsmæssigt er endt i en blindgyde, hun ikke formår at bakke ud af, fordi hun mangler overblik. Pantseren udfordres ofte af ikke-færdiggjorte projekter. Hun overvældes let af løbske mindmaps og brainstorms, da alle idéer trækker i hende, og hun har lyst til at gå i kast med dem alle sammen. Endlig er pantseren sårbar ift. sit humør og den inspiration, som gerne skal komme til hende, for at hun kan skrive. Muser er upålidelige væsner at være afhængige af. For nogle pantsere betyder dette, at de ikke selv oplever at være herre over, hvornår de kan skrive og hvornår de ikke kan.

Hvis du har præferencen pantser, kunne du med fordel afprøve at:

  • Opbygge en struktur, som du kan holde ud at være i ved at afprøve og sammensætte redskaber, som hjælper dig, med at holde fokus og når du mister overblikket
  • Vente med at skrive til dit forarbejde har givet dig et minimum af overblik og retning.
  • Begrænse antallet af igangværende projekter

Det er muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste forfattere i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Du gør det sikkert også allerede, men du kan få endnu flere tangenter at spille på.

Det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen, fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen plotter eller pantser. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Gør op med dig selv, om du har præferencen plotter eller pantser
  • Overvej, hvor du kan tappe ind i den modsatte præference og vælg en passende udfordring for at udvide din horisont. Før udfordringen ud i (skrive)livet

Denne artikel afslutter temaet om forfatterens præferencer.

Næste artikel i serien “Forfatter, kend dig selv” er under udarbejdning.

Klik her for at komme tilbage til siden “Overblik” og find dit næste emne eller redskab.

 

Vurderende eller opfattende forfatter

Artikel 6 i serien “Forfatter, kend dig selv”.

(Forfatterens præferencer 5).

Hvis du ikke allerede har været gennem introduktionen til begrebet præferencer og hørt lydfilen, så KLIK HER, før du læser videre.


Lige frem eller en tur rundt?

 

At have præferencen vurderende eller opfattende forfatter siger noget om din livsstil og hvordan du indretter dig i verden omkring dig.

 

 


Som vurderende forfatter er du strateg til fingerspidserne. Du er organiseret og elsker at lave lister i lange baner. Plotplaner og tidslinjer fylder på dit skrivebord, i dine skuffer i din hjerne. De er nøjagtige, gennemarbejdede og du gør dit yderste for at følge og fuldføre dem. Du foretrækker at kende hele vejen før du går den og udfordres, når nogen eller noget laver rav i dine planer. Du trives bedst med ét skriveprojekt ad gangen.

Som vurderende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du er god til at balancere dit privatliv og skriveliv, så du skaber plads til begge dele
  • Du arbejder fremad i støt tempo og overholder dine deadlines
  • Din stuktur er et anker, som du kan støtte dig til gennem et helt skriveforløb
  • Du er god til at adskille idéfase, skrivefase og redigeringsfase
  • Du overholder de aftaler, du laver med dig selv og andre om, hvornår du skal skrive, hvad du skal skrive og hvor meget/hvor længe du skal skrive

Som vurderende forfatter kan du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Udfordre dine planer hen ad vejen, så du åbner op for spontane indfald og nye muligheder
  • Skrive uden at planlægge – evt. som øvelse eller intuitiv skrivning
  • Tillade dig selv at springe frem og tilbage i idéfase, skrivefase og redigeringsfase, hvis situationen kræver det
  • Alliere dig med andre mere spontane forfattere og lade dem komme med forslag til dine plots
  • Afvige fra dine planer, se hvad der sker og øve dig i at blive i situationen, selvom din indre planlægger skriger “NEJ! Tilbage til planen, for Guds skyld!
  • Starte flere projekter op på en gang, skifte mellem dem og se, hvilke nye perspektiver, det giver dig.

Som opfattende forfatter er du den fødte kaospilot. Du jonglerer gerne mange projekter, trives når der er nye og spændende udfordringer i sigte og føler dig indespærret og kvalt af for meget struktur. Den opfattende forfatter kommer fra start til slut ad den rute, der nu engang falder ham ind undervejs.

Som opfattende forfatter har du blandt andet følgende fordele:

  • Du formår at forholde dig til flere projekter på en gang
  • Du er robust overfor uforudsete ændringer eksempelvis som nye deadlines – du tager det som det kommer
  • Du hilser nye idéer og afstikkere velkommen og udforsker dem, når de dukker op
  • Du kan levere en nærmest overjordisk indsats for at blive færdig, når du er presset på tid
  • Dine tekster bærer præg af din eventyrlyst og den frihed, du skaber omkring dig.
  • Du har modet til at springe ud på ukendte dybder

Som opfattende forfatter kunne du udvide din horisont ved at øve dig i at:

  • Lægge en plan for dagens skriverier og holde dig til den i stedet for at køre ud af alle de tangenter du møder
  • Lægge langsigtede planer for dine skriveprojekter med mange milepæle
  • Have fokus på fuldførelsen af dine skriveprojekter og begrænse antallet af igangværende opgaver
  • Begynde dine projekter i god tid og arbejde lidt hver dag i stedet for i store blokke
  • Afstemme dine skriveplaner med dine omgivelser og overholde de aftaler, I laver for, hvornår du kan skrive og hvornår du skal hellige dig forpligtelser udenfor dit skriveliv
  • Gøre din research HELT færdig inden du begynder at skrive

En præference kan være fremtrædende i større eller mindre grad. Måske genkender du det hele på en side, måske krydser du “grænsen”. Igennem et liv kan vores præferencer ændre sig i takt med, at vi modnes og får livserfaringer.

Det er også muligt at tillære sig træk fra den modsatte præference – det gør de fleste mennesker i et eller andet omfang, fordi det viser sig at være en fordel. Et eksempel er, at en vurderende forfatter fremelsker spontanitet ved at skrive en længere tekst om det, der falder ham ind i det øjeblik, han sætter sig ved tastaturet. Et andet eksempel er den opfattende forfatter, som lægger en realistisk plan for, hvor meget hun skal skrive i sin ferie, og hvor hun skal holde fri med sin familie – og overholder det.

Du har mulighed for at tappe ind begge præferencer, men det vil kræve mest af dig at gå imod din præference – særligt i starten, når du øver dig. Du kan med fordel være opmærksom på, om du går i ekstremerne i perioder, hvor du er presset. Her kan du male dig selv op i et hjørne og gå glip af bedre muligheder i situationen fordi du holder dig til det, du er tryg ved. Det er almindeligt, at du får “skyklapper” på, når du er presset.

Husk, at det er dig der bestemmer om du vil udfordre dit “plejer” ift. præferencen opfattende og vurderende forfatter. Du må selvfølgelig vælge at være lige præcis, som du ønsker at være … hvis du altså ikke tør andet 🙂

Min udfordring til dig er:

  • Overvej hvilken af de to præferencer du har
  • Vælg en af dine forcer og forstærk den
  • Vælg et af “horisont”-forslagene ovenfor og prøv det af

Klik her for at blive klogere på præferencerne plotter eller pantser

Hvis du ønsker at læse mere om præferencer kan du med fordel søge på JTI eller Jungs typeindex. Her vil du kunne læse mere om, hvordan dine præferencer kommer til udtryk ved at tage udgangspunkt i de fire bogstaver, hver præference henviser til:

  • Introvert eller Ekstrovert
  • Sansende eller iNtuitiv
  • Tænkende eller Følende
  • oPfattende eller vuderende (markeres med J efter den engelske angivelse Judging)

Denne artikelserie udbygges løbende.