Værdier – del 2, introduktion fortsat

  • Artikel 4 i serien Forfatterens løsninger og værdier.

I artikel 3 i denne artikelserie påstod jeg at

  • Værdier er personlige. De skal ikke forsvares eller begrundes
  • Alle mennesker har værdier. De kan være mere eller mindre bevidste om dem
  • Værdier kan variere alt efter livsområde
  • Værdier kan ændre sig henover et liv
  • Et menneske kan leve i relativ overensstemmelse med sine værdier eller langt fra dem. De forskellige livsområder følger ikke nødvendigvis hinanden.
  • Man bliver generelt mere tilfreds, jo tættere man lever på sine værdier.

I dagens Danmark kan man dårligt vende sig uden at støde på målsætning i en eller anden form. Om det er en global udgave vedrørende CO2-udslip, kommunernes budgetter, vedrørende normeringen på jobbet, de forskellige tests i børnenes skoler eller lokalplanen i din grundejerforening, stilles vi overfor kravet om målbare resultater. Hvad skal det ende ud med? Hvad vil du opnå? Hvad er resultatet?

Værdier handler ikke om mål. Værdier er ikke noget, man kan opnå eller blive færdig med. At fungere i samspil med sine værdier er en fantastisk rejse, der aldrig ender.fyrtaarn

Værdier er som et fyrtårn – vi kan navigere efter dem, de leder os på vej og hjælper os, men det er ikke meningen, at vi skal ”sejle ind i dem”.

Nogle gange kræver omstændighederne, at vi går på kompromis med vores værdier. Andre gange oplever vi, at andre ”træder” på vores værdier. At blive ”trådt” på sine værdier er ganske simpelt ubehageligt, og det er ikke usædvanligt, at vi har behov for at reagere, når nogen ”vader hen over” vores værdier uanset om det er tilsigtet eller grundet tankeløshed.

Forskellen mellem disse to kan være, at vi selv er med til at bestemme, hvor vi giver køb, når vi går på kompromis.

Hvis du finder det værdifuldt at have frihed, selvstændighed og kunst i dit forfatterliv, kan du finde det pinefuldt at skulle skrive teksten til et VVS-katalog for at betale huslejen. Måske skal du indrette dig efter en rammefast kontrakt på et forlag, hvis du vil udgive hos dem.

Hvis du vægter fordybelse, ro, flid og nøjagtighed kan du blive voldsomt udfordret af at komme i en skrivegruppe med en flyvsk personlighed, som ikke afleverer sine tekster til tiden, springer over hvor gærdet er lavest og kommenterer på dine tekster med en højlydt energi, som irriterer dig.

Hvorfor går vi på kompromis?

Måske giver VVS-kataloget penge nok til, at du ikke skal bekymre dig om huslejen de næste 3 måneder. Måske betyder det mere for dig at udgive din bog, end at få det præcis så frit, som du kunne ønske dig, Måske er den skrivemakker, der stresser dig den, som du lærer allermest af, en kærlig og empatisk sjæl og en forbandet dygtig skribent.

Måske er det mere værdifuldt for dig at have tag over hovedet, end altid kun at skrive dét, du elsker, og måske er det mere værdifuldt for dig at få kvalificeret sparring, end at alle du sparer med nødvendigvis er ligesom dig.

Hvis du skulle undgå alt det, der ikke falder fuldstændig i tråd med dine værdier, ville du komme ud på en umulig og misforstået mission med storbaad-sidder-fast-i-sand risiko for, at du begynder at ”løse” uløselige problemer igen.

Hvis den bedste løsning bag dør nummer et ikke findes kan den næstbedste være at foretrække frem for at sidde i fast i ærgrelsen over at dør nummer et var låst. Små skridt i retningen af dine værdier er lige så værdige og vigtige som de større. Ofte er små skridt lettere at overskue og påbegynde.

Når du bevæger dig i retningen af dine værdier bliver du mere robust overfor de udfordringer, der uvilkårligt vil komme i dit liv. Du bliver bedre til at holde ud og holde ved – også selv om du oplever angst, usikkerhed og tvivl.

Robustheden gør det lettere for dig at undlade at forsøge at løse dine uløselige udfordringer. En vidunderlig bivirkning er, at de uløselige problemer fylder mindre i dine tanker og dit følelsesliv, når du ikke længere behøver slås mod dem.

 

Min udfordring til dig er:

  • Brug de værdier, du fandt frem tid i forrige artikel i relation til dit forfatterliv og skriv ned:
  • Hvad kan jeg gøre i dag, og i løbet af næste uge og den næste måned, som bringer mig tættere på én eller flere af mine værdier i mit forfatterliv?
  • Hvad kan jeg gøre lige nu, som bringer mit tættere på mine værdier i mit forfatterliv?
  • GØR DET!

Hold det enkelt, overskueligt og tilgængeligt. Husk at små skridt i retningen af dine værdier er lige så værdige og vigtige som de større. Ofte er små skridt lettere at overskue og påbegynde.

Læs mere om fordelene ved at have fokus på dine værdier her

Læs første artikel i serien Forfatterens løsninger og værdier her

 

Denne artikelserie udbygges løbende.

Værdier – del 1, introduktion

  • Artikel 3 i serien Forfatterens løsninger og værdier

ForfatterTrivsels definition af værdier er ikke et spørgsmål om valuta ellerkaffeboenner-danner-hjerte-i-haender andre fysiske kostbarheder. Det handler om de begreber, vi hver især oplever som værende værdifuldt.

Værdier er personlige, og de skal ikke forsvares – ej heller begrundes. Ethvert menneske har retten til at definere sine egne værdier. Nogle mennesker oplever, at frihed er værdifuldt, andre kærlighed mens andre igen vægter fornuft eller måske fællesskab højest.

Vores værdier varierer alt afhængig af, hvilket et livsområde, det drejer sig om, og de kan ændre sig gennem et liv.

 

En måde at opdele et liv i områder kan være følgende:

  • Forfatterskab/skriveinteresse (får naturligvis sit eget domæne)
  • Forældreskab
  • Fritid
  • Parforhold
  • Spiritualitet/religion
  • Familierelationer (som ikke omfatter børn og partnere)
  • Venskaber/sociale relationer
  • Samfundsliv/borgerskab
  • Arbejde
  • Uddannelse/opkvalificering
  • Fysisk velbefindende

Alle mennesker har værdier. Nogle er yderst bevidste om dem, mensfamilie-i-lille-bil andre aldrig har skænket dem en koncentreret tanke. Selv på områder, hvor vi kun har lidt eller ingen erfaring er vi i stand til at forestille os, hvad vi finder værdifuldt. Eksempelvis kan en person uden børn relativt let give udtryk for, hvad han eller hun finder værdifuldt i et forældreskab. Nybegyndere i parforholdets mysterier ved ofte, hvad de sætter pris på i ved en partner eller i et forhold, og det kan være fuldstændig forskelligt fra det han eller hun har set ved sine forældre, i en tv-serie eller læst om i sin yndlingsbog.

Hvis vi samlede 100 forfattere og forfatterspirer og bad dem fortælle, hvad der er værdifuldt for et godt forfatterliv, ville der helt sikkert være overlap, men min påstand er, at der ville være mindst lige så mange variationer.arbejde-udenfor-med-computer

Hvis vi samlede 100 ikke-skrivende personer og stillede dem det samme spørgsmål, ville de måske definere det værdifulde forfatterliv meget anderledes end de skrivende.

Pointen er, som nævnt tidligere, at alle har retten til at definere, hvad de finder værdifuldt i et givent livsområde.

Værdier fortæller ikke noget om, hvordan vi lever vore liv lige nu – det fortæller, hvad vi mener et værdifuldt liv er.

De fleste mennesker vil opleve at komme væk fra deres værdier i løbet af et liv – i større eller mindre grad. Eksempelvis kan en ægtefælle, som værdsætter ærlighed og troskab være utro, og en mor, som ønsker at fremme frihed og selvstændighed i sit forældreskab, kan blive omklamrende og dominerende af frygt for at hendes børn kommer til skade. Skræmmende meget vold i parforhold vokser ud af kombinationen af kærlighed, usikkerhed og angst. At have frihed, erfaring og status i sit forfatterliv er ikke forsikring mod  præstationsangst.

Min påstand er: jo længere væk fra dine værdier, du lever dit liv, desto mindre tilfreds er du. Jo tættere på dine værdier, du lever dit liv, desto mere tilfreds er du.

 

Min udfordring til dig er:

  • Find 3-5 ord, som fortæller hvad du mener er værdifuldt i et forfatterskab. (Husk at du ikke skal beskrive, hvordan du lever dit forfatterliv lige nu). Du kan evt. bruge denne samling af værdiord til inspiration).

Du kan læse mere om værdier her

Læs første artikel i serien Forfatterens løsninger og værdier her

 

Denne artikelserie udbygges løbende

 

 

At elske fantastiske historier og kolde, klamme gys

 

Artikel 1 i serien “Mit skriveliv”.

Jeg er næsten 40 år, men min fascination af det fantastiske, gyset og adrenalinen er lige så intakt, som den var, da jeg var 11 år gammel og min kusine spurgte mig, om vi skulle snige os over i den gamle dames hus. Ruten ledte os gennem nabohaver og over et plankeværk, før vi landede i en have med hængetræer og vild bevoksning. En gang havde det været en smuk have. Nu var der kun utæmmede buske, ukrudtet og gravstenen med teksten ”Sov sødt, lille Vibeke”.

”Det var da et mærkeligt navn til et kæledyr!” blev vi enige om, men ingen af os turde alligevel stå for tæt på graven. Selvom vi grinede og var enige om, at ingen begraver deres døde børn i haven, skulle vi ikke nyde noget af at krydse plænen lige dér – tænk, hvis noget rakte op og greb fat om vores ankler!

Vi kravlede ind ad et vindue og listede rundt i de tomme værelser med slidte gulvtæpper og tapetet i strimler. I kælderen drev fugten ned ad væggene og klæbede til nakken og vores bare arme. Røde plamager skallede af den firkantede emaljevask. Vi bildte hinanden ind, at det var blod og forsøgte at modstå trangen til at løbe op og ud i lyset. På loftet stod enkelte kasser dækket af støv. Det kradsede i halsen og stoppede næsen til. Jeg kan ikke huske, hvad der var i kasserne, men vi lod det ligge. Det ville mindst medføre en forbandelse at fjerne noget fra den gamle dames hus.


I min morfars slagterbutik ramte lugten af kød før butiksdøren lukkede og klikkede i hak. Den søde og salte duft kunne smages i hele munden, mens den blandede sig med metal.

I det første stålskab under disken lå de røde pølser – både dem til børnene og Tykke Berta, som ikke skulle gnaskes kolde. Ved siden af disken stod en kompakt huggeblok på ben og kødøkser på stribe. Skurebørsten af stål efterlod røde, våde træspåner i klatter på terrazzogulvet. Hvis man var rigtig heldig, fik man et griseøje med hjem i et kaffefilter. Så var der garanteret hyl og skrig blandt gadens børn.

Min fætter plejede at udfordre mig til at stå i kølerummet med døren lukket. Når jeg stod derinde blinkede lysstofrørene på de stive svinekroppe på kroge. Blæseren hakkede og plastikstrimlerne, der var bundet fast ved blæseren, klaskede og smældede ud i luften. Kulden omringede mig og gjorde luften tåget. Den lagde sig på mit hår og mine strikkede trøjer. Jeg stod helt stille for at undgå at røre ved noget, men jeg endte alligevel altid med at række hånden ud og strejfe det iskolde kød. Når mine tænder klaprede trykkede jeg håndtaget ind og håbede på, at døren ville åbne.


En løbsk fantasi og kærligheden til bøger har altid været der. Dennis Jûrgensen blandede sig i en tidlig alder med Tolkien og Stephen King, og ind imellem kiggede Jean Auel og Agatha Christie forbi. Sammen med min bedste læse-veninde slugte jeg alt, hvad skolebiblioteket kunne levere af gyselige og fantastiske delikatesser og fandt resten af menuen i mine forældres bogreol ved pejsen. Mine spæde skriveforsøg lå dengang altid sørgeligt tæt op ad den seneste bog på natbordet.

I dag læser jeg mere varieret, end da jeg var teenager, men jeg elsker stadig alle de eventyrlige fortællinger, der oftest har teenagernes aldersgruppe på gavemærkaten. Jeg har kun oplevet af få to “seriøse” plotidéer til “voksenbøger” – resten ligger i tråd med det jeg elsker: fantastiske historier og kolde, klamme gys.

Jeg bliver nok aldrig poet, og jeg kommer sikkert heller ikke til at skrive erotik eller romantik. Jeg har hjemme blandt det makabre, blandt de hjemsøgte og forbandede, blandt magien og eventyret. Det er her, min hjerne kører i højeste gear, når fingrene hamrer løs på tastaturet. Det er her, jeg glemmer virkeligheden og smyger mig ad bogstavspassager ind til mine karakterer. Det er her, min mentale vandmølle kører stærkere, end ordenes strøm kan drive den. Det er her, jeg lever allerbedst. Hvis jeg ikke måtte skrive, ville jeg visne.

Jeg er næsten 40 år, og jeg tjekker stadig for seriemordere bag bruseforhænget og kigger efter elverfolkets lys i skumringen. Er det ikke herligt?

 

Læs næste artikel i serien “Mit skriveliv” her: Om at leje en redaktør.

Denne artikelserie udbygges løbende

Hvad stiller man op med de uløselige problemer?

  • Artikel 2 i serien Forfatterens løsninger og værdier.

Som forfattere og forfatterspirer render vi ofte ind i udfordringer, der ikkesidder-fast-i-bildaek-tegnet har en permanent løsning. Ubehaget over at være fanget i et uløseligt problem kan få os til at sprælle for at komme væk, men uanset, hvor meget du kæmper for at undslippe, ender du i bedste fald med en stakket frist – en kort pause fra de negative tanker og de altfortærende følelser.

De fleste forfattere og forfatterspirer genkender temaerne i én eller flere af disse udfordringer:

  • Vi rammes af tvivl og mister troen på, at vi kan få noget fornuftigt ud af vores skriblerier.
  • Vi rammes af dårlig samvittighed, når hjemmet flyder, vasketøjskurven svømmer over og aftensmaden endnu en gang består af rugbrød, fordi vi blev væk i vores skriverier.
  • Vi fortæller os selv, at det er for dårligt, når vi distraheres fra datterens gymnastikopvisning, fordi vi måtte skrive slutningen til en historie ned i stikordsform for at være sikker på at få det hele med, før det forsvandt igen.
  • Vi rammes af præstationsangst, når vi skal vise vores ”hjerteblod på papir” frem og uanset hvor mange gange, vi fortæller os selv, at andre har det på samme måde, går nervøsiteten ikke væk. Den mindskes måske, når vi er sammen med venlige ligesindede, men angsten og usikkerheden vender tilbage. Nogle gange sniger den sig, andre gange rammer den for fuld hammer.

Forfattere med mange udgivelser bag sig udtaler, at de stadig bliver nervøse, når de skal vise en ny historie til en testlæser eller sende et manuskript ind til et forlag, de har haft et årelangt samarbejde med. Selvom forlaget har antaget forfatterens forrige manuskripter, og forfatteren har samarbejdet med sin redaktør under hele skriveprocessen på dette manuskript, kan forfatteren stadig ligge søvnløs og tvivle på, om dette manuskript nu også går igennem.

Hvordan kan de ske, at nogle forfattere og forfatterspirer arbejder støt fremad, mens andre holder månedlange pauser i skriverierne eller kaster sig over andre opgaver hver gang de støder på ubehag?

Min påstand er, at de holder det ud og arbejder fremad på trods af ubehaget. Og hvad mere er: at de oplever mindre ubehag, når de holder op med at slås mod de uløselige problemer.

At skifte mellem skriveprojekter kan være udmærket for den forfatter, der får ny energi og ”friske øjne”, når han vender tilbage til et henlagt skriveprojekt. For nogle er mange igangværende projekter en del af et velfungerende skriveliv med masser af trivsel.

For andre er de skiftende opgaver en desperat, impulsiv manøvre, somloeb-vaek-3-sportsmand skal fjerne en ubehagelig følelse eller tanke, eksempelvis om usikkerhed, tvivl eller præstationsangst. Her er der langt fra tale om trivsel, men i stedet en hovedløs jagt i ring, hvor forfatteren flygter fra følelserne og tankerne mere end fra projektet. Resultatet bliver ofte en ringe grad af fuldførelse og et forfatterliv med mange frustrationer.

Hvad stiller vi så op med de uløselige problemer?

  • Vi identificerer dem og bliver klogere på deres mønster og vores ”løsningsforsøg”.
  • Vi stopper med at forsøge at løse dem og slutter fred med, at det er et vilkår, at de dukker op fra tid til anden.
  • Vi øver os i at sætte fokus på de værdier, vi gerne vil leve vores privatliv og forfatterliv efter.

Min udfordring til dig er:

  • Identificer 3 af dine uløselige udfordringer i dit forfatterliv. Hvis du har svært ved at beskrive det, kan denne samling af forfatterudfordringer måske hjælpe dig med at zoome ind.
  • Undersøg, hvilke ubehagelige tanker og følelser dine udfordringer giver dig, og hvad du gør for at slippe væk eller ”løse dig ud af de uløselige problemer” og
  • Overvej, hvilke konsekvenser dine forsøg, på at løse problemet eller komme væk fra det, fører med sig på kort og lang sigt (Brug evt. dette skema).

Læs næste artikel i serien her.

 

Denne artikelserie udbygges løbende

Er løsninger altid vejen frem?

  • Artikel 1 i serien Forfatterens løsninger og værdier

 

Forfatterens umulige mission.

3 tips til en fladere mave!

Sådan veksler du spildtid til skrivetid!

Sådan får du en flot plæne uden mos!

Sådan skriver du dig igennem en skriveblokade!

Det er let at finde gode og velmenende råd. Uanset, hvad du udfordres af som privatperson eller forfatter er der nogen, der kan fortælle dig, hvad du skal gøre for at løse dit problem.

Gode råd kan være ”dyre”, men de findes også frit tilgængelige, i troværdige og brugbare udgaver – og så er der naturligvis også alle de dårlige råd.

Vi er vant til, at der findes en løsning på ethvert problem – man skal bare finde den. Vi har en forventning om, at løsninger løser vores problemer. Punktum! Det er ikke meningen, at problemet skal komme tilbage i samme udgave. Hvis det melder sig igen, skal den oprindelige løsning gerne gøre en ende på problemet én gang for alle.

Mange forfatterspirer – og sikkert også erfarne forfattere – søger råd og vejledning blandt ligesindede, når de går i stå i deres skriveproces eller kommer i tvivl om eksempelvis plot eller dialog. Heldigvis er der mange, der gerne deler ud af deres oplevelser og erfaringer til stor hjælp for den, som søger råd.

Nogle forfattere inspireres af andres strategier til f.eks. at komme ud af en periode med stilstand i skriverierne – andre opfinder deres egne redskaber. Vi er alle forskellige og dét, der skaber forvirring for én forfatter løser måske knuden hos en anden.

MEN! Hvad stiller vi op med de udfordringer, hvor der ikke findes entraet-statue enkelt instruks eller en færdigstrikket totalløsning? Hvor du vender tilbage til den samme frustration gang på gang, og hvor andres råd og erfaringer ikke gør en forskel i længden?

Min kone synes, jeg skriver for meget!

Jeg har dårlig samvittighed overfor mine børn, når jeg skriver!

Jeg tvivler på mig selv!

Jeg kan ikke finde tid til at skrive!

Jeg er bange for at vise andre mine tekster!

Vores naturlige reaktion på noget ubehageligt er at fjerne os fra det. Hvis vi bare kan få det til at gå væk, slipper vi for at mærke ked-af-det-heden, den dårlige samvittighed, usikkerheden og alle de andre følelser og fornemmelse, der kan æde af vores kunstneriske sind.

Det er muligt at finde midlertidig lindring. En kortvarig pause fra den dårlige samvittighed, usikkerheden og tvivlen:

Den usikre forfatterspire gemmer sine tekster i skuffen og mærker panikken på ny hver gang, hun overvejer at vise teksterne til en ven. Hun venter til en anden dag. Selvom hun  stoler på sin ven og fortæller sig selv, at det nok skal gå, er det alligevel forbandet svært at tage springet. Er hendes tekster dømt til at blive i skuffen?

Den brødtyngede forælder udskyder sine skriverier til weekenden for så at have dårlig samvittighed, når han sætter sig til skærmen. Burde jeg ikke være sammen med mine børn, nu hvor vi har fri? Hvor længe bliver han siddende, før samvittigheden overtaler ham til at slukke computeren? Mon han er tilfreds med sin indsats eller sine prioriteringer?

Det er almindeligt og forventeligt, at vi gør som beskrevet ovenfor. Empatiske og pligtopfyldende mennesker vil forsøge at undgå at påføre andre ubehag, og vi vil forsøge at fjerne os fra vores eget ubehag.

Ofte bliver resultatet, at vi jager rundt i ring. Ubehaget lindres måskespiral-gaar-i-ring2 kortvarigt, men det vender tilbage – ofte i en forstærket udgave. Af og til tager det ”en ven” med, så dårlig samvittighed eksempelvis suppleres af irritation, tvivl eller afmagt. Den dårlige samvittighed kan også ændre fokus som i eksemplet med forfatteren, der føler, at han forsømmer sine børn, når han skriver. Nu kan han have dårlig samvittighed over forsømte skriverier. Hvordan kan han nogensinde ”vinde”?

Mon den usikre forfatterspire bliver ved med at skrive til skuffen? Bliver hun glad af det? Slipper hun én gang for alle af med ubehaget fra tvivlen på den måde?

Gad vide, hvor længe den forfatter, der også skal jonglere et forældreansvar kan opretholde glæden ved at skrive, hvis han hele tiden har dårlig samvittighed? Bliver han irriteret på sig selv? På sine skriverier? På sine børn?

Min påstand er: Nogle udfordringer og problemer kan løses permanent – andre kan ikke.

De udfordringer, der ikke kan løses permanent fylder mere, hvis vi bliver ved med at forsøge at løse dem – også selvom det er velmenende og velovervejede forsøg.

Der kan være en fordel i at holde op med at kæmpe mod kviksandet. Jo mere du spræller, des bedre sidder du fast, og des flere kræfter bruger du.figur-klemt-under-sten

Se mere i denne video

 

Min udfordring til dig er:

  • Undersøg om du har en forfatterudfordring, der ikke har en permanent løsning men i stedet er vedvarende og/eller tilbagevendende.
  • Lav gerne en skitse, som i videoen, over alle de måder du forsøger at løse dit uløselige problem/få det på afstand.
  • Overvej hvor meget krudt du bruger på at danse udenom, undvige og løse dit uløselige problem.

Giv dig tid til at kapere, at du ikke kan løse alle dine problemer og udfordringer!

Når du er færdig med at ”panikke” over, at der findes problemer og udfordringer, der ikke har en endelig løsning, så læs næste artikel i denne serie.

Denne artikelserie udbygges løbende.

Ønskebrønd

Velkommen til ForfatterTrivsels ønskebrønd.

Her kan du kaste et gratis ønske ned i kommentarfeltet, hvis du har et problem, en udfordring eller et emne, du ønsker, at jeg skal skrive om.

Du kan tage udgangspunkt i en udfordring, som forstyrrer dit eget skriveliv eller et generelt emne indenfor trivsel og udvikling for forfattere.